Seksuel chikane rammer unge allerhårdest. Et projekt fra KVINFO skal hjælpe ungdomsuddannelser med at skabe mere tryghed for eleverne.
20,2 procent af unge kvinder og 4,5 procent af unge mænd har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år. Det viser tal fra aldersgruppen 16-24 år, publiceret i Vold og overgreb i Danmark 2021 fra Statens Institut for Folkesundhed.
Unge er dermed langt mere udsat for uønsket seksuel opmærksomhed end befolkningen som helhed.
Stort behov
Alligevel sætter ungdomsuddannelserne ikke effektivt ind over for seksuel chikane og sexisme.
Det skyldes ikke nødvendigvis manglende vilje, men der er ingen krav om, at ungdomsuddannelserne skal have en politik eller procedurer til at forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane.
Uønsket seksuel opmærksomhed
6,2 % kvinder og 2,4 % mænd har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år.
- Blandt 16-24-årige: 20,2 % kvinder og 4,5 % mænd.
- Blandt 25-34-årige: 11,8 % kvinder og 3,5 % mænd.
- Blandt 35-50-årige: 5,2 % kvinder og 2,0 % mænd.
- 51 år og derover: 1,6 % kvinder og 1,7 % mænd.
Kilde: Vold og overgreb i Danmark 2021, Statens Institut for Folkesundhed.
”Der er stort behov for at sætte målrettet ind, så unge trygt kan gå af sted hver morgen til deres ungdomsuddannelse uden at frygte seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed,” siger specialkonsulent i KVINFO.
Forebygge og håndtere seksuel chikane
Derfor har KVINFO sammen med centrale og innovative aktører på ungdomsuddannelsesområdet udviklet ledelsesværktøjer og undervisningsmaterialer til at forebygge og håndtere seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed gennem kulturforandringer.
Projektet bærer titlen Tryggere fællesskaber på ungdomsuddannelser og er finansieret at Ligestillingsministeriet.
Undervisningsmaterialerne bliver i løbet af foråret 2024 testet og færdigudviklet på flere testskoler.
Senere i 2024 får elever, lærere og ledere på ungdomsuddannelserne adgang til værktøjer såsom vidensvideoer, korte undervisningsforløb, bystander-træning og skabeloner for politikker og procedurer i forhold til samvær og seksuel chikane.
”Værktøjerne kan benyttes til at skabe de ønskede kulturforandringer i retning af mindre sexisme, mindre uønsket seksuel opmærksomhed og mindre seksuel chikane på skolen,” forklarer specialkonsulent i KVINFO.
Tryggere fællesskaber
I udviklingsprojektet Tryggere fællesskaber samarbejder KVINFO med elever, lærere og skoleledere om at udvikle et forløb med forskellige værktøjer, der kan bruges af ungdomsuddannelserne selv til at skabe kulturforandringer.
Viden og erfaringer bruges til at udvikle redskaber, der mere effektivt modvirker seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed på ungdomsuddannelser.
Fra sektoren deltager: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen for Handelsskoleelever, Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, Danske Gymnasier, Hotel- og Restaurantskolen, Borupgaard Gymnasium og Zahles Gymnasium.
Innovative metoder
KVINFO har som videnscenter for køn og ligestilling de seneste tre år arbejdet målrettet med at afdække omfanget af seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelser og skabe vidensbaserede kulturforandringer i forskellige typer af organisationer.
En af metoderne i det arbejde er KVINFOs såkaldte GenderLAB, som er et effektivt værktøj til fremme af positive kulturforandringer.
”I efteråret 2023 har vi afholdt en række GenderLABs med forskelige klasser og elever på Hotel- og Restaurantskolen i København, der som udviklingsskole spiller en særlig rolle i projektet,” siger specialkonsulent i KVINFO og uddyber:
Projektet Tryggere fællesskaber på ungdomsuddannelser er en del af KVINFOs generelle arbejde imod sexisme og seksuel chikane.