Når du sætter dit kryds til kommunal- og regionrådsvalget, handler det ikke kun om, hvem der kommer til at sidde for bordenden og påvirke hverdagen i din kommune. Det handler i høj grad også om, hvilke politiske områder, der sættes på dagsordenen.  

Fra os i KVINFO skal der lyde en opfordring til at stemme på kandidater og partier, der arbejder for ligestilling – også i den politiske prioritering. 

Stem på ligestilling: Det begynder lokalt  

Fordelingen af kvinder og mænd i kommunalbestyrelser og byråd er ofte omdrejningspunktet, når talen falder på ligestilling i kommunalpolitik. Hvis du synes, at der er en skæv kønsfordeling i din kommune, kan du give den en hånd ved at sætte dit kryds hos det underrepræsenterede køn. Det gælder selvfølgelig også i forhold til kønsfordelingen i dit foretrukne parti. 

Men det er ikke det eneste, du kan gøre for ligestilling. Kommuner og regioner spiller en central rolle i mange af de områder, der er afgørende for ligestilling i samfundet – og det begynder lokalt. Når du går til stemmeurnerne den 18. november, kan dit kryds skabe et mere repræsentativt og retfærdigt lokalsamfund.  

Sådan stemmer du på ligestilling: Fire eksempler 

Her får du fire eksempler på nære politikområder, der påvirker ligestilling i din kommune og region, og som du kan holde særligt øje med hos dine kandidater.  

Dagtilbud og familieliv  

Selvom der sker ændringer indenfor barselsområdet, bruger kvinder i gennemsnit stadig mere tid på omsorg for børn end mænd. Når kommunerne diskuterer åbningstider eller fleksible ordninger og kvalitet i daginstitutionerne, er det derfor vigtigt for ligestilling. Det gør det nemlig muligt for begge forældre at være på arbejdsmarkedet – og arbejde fuldtid, hvis de ønsker det. Når kommunerne prioriterer gode normeringer, uddannede pædagoger og en faglig ledelse, skabes der bedre vilkår for familierne.  

Offentlig transport og parkering 

Ved transportvalg ser vi også forskelle hos mænd og kvinder. Kvinder benytter sig oftere af offentlig transport, cykler og går mere sammenlignet med mænd. Det betyder, at gode og sikre cykelstier, fortove og gangstier samt mange og billige bus- og togafgange styrker mobiliteten for særligt kvinder.  

Derudover ser vi, at mænd oftere ejer en bil og bruger længere transporttid til og fra arbejde sammenlignet med kvinder. Samtidig er mænd oftere repræsenteret i blandt andet håndværkerbranchen, hvor biltransport er en nødvendighed. Det betyder, at gode parkeringsmuligheder og et effektivt vejnet sikrer, at særligt mænd opnår mere mobilitet i hverdagen. 

Det kan du have med i tankerne, når du sætter dit kryds. Har din kommune for eksempel i lang tid prioriteret parkeringsmuligheder fremfor offentlig transport, er det måske på tide at skubbe på for en bedre offentlig transport – og omvendt. Begge dele er vigtige for at sikre lige adgang til, at vi kan komme på arbejde, hente vores børn, se vores venner og deltage i sport- og kulturtilbud i vores hverdag.  

Ældrepleje og omsorgssektor 

Omsorgssektoren er domineret af kvinder, som varetager størstedelen af opgaverne på kommunernes plejehjem og i den kommunale sundhedspleje. Samtidig er 65 procent af plejehjemsbeboere i Danmark kvinder, og kvinder bor i gennemsnit otte måneder længere på et plejehjem sammenlignet med mænd.  

Når kommunerne diskuterer løn og arbejdsvilkår i den kommunale sundheds- og ældrepleje, er det altså både et velfærds- og et ligestillingsspørgsmål. Dårlige arbejdsvilkår rammer her særligt kvinder som ansatte – men gør det også svært at rekruttere og skaffe kvalificeret arbejdskraft til en ældrepleje, som vi alle har brug for.  

Ligesom at kvinder bruger mere tid på omsorg for børn sammenlignet med mænd, bruger kvinder også mere tid på omsorg for ældre forældre og familiemedlemmer. Her er derfor et andet ligestillingsperspektiv. Ved at sikre god kvalitet og nem adgang til ældrepleje i en kommune, kan man aflaste de pårørende, så både mænd og kvinder får mulighed for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i familien. 

Sundhed og mental trivsel  

Mænd er overrepræsenterede i selvmordsstatistikker, går mindre til lægen og søger sjældnere psykologhjælp sammenlignet med kvinder. Kommunale og regionale beslutninger om initiativer og sundhedstilbud målrettet særligt mænd, vil derfor have stor betydning for den befolkningsgruppe. Kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme har i årtier været underbelyst. Et øget fokus på kvindespecifikke sygdomme vil derfor særligt gavne denne gruppe.  

Kig for eksempel efter, om dine kandidater har øje for, at ulighed i sundhed også handler om køn – og at det er vigtigt at tilgodese kvinders og mænds forskellige behov for forebyggelse og behandling af både fysiske og psykiske lidelser i sundhedsvæsenet.