Politisk vold kan vise sig forskelligt og med og uden et kønsperspektiv. Vold mod kvinder i politik adskiller sig fra vold mod politikere generelt.  

Ligesom ved sexisme i politik er også politisk vold mod kvinder kendetegnet af, at kvinder angribes specifik på deres køn, krop og traditionelle kønsroller. Mænd bliver i højere grad kritiseret og angrebet i forhold til holdninger. 

Skal afskrække kvinder 

Begrebet politisk vold mod kvinder defineres ofte med følgende fællestræk:  

• Der er tale om aggressive handlinger, der primært eller udelukkende retter sig mod kvinder. 
• Kvinderne angribes med baggrund i deres køn, ofte gennem kønnede eller sexistiske angrebsmåder. 
• Formålet er at afskrække kvinder fra politisk deltagelse. 

Forskellige hensigter, arenaer og udøvere 

Vold mod kvinder i politik sigter specifikt mod at begrænse kvindelige politikere, fordi de er kvinder, samt at sende et budskab til både kvinder og samfundet generelt om, at kvinder ikke skal deltage i politik. Her adskiller det sig fra vold mod politikere generelt, der sigter mod at ændre valgresultater. 

Vold mod politikere generelt sker typisk under og omkring valg, mens vold mod kvinder i politik også finder sted i forberedelserne til valg og i det politiske liv generelt. 

Udøvere af vold mod kvinder i politik er i internationalt perspektiv en bred skare: modstandere fra andre partier, medier, personer på sociale medier, politi og kriminelle bander, men også personer fra kvindernes eget parti eller et familiemedlem ses som udøvere. Resultatet er, at vold mod kvinder i politik sker både offentligt og privat og i miljøer, der typisk er sikre for mænd men ikke for kvinder, såsom ved politiske møder, på kontorer og ved officielle begivenheder.  

Fysisk, psykisk og symbolsk vold

Vold mod kvinder i politik og vold mod politikere generelt indbefatter begge psykisk og fysisk vold.  

Derudover indbefatter vold mod kvinder i politik også seksuel, økonomisk og symbolsk vold. Det kan komme til udtryk på mange måder, for eksempel som voldtægt, stalking og systematisk ødelæggelse af kampagnematerialer.  

Den symbolske vold ses, når en dominerende gruppe får en mindre magtfuld gruppe til at acceptere og internalisere dens vurderinger og fortolkninger som legitime. 

Begyndte i Latinamerika 

Forsøg på at hindre kvinders politiske deltagelse er ikke et nyt fænomen. Det er blevet tydeligere og hyppigere i takt med, at flere kvinder engagerer sig politisk. 

Selve begrebet vold mod kvinder i politik opstod efter en bølge af feministisk aktivisme i latinamerikanske lande op igennem 1990’erne. Bolivia indførte en lov, der kriminaliserer denne voldsform – og er til stadighed det eneste land i verden med den form for lovgivning. 

Begrebet er sidenhen blevet grebet af forskere verden over, som har undersøgt vold mod kvinder i politik i forskellige geografiske og kulturelle kontekster.  

’Forventelig’ vold

Med forskningen bliver der rettet et kritisk blik mod blandt andet mod forestillingen om, at det må være ’forventeligt’ at blive chikaneret – og måske endda udsat for vold – når man som kvinde stiller sig til rådighed i politik. 

Ligesådan understreger den det demokratiske underskud, som opstår, hvis hele befolkningsgrupper på den ene eller den anden vis forhindres i at deltage i politik.