Folketingsvalget er overstået, og forhandlingerne om Danmarks næste regering er i gang.
Efter folketingsvalget i 2022 tog det politikerne over en måned at danne en ny regering. Med valgresultatet her i 2026 kan regeringsforhandlingerne let gå hen og blive endnu mere komplicerede.
På Christiansborg kan der være store uenigheder om konkrete ligestillingstiltag, men overordnet erklærer de fleste partier sig som tilhængere af kvinder og mænds ligestilling. KVINFO opfordrer politikerne til at tænke ligestilling med ind i forhandlingerne om det kommende regeringsgrundlag, sådan at det ikke bliver ved det flotte ord.
Her kommer fire politiske områder, hvor ligestilling er særlig relevant, og som bør indgå i de forhandlinger, som nu er i gang.
Pension bør deles ved skilsmisse
Pension har været et vigtigt politikområde i den netop afsluttede valgkamp, og flere partier har udsendt meget forskellige pensionsudspil. Desværre ofte uden at indtænke ligestilling i pensionsudspillene.
Der er ellers nok at tage fat på. Her kommer et konkret eksempel:
I mange børnefamilier tager kvinder størstedelen af hjemmets opgaver. Langt flere mødre end fædre går ned i arbejdstid.
Da mænd ofte har højere løn end kvinder, kan det for den enkelte børnefamilie give økonomisk god mening. Men det, som umiddelbart kan virke meningsfuldt i en ung småbørnsfamilie, kan ende med at koste netop kvinderne dyrt – specielt hvis ægtefolkene senere i livet bliver skilt.
Når familier får børn, påvirker det især kvinders løn og pensionsopsparing. En meget stor del af forskellen skyldes, at mange kvinder går ned i arbejdstid, når de bliver forældre. Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen på deltid.
Når et ægtepar bliver skilt, skal de to parter som udgangspunkt dele alt – dog ikke pensionsopsparinger, som er undtaget fra det såkaldte formuefællesskab. Det gælder også, selv om den part med højest pensionsopsparing – ofte manden – har nydt godt af, at den anden part – typisk kvinden – har taget hovedparten af opgaverne med at passe børn og hjem.
Der findes ganske vist to kompensationsordninger, som er sat i verden for at dække ind for skævheden. Men de har kun medført kompensation i ekstremt få tilfælde: Siden 2007 er der kun faldet 13 domme til trods for, at det oprindeligt blev skønnet, at op mod 3.000 personer årligt ville være berettiget til kompensation.
Et Danmark med ligestilling som kerneværdi bør ikke acceptere, at kvinder får dårligere økonomi i alderdommen, fordi de har taget større ansvar for børn og familie. Derfor opfordrer KVINFO den kommende regering til at ændre loven, så pensioner som udgangspunkt deles ved skilsmisse. Sådan som det i øvrigt var lov indtil 2007.
Regelområdet er meget kompliceret, men det er i sig selv ikke nogen god grund til blankt at afvise forslaget, som allerede i det forrige Folketing havde opbakning fra Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.
Deltid med bitter bismag
Både politikere og forskere har gennem flere år talt bekymret om lave fødselstal og opfordret danskerne til at få flere børn.
Og i valgkampens slutspurt foreslog Socialdemokratiet at give småbørnsforældre ret til deltid – med økonomisk kompensation på et niveau svarende til for eksempel barselsdagpenge.
Hvis politikerne ønsker at gå denne vej, kan de søge inspiration i Sverige, hvor småbørnsforældre har ret til at gå op til 25 procent ned i arbejdstid med delvis lønkompensation fra staten.
Den svenske ordning hjælper beklageligvis ikke på kønsskævheden i, at kvinder udgør størstedelen af forældre på deltid. Men hvis vi alligevel tør åbne os for de svenske regler, kan vi bedre anerkende værdien af hjemmets arbejde – og mindske kvinders løn- og formueulighed, så kvinder bedre kan spare op til pensionen, der er tydeligt skæv af de samme de årsager.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at når man vil give bedre muligheder for fravær på jobbet til småbørnsforældre, kan det samtidig medføre ligestillingsmæssige problemer. Hvis politikerne for eksempel giver ret til deltid og ret til flere børns sygedage, vil kvinder ofte tage en større del af disse end mænd – hvilket kan koste i løn og pension samt generelt stille kvinder ringere på arbejdsmarkedet.
En måde at afhjælpe dette problem er at øremærke for eksempel ret til deltid og ret til flere børns sygedage, så halvdelen går til den ene forælder og halvdelen til den anden forælder. På samme måde som barselsrettighederne, der siden barselsreformen i 2022 har medført en knap så skæv fordeling af barselsfraværet mellem mænd og kvinder på de danske arbejdspladser.
Stor forskel i ret til løn under barsel
Barselsreformen i 2022 har skabt flere gode resultater for ligestilling mellem kønnene: Mænd har fået bedre mulighed for at tage barsel og dermed få en tættere tilknytning mellem far og barn.
Barselsreformen gør også fædre mindre afhængig af velvilje hos arbejdsgiver og kolleger – og mindre afhængig af velvilje derhjemme, hvis barnets mor helst ville have taget al barsel selv, uden at dele med barnets far.
Danmark er dog langt fra i mål: Tilbage står flere alvorlige ligestillingsudfordringer for fædre, som ønsker at holde barsel:
Her i 2026 behandler den danske funktionærlov stadig kvinder og mænd forskelligt. Funktionærloven giver barnets mor ret til mindst halv løn i en periode, mens hun er på barsel. Den giver ingen tilsvarende ret til barnets far.
Denne forskel i funktionærloven kan for nogle familier betyde, at de ikke har råd til, at faren holder sin øremærkede barsel. Langt fra alle danskere er ansat på overenskomst med fuld løn under barsel. Og de mennesker burde vel i det mindste kunne forvente at blive behandlet lige i funktionærloven, uanset deres køn.
Derfor er det helt oplagt, at det næste regeringsgrundlag fordrer en ændring af funktionærloven, så mænd og kvinder stilles ens.
Den kommende regering bør også prioritere at arbejde hen imod fuld løn under barsel til begge forældre. Et sådant forslag vil givetvis møde modstand, fordi det koster penge, og fordi det udfordrer den danske model. Men fædre i Danmark kan med god grund tillade sig at spørge: Hvor mange år skal fædre vente på at få de samme rettigheder som mødre?
I dag er det stadig sådan, at mange overenskomster giver fædre ret til færre uger med fuld løn under barsel sammenlignet med mødre på samme arbejdsplads – også når man fraregner graviditetsorloven og udelukkende ser på den del af orloven, som ligger efter, at den lille nye er kommet til.
Både private og offentlige ansatte fædre er udsat for at have ret til færre uger med fuld løn under barsel end deres kvindelige kolleger. End ikke den danske stat har givet sine mandlige og kvindelige ansatte samme ret til løn under barsel – selv om det nu er flere år siden, at et politisk flertal indførte ligestillet ret til barsel.
Et stærkere forsvar
I februar 2026 blev de første værnepligtige indkaldt til 11 måneders tjeneste. Det gælder både kvinder og mænd, efter et bredt politisk flertal har ligestillet værnepligten her i Danmark.
Det er i sig selv et fremskridt i forhold til ligestilling. Samtidig kan en bedre kønsbalance ovenikøbet bidrage til at styrke Forsvaret, tyder erfaringer på fra andre brancher.
Men desværre løser nye regler sjældent alle problemer fra den dag, de træder i kraft. Det gælder også reglerne om ligestillet værnepligt.
I undersøgelsen fra 2025 konkluderer Forsvaret, at resultaterne tegner ”samme billede af kønskrænkende adfærd som de seneste undersøgelser i 2023”.
Der er altså ikke sket nævneværdige forbedringer, på trods af flere tiltag fra Forsvarets side.
I regeringsforhandlingerne opfordrer KVINFO politikerne til at prioritere dette åbenlyse problem højt. I regeringsgrundlaget kan man pålægge den kommende forsvarsminister at arbejde målrettet for at nedbringe de uacceptabelt høje tal for seksuel chikane og kønskrænkelser i Forsvaret.
Værnepligtige præsterer bedst, hvis de har et arbejdsmiljø med mulighed for at fokusere fuldt ud på at lære og træne til at blive dygtige soldater. Hvis man skal navigere i et farvand af uønskede seksuelle berøringer og nedladende kommentarer om ens køn, kan man ikke præstere sit bedste. Det ved vi fra andre arbejdspladser.
Der er ingen grund til at gøre en undtagelse for Forsvaret – snarere tværtimod.
I Forsvaret får mange unge mennesker deres første oplevelser med at være fuld tid på en arbejdsplads. Som værnepligtige bor de ovenikøbet på deres arbejdsplads. Og nogle vil på et senere tidspunkt blive udsendt til konflikt- og krigsområder, hvor de i værste fald risikerer døden eller livslange handicap. Derfor har værnepligtige om nogen krav på at være fri for chikane og krænkelser, så de kan få den bedst mulige træning og uddannelse.
