Ligestillings-vurdering af lovforslag

KVINFO har i februar 2023 udarbejdet et analysenotat, der undersøger danske ministeriers arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag. Analysenotatet indeholder en beskrivelse af, hvad ligestillingsvurdering er, og hvordan man i praksis foretager dem, og en kvantitativt analyse af ministeriernes ligestillingsvurdering af lovforslag over tid. Analysenotatet Ligestillingsvurdering af lovforslag findes her.

Ligestillingsvurdering er den danske oversættelse af gender mainstreaming. Det betyder, at man integrerer et kønsperspektiv i offentlig forvaltning og planlægning, der har til formål at fremme ligestilling og bekæmpe diskrimination. Ligestillingsvurdering er en international anerkendt strategi, som Danmark har forpligtiget sig til og indarbejdet i den danske ligestillingslovs § 4.

Stor forskel mellem ministerierne

KVINFOs analysenotat tegner et overordnet billede af, at ministerierne generelt har arbejdet med ligestillingsvurdering i et meget lille omfang. I det seneste folketingsår (2021/2022) er 91 procent af alle lovforslag blevet relevanstestet, mens kun 11 procent af dem er blevet ligestillingsvurderet.

Notatet viser, at flere og flere ministerier foretager såkaldte relevanstest af alle lovforslag. Det vil sige, at de vurderer, hvorvidt lovforslag kan forventes at have ligestillingsmæssige konsekvenser. Dog resulterer dette ikke i flere ligestillingsvurderinger, og der er eksempler på, at ligestillingsrelevante love ikke er blevet ligestillingsvurderet. Det gælder blandt andet samtykkeloven og lovforslag om styrkelse af indsats mod utryghedsskabende adfærd, styrkelse af ordblideområdet, nedfrysning af æg og jobordning for veteraner.

Notatet viser derudover, at der er stor forskel på ministeriernes arbejde. Andelen af ligestillingsvurderede lovforslag varierer fra 0 til 100 procent mellem ministerierne. Beskæftigelsesministeriet har siden folketingsåret 2016/2017 ligestillingsvurderet alle lovforslag, men de øvrige ministerier ligger mellem 0 og 11 procent i andelen af ligestillingsvurderede forslag.

Konklusionerne tyder samlet set på, at ministeriernes ikke til fulde lever op til deres forpligtelser under ligestillingslovens § 4.

Sparsomt antal ligestillingsvurderinger

Analysen peger på flere mulige årsager til den lave andel ligestillingsvurderede lovforslag. For det første er vejledningerne for ligestillingsvurdering uklare. De er både inkonsistente, og det er uklart, hvilken af de tre officielle vejledninger man skal følge, og hvornår man med rette kan sige, at man har foretaget en ligestillingsvurdering.

For det andet mener KVINFO, at der mangler tilsyn med ligestillingsvurdering. Ministerierne registrerer ikke deres arbejde med ligestillingsvurdering ens, og der findes ingen tilsynsmyndighed til at holde øje med ministeriernes forpligtelse til at lave ligestillingsvurdering.

Anbefalinger

KVINFO præsenterer derfor en række anbefalinger til at sikre bedre og mere ligestillingsvurdering fremadrettet. Dette kan ikke løses af en enkelt aktør, og derfor retter vi anbefalingerne mod det, som vi ser som de centrale aktører på området: Folketinget, Folketingets Ligestillingsudvalg, alle ministerier og ligestillingsministeren.

KVINFO anbefaler, at Folketinget:

• Giver Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen beføjelse til at føre tilsyn med offentlige myndigheders overholdelse af forpligtelsen til at indarbejde ligestilling i forvaltningen.

KVINFO anbefaler, at Folketingets Ligestillingsudvalg:

• Monitorerer de årlige notater om ligestillingsvurdering af lovforslag og stiller spørgsmål til de ansvarlige ministre om lovforslag, som mangler relevanstest eller ligestillingsvurdering.

KVINFO anbefaler, at alle ministerier:

• Foretager relevanstest af alle lovforslag.
• Indarbejder ligestillingsvurdering og brug af relevante kønsopdelte data i deres procedurer for den indledende del af arbejdet med at udarbejde lovforslag.
• I arbejdet med ligestillingsvurdering vurderer hvert lovforslags konsekvenser i forhold til gældende ligestillingspolitiske mål, som det fremgår af eksempelvis perspektiv- og handlingsplaner, regeringsgrundlag eller ligestillingsloven.
• Sikrer, at kompetencerne til at foretage ligestillingsvurdering af lovforslag er til stede blandt medarbejderne.
• Udpeger en nøgleperson med ansvar for at drive arbejdet med at indarbejde ligestilling i politikker og lovgivning på ministeriets område.
• Indfører som fast procedure at udarbejde et notat om ligestillingsmæssige konsekvenser for hvert lovforslag og lade dette notat følge lovforslaget i høring og behandling i Folketinget.
• Overvejer at medtage andre faktorer end blot køn i vurderingerne, såsom etnicitet, alder, seksuel orientering, klasse osv. Dette skal naturligvis ske under hensyntagen til, hvilke data der er tilgængelige.

KVINFO anbefaler, at ligestillingsministeren:

• Får udarbejdet én ny vejledning om ligestillingsvurdering af lovforslag. En ny vejledning bør præcisere,
  • at det er relevant at vurdere hvert lovforslags konsekvenser i forhold til gældende ligestillingspolitiske mål, som det fremgår af eksempelvis perspektiv- og handlingsplaner, regeringsgrundlag eller ligestillingsloven.
  • at ministerierne opfordres til altid at lade det fremgå af lovforslaget, hvorvidt der er foretaget relevanstest og ligestillingsvurdering, samt hvad konklusionen var.
  • hvordan man ligestillingsvurderer andre tiltag end lovgivning såsom politikker, bevillinger og handlingsplaner.
• Igangsætter udarbejdelse af et inspirationsmateriale, der giver konkrete eksempler på, hvordan ligestillingsvurdering kan tage sig ud på forskellige politikområder.
• Sætter en tværministeriel arbejdsgruppe i gang med at undersøge, om der er behov for en nye strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige.