Kom til politisk valgdebat om køn og ligestilling og bliv parat til at sætte dit kryds den 1. november.
I den forgangne valgperiode er der nået vigtige milepæle for ligestilling: Samtykkelov, bedre øremærkning af forældreorlov og en #metoo-bølge, der har sat gang i en nødvendig forandring i store dele af samfundet.
Hvad skal de næste fire år byde på?
Det spørger KVINFO partierne om onsdag den 26. oktober kl. 17:00-18:30. Dørene åbner allerede klokken 16:30, og debatten begynder kl. 17.
Debattørerne skal tale om omsorgskrisen, den såkaldte ”glemte kvindekamp”, kønsbalance i uddannelse og ligestilling i forsvaret.
Foreløbig har disse syv MF’ere og kandidater sagt ja til at være med:
- Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti
- Charlotte Nellemann, Liberal Alliance
- Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet
- Louise Davidsen, Moderaterne
- Marie Kampmann, Radikale Venstre
- Niels Peder Ravn, Nye Borgerlige
- Rosa Lund, Enhedslisten
Du får lige link til billetter igen her. Hvis du ikke kan deltage i PRESSEN, kan du streame debatten på KVINFOs Facebookside.