« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Nu, da Rigsdagssamlingen er endt, vil vi kaste et Blik paa de Resultater, den har bragt.
Der har ialt været forelagt 88 Lovforslag, af hvilke de 63 er vedtaget. Blandt disse sidste er der ét, som har særlig Interesse for alle Kvinder: Loven om Hjælpekasser. (Se Kv. og Sf. af 15. April). Og ét, der i Fremtiden vil forbedre en Del Kvinders Kaar og hjælpe paa deres Uddannelse. Jeg sigter hermed til den Lov, der angaar Sygeplejeskolen. (Se Kv. og Sf. af 15. Febr.).
Blandt de ikke vedtagne Lovforslag findes desværre Loven om kommunale Valg, der vilde have givet Kvinder kommunal Valgret og Valgbarhed. (Se Kv. og Sf. af 28. Febr.). Med Glæde hilste vi dette Lovforslags Fremkomst og fulgte med Spænding dets Gang gennem Tingene. Vi hørte, hvordan Tanken om Kvinders Valgret var trængt ind i Mændenes Bevidsthed, saa selv Højremænd var villige til at give efter for den.
Og saa endte det med, at hele Forslaget strandede; rigtignok paa et andet Skær end Kvindevalgretten, men det var jo alligevel os, det kom til at gaa ud over.
Et Par andre Lovforslag 1) om uægte Børns og deres Mødres Retsstilling, og 2) Bestemmelser om forladte, fraseparerede og fraskilte Hustruers og ægte Børns Retsstilling, blev ikke heller vedtaget.
Det, vi Kvinder vandt i den forløbne Samling, er altsaa ikke saa overdreven meget.
Men der er én Lov, som træder i Kraft d. 1. August 1907, der er saa betydningsfuld for Landet, at jeg synes, Bladets Læsere bør kende lidt til den. Det er Loven om anerkendte Arbejdsløshedskasser.
I Aarbog for Rigsdagssamlingen 1906-07 findes Paragrafernes Indhold i sammentrængt Form, og jeg hidsætter følgende Uddrag efter nævnte Værk:
„Ved Arbejdsløshedskasser forstaas i Loven: Foreninger af Personer, der som Lønarbejdere er knyttede til ét eller flere bestemte Fag, (f. Eks.: Handel, Haandværk, Landbrug, Beværtnings-næring, Transportvirksomhed, Jordarbejde) og har sluttet sig sammen for ved bestemte Bidrag at sikre hverandre gensidig Hjælp i Tilfælde af Arbejdsløshed, der ikke er begrundet ved Strejke, Lockout, Sygdom, eller skyldes vedkommendes eget Forhold, f. Eks. Bortgaaen fra Arbejdet uden fyldestgørende Grund, overdreven Nydelse af Spiritus, Ufordragelighed overfor Arbejdsgivere eller Arbejdskammerater, Afsoning af Straf o. l."
En saadan Arbejdsløshedskasse kan paa visse bestemte Betingelser faa Ret til offentlig Anerkendelse og den deraf følgende Støtte af det offentlige.
Blandt Betingelserne er disse;
Kassen maa mindst have 50 Medlemmer (herfra kan under særlige Omstændigheder dispenseres). En Arbejdsløshedskasse maa nemlig være faglig eller stedlig begrænset, og det kunde hænde, at der ikke fandtes 50 Personer, som opfyldte de Betingelser, der stilles for at blive Medlem. Nydende Medlemmer kan kun Lønarbejdere være, hvis økonomiske Kaar giver dem Adgang til Statshjælp gennem en anerkendt Sygekasse. Ydende (passive) Medlemmer kan ogsaa andre være. Ingen kan optages før det fyldte 18. og efter det fyldte 60. Aar. Dog kan en Person over 60 Aar, som før har været Medlem i en anden Kasse, optages i en ny ved Tilflytning. Hver Kasse kan have sin egen Vedtægt. Ingen maa være Medlem i flere end én Kasse ad Gangen.
Til de anerkendte Arbejdsløshedskasser udredes aarlig af Statskassen et Tilskud, svarende til en Trediedel af de paagældende Kassers samlede Præmiebeløb, dog ikke over 250,000 Kr.
Hvis et Medlem har ondt ved at skaffe Præmien tilveje, skal hans Opholds- eller Forsør-gelseskommune være berettiget til at yde ham et Tilskud indtil 1/6 af Præmien i det løbende Regnskabsaar. Denne Ydelse skal ikke have Fattighjælps Virkning.
Understøttelsen, hvis Omfang og Art i hvert enkelt Tilfælde afgøres af Kassens Bestyrelse, kan udredes som: 1) Rejsehjælp, 2) Huslejehjælp, 3) Dagpenge, 4) Hjælp in natura. - Understøttelsen maa i intet Tilfælde udgøre over 2 Kr. daglig eller under 50 Øre.
Der er selvfølgelig i denne Lov detaillerede Bestemmelser f. Eks. med Hensyn til Sæsonarbejdere o. a. Men jeg tænker, at Læserne af det her anførte kan se, hvor betydningsfuld Loven er. En Familie, der lever af Mandens Arbejde, kan ikke komme til at lide Nød, hvis han pludselig i længere Tid bliver arbejdsløs. Og det kan jo let hænde, uden at Manden selv har Spor af Skyld. Paa en Fabrik eller et Værksted, hvis Produktion har oversteget Efterspørgslen efter Varerne, kan pludselig Arbejderne blive sendt hjem. Eller Fabrikken kan gaa fallit, saa den maa standse. Jordarbejde kan standse paa Grund af Frost eller langvarig Regn. Et Kontor kan faa Anledning til at formindske sit Personale. Der kan komme Standsning i et Haandværk. Dette kunde ofte føre til, at Familien led Nød. Men saa snart Arbejdsløshedskasserne begynder at virke, vil det kun betyde en midlertidig Nedgang i Indtægt.
Ved denne udmærkede Lov er der dog en Ting, jeg ikke er sikker paa, og det er, om den ogsaa gælder for arbejdende Kvinder.
Der staar i § l: „Ved Arbejdsløshedskasser forstaas i denne Lov Foreninger af Personer, der som Lønarbejdere er knyttede til o. s. v."
l § 5 staar der: „Dog maa ingen kunne optages som Medlem, forinden han er fyldt
18 Aar, eller ..........efter han er fyldt
60 Aar«.
Allevegne, hvor det personlige Pronomen bruges, kaldes „Personen" han.
Er nu dette en blot og bar Tankeløshed af d’Herrer Lovgivere? Har de slet ikke tænkt
paa, at der burde staa: han eller hun? Eller er det deres Mening, at Kasserne ikke skal kunne optage Kvinder som nydende Medlemmer? Skønt vi har set, at man begynder at regne med Kvinderne paa mange Om-raader nu, at man endog i Højre er til Sinds at give dem kommunal Valgret, er vi dog ikke helt trygge i dette Tilfælde.
Det kunde jo hænde, at en eller anden Kvindehader i en Arbejdsløshedskasses Bestyrelse fandt paa at nægte Kvinder Optagelse. Og saa sad d’Herrer Rigsdagsmænd slemt i det. For hvem kunde sige, at Manden gjorde Uret i at afvise Kvinder, naar der i Loven kun er Tale om Personer, som betegnes med Pronominet „han"?
Hvis det er Meningen, at kvindelige Lønarbejdere - som dog ret ofte forsørger og støtter yngre Søskende eller gamle og svagelige Forældre - skal være udelukkede fra den Støtte, Arbejdsløshedskasserne yder arbejdsløse Mænd, da er det en saa stor Uretfærdighed, at den - for at bruge et gammelt Ord - skriger til Himlen.
Vi Kvinder maa, for ret at kunne glæde os over den udmærkede Lov, være sikre paa, at den ogsaa kan komme vore arbejdende Søstre tilgode.
Mon ikke en af d’Herrer Rigsdagsmænd vilde oplyse os herom?
Blandt de vedtagne Love er desuden Lov om Indførelse af metrisk Maal og Vægt.
Dette Lovforslag, der var fremsat allerede i 1876, er nu altsaa endelig vedtaget, og saasnart vi bliver ret fortrolig med at regne dermed, vil det være en stor Lettelse for os overfor udenlandske Varer.
For Børn vil hele Forandringen gaa som Fod i Hose, thi om et Par Aar vil alle Regnebøger være forandrede efter detto nye System.
