« Tilbage til søgeresultaterne
Kampen for Tilværelsen
I den første Paragraf af „Dansk Kvindesamfunds" Love nævnes det som en af Foreningens Opgaver at virke for Forbedring af Kvindens Stilling i Samfundet. Hertil hører nu ikke mindst Forbedring af Kvinders økonomiske Forhold eller med andre Ord Brødspørgsmaalet. Dette forekommer mig at være saa vigtigt og de Udsigter, som Flertallet af de unge Kvinder har til at skabe sig et selvstændigt Erhverv, der virkelig kan yde dem det nødvendige til Livets Ophold, synes mig saa slette, at det nok er værd at tage under Overvejelse, om der ikke kunde gøres noget for at skabe lysere Udsigter.
Til Trods for alle Fremskridt paa Opdragelsens Omraade gælder det dog stadig, at Forældrene forsømmer at lade deres Pigebørn lære noget ordentligt, naar de kommer ud af Skolen. De fleste gaar lige fra Skolen ind i Fabrikker, paa Kontorer eller i Forretninger. Der begynder de straks med en lille Løn, saa lille, at de umuligt kan leve af den. Den stiger maaske lidt i Aarenes Løb, men kommer dog sjældent op over en 40-0 Kr. paa egen Kost, ja, mange maa nøjes med langt mindre. Drengene derimod, som gaar ind i lignende Stillinger, maa først gennemgaa en ordentlig Læretid, i hvilken de ingen Løn faar, men kan saa efterhaanden stige og opnaa at forsørge sig selv og skabe sig en anstændig Levevej.
Her er i Virkeligheden et stort Misforhold til Stede, som det forekommer mig. at vi bør rette vor Opmærksomhed paa, da den nuværende Tilstand er skadelig baade for Kvinder og Mænd.
Mændenes Opfattelse er denne:
De unge Piger, som i stedse større Antal fylder Forretninger og Kontorer, har ingen ordentlig Uddannelse; de betragter ofte deres Virksomhed som midlertidig og bryder sig ikke om at skabe sig en Livsstilling. For mange af dem er det, de tjener, kun Lommepenge. Det er urigtigt, at Kvinderne under disse Omstændigheder trænger ind overalt og ved at underbyde Mændene holder dem ude.
Man maa indrømme, at det er naturligt, at Mændene ræsonnerer saaledes.
For Kvinderne er det også a i høj Grad uheldigt, at de uden at have lært noget til Gavns kommer ind i Stillinger, som ikke kan brødføde dem, og som de kun betragter som et Overgangsled til Ægteskabet; thi det maa vel være den Betragtning, man nærer. Naar Forældre uden at udruste deres Pigebørn til Kampen for Tilværelsen anbringer dem i en Virksomhed, som de umuligt kan ernære sig selv ved, ja, saa maa det vel være, fordi de bevidst eller ubevidst dog nærer det Haab, at det kun skal være noget midlertidigt.
Men denne Spekulation i Ægteskabet bør udryddes om ikke for andet, saa fordi den saa ofte slaar fejl. Og hvor haabløst ser da ikke Livet ud for den ubemidlede Kvinde! Hun har ikke lært noget i den Tid, da hun kunde lære, og føler sig derfor svag og usikker. Hun mister med Tiden sit Barndomshjem og har da ikke i sin Magt at skabe sig selv et Hjem, der kan yde hende nogen Erstatning.
Det, som alle Kvinder ifølge deres Natur trænger saa meget til: at være noget for andre, er hun ofte udelukket fra, fordi Kampen for Tilværelsen under de trykkende Omstændigheder tager al hendes Tid og alle hendes Kræfter. Medens Kvinden før truedes af den sørgelige Skæbne at falde Slægtninge til Byrde paa sine gamle Dage, saa trues hun nu af en opslidende, haabløs Kamp for det daglige Brød.
Fagforeningerne synes under disse Forhold at være den eneste Udvej. Men Kvinderne gaar faktisk ikke ind i Fagforeninger, eller de gør det i hvert Tilfælde kun undtagelsesvis i Provinserne. Mændene siger, at de ikke kan faa dem til at gaa ind i de bestaaende Fagforeninger, og maaske vilde det ogsaa være heldigst, om Kvinderne dannede deres egne Fagforeninger. Men hertil mangler de Mod, Energi, Solidaritetsfølelse og Forstaaelse af Sagens Betydning. Principalerne interesserer sig selvfølgelig ikke for Sagen; for dem er det blot en Fordel at faa billig Arbejdskraft, og der er jo altid nok, som vil tage imod selv de sletteste Tilbud.
Mit Spørgsmaal er nu dette: Staar „Dansk Kvindesamfund" ganske magtesløs overfor disse Forhold, eller kan der dog ikke gøres noget for at lede Udviklingen ind i et bedre Spor?
Det skulde glæde mig, om Redaktionen kunde give Plads for en Forhandling af dette Spørgsmaal.
