« Tilbage til søgeresultaterne
I Anledning af „Det, som bør dø”
I Anledning af Fru Ottosens Svar paa Forfatterinden Thit Jensens lille Artikel her i Bladet, vil jeg kun i Korthed bemærke som en Kendsgerning, at den gifte Kvinde for Loven er stillet uendelig meget uheldigere end den ugifte. Visselig har hun nu faaet Adgang til Ægtepagt, naar hun ønsker den, men for utallige Kvinder er dette jo meget for sent, naar de forlængst er gifte, og for de unge Kvinder er det ligefrem et Vovestykke at forlange den, da de ikke forud kan vide, hvorledes dette Skridt vil blive optaget af den udvalgte. Sæt, han blev fornærmet og trak sig tilbage! Hvilken Ulykke!
Fru O. henviser til Rettigheder, som Kvinderne burde kende, „saa vilde de ogsaa forstaa at benytte dem".
Jeg antager, at Fruen henpeger til en Lov (Bosondring), som er et Produkt af afdøde Nellemanns og en anden Jurists Alderdomsvirksomhed. Denne Lov giver gift Kvinde Rettighed til, naar hendes Mand har administreret den fælles Formue saa slet, at det meste af den er gaaet tabt, da at kunne fordre, at Resten af Formuen underlægges hendes Bestyrelse. Dette er i Sandhed at lukke Brønden, naar Barnet er druknet! Hustruen maa nu lade hele det fælles Indbo taksere, dette tinglæses og meddeles i Bladene.
Hvor mange Hustruer har Energi nok til at foretage dette Skridt, som uvægerligt maa medføre et Brud med Manden og paadrage hende Børnenes, Vennernes og Slægtningenes Indsigelser og Bebrejdelser. En gift Kvinde er som oftest saa indfiltret i sine hjemlige Forhold, at hun lettere kan lade sig helt skille fra Manden, end at benytte „Bosondringens" saakaldte Rettigheder, der frembyder de største Besværligheder.
Der er i Virkeligheden ikke nogen stor Tvang ved den obligatoriske Ægtepagt. Loven kan ikke tvinge den umodne unge Kvinde til at lade en forstandig Pagt oprette; hun kan gaa ind paa meget daarlige Bestemmelser, hvis hun vil.
Loven vil værne om hende, men den kloge Benyttelse af Loven afhænger af hendes egen sunde Sans, hendes Raadgiveres Visdom og hendes Udvalgtes Ridderlighed.
Blot der dog ikke vil opstaa for mange Spaltninger blandt vore Kvinder i Anledning af denne Sag, der i sig selv er saa klar! Men desværre er der hos mange Kvinder en decideret Forkærlighed for halve Forholdsregler, hvorved en udmærket Lov standses i sin Udvikling og ender med at blive saa godt som unyttig.
