« Tilbage til søgeresultaterne
En international Forening
„Det nittende Aarhundrede har løst sin Kulturopgave: det var Kulturfolkenes nationale Selvstændiggørelse. Nu banker det tyvende paa Døren og stiller en Opgave: den internationale Forening."
Vor Tid er de store Sammenslutningers Tid. Trods dybe Skellinjer født af politisk Ufred eller socialt Nag vil Europas Nationer Enhed. Det er en Trang, der ikke længer spores som en dump Minegraven under Jorden, men giver sig Luft i daglyse Flammer. En Verdensbølge, som skyller i stedse videre Ringe omkring sig og river Hjærterne med, hvor den kommer, de videst skuende og de varmestfølende.
Alt hvad Mennesketanken skaber, og hvad Haanden bygger af Snille, det føres ilsnart til hver Krog af Jorden. De store Byer faar Fællespræg; i Ordning af Skolevæsen, Politiforhold osv. tager man Mønster efter hinanden. Vekselvirkningen har aldrig været stærkere end i Øjeblikket. - Hvad Vinding der ligger i disse Kulturstrømmes Brydning, skal ikke her belyses; vi maa nøjes med at pege paa en Vej, ad hvilken alle kan tage Del i det Arbejde, hvis Maal, er fredelig Sammenknytning af alle Nationer.
Vejen hedder: Kosmos.
„Kosmos er en i 1898 stiftet Korrespondanceforening, som har Sæde i Amsterdam og nu tæller sine Medlemmer i alle Jordens Egne, fra Lofoten til Gap, fra Californien til Japan. Man gør Bekendtskab gennem hveranden Maaned udsendte Medlemsfortegnelser, og Brevvekslingen foregaar livligt mellem Folk i forskellige Lande og Verdensdele. Den sproginteresserede kan her studere Alverdens Tungemaal, idet 70 Sprog og over 30 stenografiske Systemer er repræsenteret. Foreningen deler sine Medlemmer i 8 Sektioner, saaledes at man dog efter Behag kan tilhøre en, flere eller alle Sektioner:
I. Korrespondance til Adspredelse og Tankeudveksling.
II. Øvelse i Korrespondance paa fremmede Sprog.
III. Indhenten og Given af Oplysninger.
IV. For Journalistik, Skribent virksomhed og literære Interesser.
V. For Kommissioner af forskellig Art.
VI. For Samlere.
VII. Fagmæssig Korrespondance. VIII. Ydelse af Oplysninger og Vejledning til tilrejsende Medlemmer.
Man udvider sin Horizont og sit Hjærtelag, man virker i sin egen Interesse, men arbejder samtidig med paa Løsningen af en høj Kulturopgave. Ikke blot Videnskabens og Kunstens Ypperste vil række hinanden Haand over Landegrænserne - store Masser vil mødes i frugtbar Brydning til livlig Kamp for praktiske og ideelle Formaal.
„Kosmos” er Fundamentet til Pyramiden, hvis Fuldendelse kræver Slægtsleds Arbejde, endnu saa lav, men mægtig i sin Idé.
Rita Lenskjold.
Ved Henvendelse til „Kosmos", international Korrespondance-Alliance, Postboks 485, Amsterdam, eller til Frk. Rita Lenskjold, Silkeborg, faas Lovene paa tysk, engelsk eller fransk, samt øvrige Oplysninger.