« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindestemmeretten
Kvindestemmeretten.*)
Kvindestemmeretten er paa Dagsordenen omtrent overalt i Europa. Naar man daglig læser de ledende evropæiske Blade, vil man ogsaa være sikker paa daglig at støde paa Diskussioner eller endog ledende Artikler om dette Emne. Selv i saa konservative Blade som „Times" og „Hamburger Nachrichten" trænger det sig frem. I England er Bevægelsen rejst af en Række dristige Kvinder, de saakaldte „suffragetter", hvis Adfærd har været omstridt - netop saa omstridt, at Kvindesagen derved er sat i Forgrunden. Ogsaa i Sverige er den en selvstændig Bevægelse, som har bragt Valgretskampen frem i „Pressen" - den Arena, hvor saadan en Kamp nu en Gang må a udkæmpes. I de øvrige Lande har der enten fundet noget lignende Sted, eller man giver i al Fald Referater fra England og Sverige.
Det vil maaske interessere dette Blads Læsere at se en Prøve paa den Argumentation, som saaledes præsenteres for en Elitelæsekreds over hele Jorden: Det er en Indsender, som har Ordet i Times d. 19. Februar. Følgende er et kort Uddrag:
„Mange Kvinder er vant til at betragte mange Sager fra et altruistisk Synspunkt. De arbejder ofte ihærdigt for deres Mænds Karriere med en kun Andenhaands-Hæder til Løn. At de kan være tilfreds med saadant Arbejde er intet medfødt Fortrin, men viser blot, at deres Opdragelse og Levevis efterhaanden har givet dem en Uegennytte, som - sat i Samfundets Tjeneste - vilde bidrage til at rense det offentlige Liv og skabe en uegennyttig Fædrelandskærlighed.
De er i Familielivet vant til at have det alvorligste Ansvar, og de smaa - ogsaa ofte de større - Børns Opdragelse hviler paa deres Skuldre. Skulde de Erfaringer, som en Børnefloks Opdragelse giver Moderen, ikke gøres nyttige for Samfundets Deltagelse i Børne- og Ungdomsopdragelsen (Skoler o. lign.)? Derfor skal Staten ved at give hende en direkte Stemme i saadanne Sager opmuntre hendes Interesse for det Land, hvis Borger hun er.
Kvinderne har endvidere i Følge deres Opdragelse og Virksomhed en meget nyttig Sans for Enkeltheder. I Kraft af Omstændighederne maa en Mand se paa Tingene som en Helhed, en Kvinde ser paa dem hver for sig. Man har set Eksempler paa, at vel overvejede Lovforholdsreglers praktiske Udførelse er mislykkedes, fordi der ved Drøftelsen var henvendt for ringe Opmærksomhed paa deres Enkeltheder. I Samfundets mere hjemlige Sager vilde derfor Kvindernes Duelighed for Enkeltbehandling gøre god Nytte. Der er ikke Tale om at sætte det ene Køn over det andet, end ikke om at erklære dem lige gode. Det er blot Opgaven at aabne den gode Landsstyrelses Øjne for, hvad hver især kan gøre Fyldest ved.
Det er ikke Undtagelseskvinderne, som man skal give Indflydelse. Det er den Hær af vel uddannede og gennem Arbejdet i Hjemmene opøvede Kvinder, som er i Besiddelse af Erfaring og Offervillighed, og som ved Organisation og fredelige Midler skal erobre sig Retten til for Samfundet at udnytte disse Evner fuldt ud.
Ved L. C. Schou.
*) Forsinket af Mangel paa Plads.
Red.
