« Tilbage til søgeresultaterne
Ny Kreds
Vestervig.
Efter et i Foraaret afholdt Møde af Fru Tolderlund, Thisted, er der af flere Kvinder i Vestervig arbejdet for at faa dannet en selvstændig Kreds af „Dansk Kvindesamfund"; dette lykkedes ved et Møde paa „Hotel Vestervig" den 14. Maj. Der indmeldtes 31 Medlemmer. Bestyrelsen bestaar af følgende:
Sygeplejerske Kinna Sørensen, Formand. Urmager Jensen, Næstformand. Købmand Hanche. Fru Hundahl. Fru Gramstrup Andersen, Kasserer. Fru Bluhme Knudsen, Suppleant. Proprietær Sørensen, Revisor. Fru Bendixen, Revisor.