« Tilbage til søgeresultaterne
Der skal Handling til
Maa det være mig tilladt at give et, som jeg nok tør sige, probat Raad baade mod det gamle „underdanig" og det ny „underordnet" i Ritualet, hvoraf ganske rigtigt, som Frk. Luplau siger, det sidstnævnte Udtryk egentlig er det værste, skønt de begge er usømmelige i vore Dages Danmark.
Mit Raad kan forme sig forskelligt, men gaar ud paa det samme: at fordrive Ord, der maa være oprørende for alle fribaarne Kvinder - ogsaa for fribaarne Mænd for den Sags Skyld - at høre paa deres store Højtidsdag.
Forlang, I Kvinder, der ikke bare kan snakke, men ogsaa handle, forlang af vedkommende Præst, at han simpelthen stryger disse Ord om Kvindens Underdanighed eller Underordnelse. Han kan sikkert gøre det uden mindste Fare for Embedet, ja risikerer næppe en Gang en biskoppelig „Næse". Der er jo ganske andre Ting, en Præst nu om Dage kan tillade sig (heldigvis). Denne Myg vilde ikke med nogen Virkning kunne føres frem mod en Præst, som sprang den Snak i Ritualet over - dertil er der for mange Elefanter baade her og der. Vil Præsten ikke, saa løs enten Sognebaand til en, som vil, eller ogsaa kan Bruden melde sig ud af Folkekirken, og Vielsen kan foregaa paa den borgerlige Maade, som jo er den eneste naturlige. At Brudgommen skulde have noget at indvende mod, at hans Hustru ikke vil være ham enten „underdanig" eller „underordnet", men hans jævngode Medhjælper, det anser jeg for umuligt. I saa Fald passede de to ikke sammen og maatte vist heller „gøre det forbi", inden det var for sent.
Der skal handles! De Herrer deroppe i det kirkelige Udvalg er sikkert aldeles uimodtagelige for alle Forestillinger, selv af et saa udmærket kvindeligt Medlem som Fru Thyra Jensen. Siger „Guds Ord" ikke tydeligt nok, at Kvinden er skabt af Mandens Ribben? Og taler ikke baade Peter og Paulus om Kvinderne som bestemte til at lyde Manden? Skal „Guds Ord" rette sig efter oprørske Kvinders Forgodtbefindende? Det være langt fra! „Som skrevet staar" o.s.v. o.s.v. m. m. m.!
Derfor, I Kvinder, som med fuld Føje barmes over, hvad de gode Mænd i Helligaandshuset endnu tør byde fribaarne danske Kvinder i det 20. Aarhundrede, som om I var østerlandske Kvinder fra det 1. Aarhundrede, - sæt dem Stolen saa kraftigt for Døren, at de for staar, det er Alvor! Gider l ikke det - ja saa vær underordnede og underdanige og spar alle Knips i Lommen.
16. Maj 1907.
