« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Københavnskredsen
afholdt Generalforsamling d. 15. Maj. Til Ordstyrer valgtes Frk. Eranziska Trier. Formanden, Frk. Schroll, aflagde Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Der havde været 12 Klubaftener med Foredrag. 1. Oktober Fru Esther Carstensen: Beretning om Fællesmødet i Horsens. 15. Oktober Frk. Anne Bruun: Prostitutionsloven. 5. November Folketingsmand A. G. Meyer: Den udvidede Valgret. 19. Novbr. Folketingsmand Thomas Larsen: Toldloven. 3. Dcbr. cand. jur. Otto Jensen: Den udvidede Valgret. 7. Januar: Nytaarsfest med Foredrag af Fru Lili Havell om Indien, efterfulgt af Juletræ. 21. Januar Distriktsforstander Mortensen: Den hvide Slavehandel. 4 Febr. Oberst N. P. Jensen: Forsvarssagen. 18. Febr. Hr. Fredrik Bajer: Min forestaaende Rejses Maal. 4. Marts Frk. Henny Forchhammer: Susan Anthonys Liv. 18. Marts Overretssagfører Holten Bechtolstein: Sønderjydske Forhold, særlig Konventionen af li. Januar 07. 15. April Fru Koch f. Schoiler: Sygeplejesagen. Disse Foredrag var næsten alle fulgte af Diskussion, og det var desuden bleven fast Skik at indlede Aftenen med et Referat fra Rigsdagen, aflagt af Frk. cand. jur. Henny Petersen, som havde givet en kort Oversigt over de vigtigste Lovforslag, efterhaanden som de fremkom. Desuden nævnes det store offentlige Valgretsmode i Januar, hvortil Kredsen havde bistaaet Fællesstyrelsen.
I September havde Styrelsen, efter Opfordring af D. Kv. Sfs. Valgretsudvalg, sendt alle københavnske Rigsdagsmænd en Skrivelse med Anmodning om at virke for, at baade gifte og ugifte Kvinder faar kommunal Valgret og Valgbarhed, samt for at der oprettes et Kriminalasyl.
Kredsen havde desuden ydet sin Medvirkning til en Henvendelse til det af Rigsdagen nedsatte Fællesudvalg om den kommunale Valgretsreform, som D. Kv. Sf. i Forening med Valgretsforbundet havde foretaget. Man havde enkeltvis opsøgt hvert Udvalgsmedlem og udtalt for dem som de herved repræsenterede Kvinders Ønske, at saavel gifte som ugifte Kvinder fik kommunal Valgret og Valgbarhed.
Endelig omtalte Beretningen Kredsens Tilslutning til D. Kv. Sfs. Indmeldelse i Valgretsforbundet, dens Underskrift paa en Adresse imod Frugttold, indsendt af Fællesstyrelsen og til Slut Kredsens Æresmedlems, Hr. Fredrik Bajers, 70 Aars Fødselsdag, i hvilken Anledning der var sendt Hr. Bajer en Buket med Hilsen og Tak fra Kredsen.
Derefter gav Ordstyreren Ordet til Frk. Anne Brunn, som meddelte, at D. Kv. Sfs. Arbejde for at faa »Teknisk Skole" aabnet for Kvinder endelig havde ført til Sejr, idet Skolen var aabnet for Kvinder, som ønskede en haandværksmæssig Uddannelse. Forsamlingen modtog denne Efterretning med stærke Haandklap, hvortil Formanden f øjede en Tak til Frk. Bruun, hvis udmærkede, energiske Ledelse af Arbejdet for denne Sag det glædelige Resultat skyldtes.
Derefter fremlagde Frk. Hjort Regnskab og Overslag for næste Aar, som godkendtes, og foreslog, at Kredsen skulde yde et Bidrag af 25 Kr. til Fru Rovsings Mindelegat, da der var stærk Ebbe i Legatets Kasse. Dette vedtoges. Endelig aflagde Fru Berg-Nilsen Beretning om de praktiske Kursus. Deltagelsen i disse havde været overordentlig stor, hun havde i Aarets Løb haft 120 Elever til gratis Husholdningskursus for ubemidlede Arbejderhustruer, og dertil kom Forevisnings- og Bagekursus, hvor man til Dels havde taget en ringe Betaling, saa Antallet af Elever kom op paa over 300. Til Frk. Steffensens Skræddersyningskursus, som ogsaa havde været stærkt søgt, havde Staten i Aar bevilget et Tilskud af 1000 Kr.
Derefter motiverede Frk. Helene Berg et af 5 Medlemmer indsendt Forslag, om at Kredsen skulde afholde et offentligt Møde i hver af Vintermaanederne, hvortil Formanden bemærkede, at Styrelsen inden Forslagets Fremkomst havde vedtaget at afholde 2 offentlige Møder til næste Aar. om der kunde af holdes flere var nærmest et økonomisk Spørgsmaal. Det besluttedes at nedsætte et Agitationsudvalg, som særlig skulde arbejde herfor, og for forøget Tilgang af Medlemmer. Udvalget skulde bestaa af saa mange af Styrelsens
Medlemmer, som denne selv vilde bestemme, og suppleres med Frk. Anne Bruun, Frk. K. Konstantin-Hansen og Frk. Paludan-Müller.
Endelig foretoges Valg af 3 Styrelsesmedlemmer. Af de afgaaede: Fru Salicath, Fru Carstensen og Frk. Schroll, kunde kun den sidste modtage Genvalg. Valgte blev foruden Frk Schroll. Frk. Louise Neergaard og Frk. cand. jur. Rickmann. Til Suppleanter genvalgtes Frk. Sophy Rasmussen, Frk. Anna Hansen og i Stedet for Frk. Konstantin-Hansen, som ikke ønskede Genvalg, valgtes Fru Esther Carstensen Forøvrigt genvalgtes de 2 Revisorer, og Medlemmer af de forskellige Udvalg. Kun i Fæstekontorets Bestyrelse indvalgies Frk. Elna Jacobsen i Stedet for Fru Salicath, som var
udfraadt af Styrelsen.
Johanne Schroll.
Silkeborg kredsen.
Der er i Vinterens Løb afholdt 3 Medlemsmøder og 3 store offentlige Møder. Ved det første af disse, som afholdtes den 2. Marts, talte Hr. Aage Meyer Benedictsen om „Russiske Kvinder”. Mødet overværedes af 300 Mennesker. Ved det næste, som afholdtes den 11. Marts, talte d’Hrr. Folketingsmand Jac. Kristensen og Redaktør Lyngby samt Seminarie-forstanderinde Frk. Th. Lang og Fru Nelly Hansen. 500 Mennesker vedtog en Resolution til Fordel for Kvindens Valgret. Det tredje Møde afholdtes i Forbindelse med en jysk Fest for Fru Bojsen-Møller. Denne er tidligere refereret i „Kvinden og Samfundet". Ved Mødet, som overværedes af saa mange, som Salen paa nogen Maade kunde rumme, talte Hr. Redaktør Hostrup, Fru Pastorinde Blauenfeldt og Fru Jutta Bojsen-Møller. Dagen efter afholdtes et ligeledes tidligere refereret Medlemsmøde for alle jyske Kredse, hvor der toges vigtige Beslutninger vedrørende Agitationen i Jylland. Nelly Hansen.