« Tilbage til søgeresultaterne
Brev fra Sverige
Stockholm, Maj 1907.
Kære Redaktør!
Ogsaa denne Gang blev Kvinderne udeladt. Rigsdagen vedtog 14. Maj som „vilande” *) et Forslag om almindelig Stemmeret for Mænd, men afslog alle Forslag om Stemmeret for Kvinder.
*) Som „vilande” = hvilende - d. v. s. henvist til endelig Stadfæstelse efter nye Valg.
Denne og de følgende Fodnoter skyldes Oplysninger fra Rigsdagsbibliotekar Emil Elberling.
I Følge det vedtagne Forslag faar enhver Mand, der har opfyldt sin Skattepligt overfor Stat og Kommune, i det Aar, hvori han fylder 25 Aar, Stemmeret til Andet Kammer. Ligeledes den, der ikke har nogen Skat at udrede. Der stilles desuden enkelte Betingelser, som det er unødvendigt her at nævne.
Det nu lidet demokratisk sammensatte Første Kammer skal ogsaa efter Forslaget undergaa en temmelig stor Forandring, idet dets Medlemmer faar 1200 Kroners aarligt Vederlag**) (tidligere intet). Desuden behøves kun 3000 Kroners aarlig Indtægt eller 50,000 Kroners fast Ejendom for at være valgbar (før 4000 og 80,000).
**) Derved kan jo mindre bemidlede Folk lade sig vælge, medens de hidtil, som nu i England og Tyskland, og i Belgien til 1. Kammer, intet Vederlag fik.
Første Kammer vælges i Byerne af Byraadsmedlemmer, og paa Landet af Amtsraadsmedlemmer. Disse vælges atter af Mænd og Kvinder med kommunal Stemmeret.
For Øjeblikket kan en Person paa Landet have 5000 Stemmer eller højst 1/10 af Kommunens samtlige Stemmer; i Byen 100 Stemmer eller højst 1/50 af alle Stemmer. I Følge det ny Forslag maa ingen have mere end højst 40 Stemmer.
Ligeledes skal de kommunalt stemmeberettigede Kvinder (d. e. i Reglen kun ugifte og Enker) være valgbare til alle kommunale Hverv, endog til Byraadsmedlemmer, men ikke til Amtsraadsmedlemmer. Derved vil i Principet et vigtigt Skridt være taget; men i Virkeligheden vil foreløbig Betydningen heraf ikke blive stor, saa længe den gifte Kvinde ikke har kommunal Stemmeret.
Naturligvis agter Kvinderne ikke taalmodigt at finde sig i, at de med Hensyn til politisk Stemmeret behandles, som om de ikke er til. Med forøget Kraft vil vi tage fat for om muligt næste Aar - det sidste i Valgperioden*) at komme med.
*) Valgperioden er 3 Aar ligesom til Folketinget hos os.
Forslaget skal i to paa hinanden følgende Valgperioder vedtages for at blive Grundlov. Lykkes det os ikke næste Rigsdag og gaar det nu „vilande ” Forslag**) igennem 1909 - da kan vi rimeligvis komme til at vente længe.
**) Et „vilande” Forslag, d. v. s. et, der er vedtaget i een Valgperiode, skal efter at nye Valg er foretaget, komme til endelig Afstemning i den ny Valgperiode. De sidste Valg fandt Sted 1906, nye Valg 1909.
I bitter Kamp maa vi da spilde Tid og Kræfter.
Jeg kan dog ikke tro, det vil gaa saa galt, dersom vi blot alle gør alt, hvad vi formaar for vor Sag. Ved vor Bevægelses uhørt hurtige Vækst er det lykkedes os at vække Opmærksomhed og Forstaaelse. Vi kan endvidere i det kommende Aar paa mange Maader yderligere bringe os i Erindring. Blandt andet ved at forøge Antallet af vore Foreninger Landet over.
For nylig har Stockholms F. K. P. R. (Förening för Kvinnornes politiske Rösträtt) holdt et politisk Kæmpemøde i Cirkus. Flere Tusinde Mennesker var til Stede. Lige saa mange Tusinde maatte gaa bort uden at kunne komme ind. Taler holdtes af Rigsdagsmændene Friherre Adelssvärd (Højre), Borgmester Lindhagen (radikal Venstre) og Redaktør Branting (Socialdemokrat). De kvindelige Talere var Frk. Anna Whitlock, Fru Ruth Gustafsson (Socialdemokrat), Fru Ellen Hagen, Formand for Upsala F. K. P. R. og Dr. phil. Frk. Lydia Wahlström, Formand for Stockholms F. K. P. R.
Stemningen var begejstret, og Mødet lykkedes fuldt ud. Pressen var uden Undtagelse i høj Grad imponeret af den overordentlig store Tilslutning.
Dersom saadanne offentlige Demonstrationsmøder kunde lade sig ordne paa mange Steder i Landet, tror jeg, at Rigsdagsmændene snart vilde indse, at de gør klogest i ikke at lukke os ude næste Gang. Stemmeretssagen er ikke „løst”, saalænge Folkets ene Halvdel staar udenfor.
I korte Træk er dette, hvorledes vor Sag nu staar.
Deres hengivne
Ann Margret Holmgren, f. Tersmeden.
P. S. Statsministeren blev for nylig interpelleret i Rigsdagen om, hvor vidt Forhandlingerne om Stemmeretsforslaget var fremskredet, og om hvorvidt Regeringen har i Sinde i næste Rigsdagssamling at forelægge Forslag om politisk Stemmeret for Kvinder.
Svaret blev, at man er midt i Forhandlingerne, og at Regeringen endnu ikke har kunnet bestemme noget angaaende sine Forslag til Rigsdagssamlingen 1908.
Landsforeningens Styrelse - henimod 80 Kvinder - har i en Skrivelse til de Rigsdagsmænd, som i Aar fremsatte Forslag om Kvindens Stemmeret, opfordret dem til ogsaa at gøre det næste Aar.
Haabet lever altsaa!
A. M. H.
