« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelig Klokker og Graver

« Se emneord

For at faa paalidelig Besked om Udnæv­nelsen af den første kvindelige Klokker og Graver skrev „Kv. og Sf.”s Red. til Frk. Nørregaard og bad hende besvare nogle Spørgsmaal, vi stillede hende. Af Frk. Nørregaards Brev bringer vi følgende Oplysninger:

Opslaget lød paa: Embedet som Organist, Klokker og Graver ved Grenaa Kirke. Den der beklæder dette Embede kaldes aldrig an­det end Organist, da den Del af Klokker- og Graverbestillingen, som er overladt til Orga­nisten, kun bestaar i nogen Førelse af Regn­skab, medens den praktiske Side af den samme Bestilling stadig har været udført og fremdeles skal udføres af to underordnede Funktionærer, nemlig Kirkebetjenten og Undergraveren. Hvis dette ikke havde været Tilfældet, havde jeg aldrig søgt Embedet, og dette vilde heller ikke i saa Fald være bleven givet en Kvinde. - Naar jeg søgte Embedet, var det udeluk­kende, fordi Menighedsraadets samtlige Med­lemmer indtrængende opfordrede mig dertil og anbefalede mig som den, der i 5 Aar uafbrudt har vikarieret for den svagelige Organist. - Hvad biografiske Oplysninger angaar blot dette: Jeg er 26 Aar, Datter af Provst Nørregaard i Grenaa, tog i Maj 95 Organisteksamen under Prof. Nebelong og har forøvrigt stadig givet mig af med Musik, er mangeaarig Elev af Prof. Ove Christensen.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner