« Tilbage til søgeresultaterne
Europas første kvindelige Deputerede i Arbejde
Dersom jeg var en Kvindesagskvinde i et af de to skandinaviske Lande, der endnu nægter sine kvindelige Medborgere Stemmeret, da vilde jeg ganske vist ivrigt i mit Kvindeblad søge Meddelelser om de Fordringer, som fremkommer fra de kvindelige Repræsentanter i den første Rigsdag i Europa, som har aabnet sine Døre for Kvinder, og om de Sager, som de, der staar i denne i Europa hidtil enestaaende Stilling, arbejder for. Jeg har næppe Uret, naar jeg tror, at der findes danske Kvindesagskvinder, der gør dette.
De finske Kvinders „Petitioner” (d. v. s. Begæringer med Hensyn til Sager, forelagt af Regeringen) og „Motioner” (d. v. s. færdige Lovforslag) er det bedste Vidnesbyrd om, hvad Kvinderne nu for Øjeblikket nærmest vil, det, de føler, de mest har Behov.
Af de 19 kvindelige Repræsentanter i den finske Landdag er der i alt indgivet 27 „ Petitioner” og ,,Motioner”. Vore ulykkelige Partiforhold har dog ført det med sig, at flere af disse angik fuldstændig samme Sag, i hvilken hvert Partis Kvinder fremkom med sin særskilte og egne Petition. De kunde lige saa lidt som Mændene enes om en fælles Optræden, end ikke i de Tilfælde, hvor Talen var om ganske den samme Sag. I den Grad er Partiforholdene tilspidsede hos os. Da det imidlertid er naturligt, at det samme Spørgsmaal, den samme Fordring, naar den motiveres og fremsættes af forskellige Personer, ofte belyses fra forskellige Synspunkter og herved i hvert Tilfælde behandles meget mangesidigt, saa har denne Maade at indgive „Petitioner” paa dog ført noget godt med sig, ligesom de mandlige Repræsentanter uden Tvivl herved fik Indtryk af en virkelig stærk Kvinde-Opinion.
Dersom vi nu spørger om Indholdet af Kvindernes „Petitioner” og „Motioner”, saa finder vi, at ikke færre end 17 af disse 27, altsaa langt over Halvdelen, angaar, hvad vi kunde kalde særlige „Kvindesagsspørgsmaal”, o: Spørgsmaal, der hos vor ligesom hos alle andre Landes vaagne Kvindeverden i Aar og Dag har været Maal for Kvindernes Arbejde. De gælder:
l-4 Strængere Straf for Sædelighedsforbrydelser mod Smaapiger.
5-7 Gift Kvindes Retsstilling.
8 Udvidelse af Moderens Rettighed over sine Børn.
9-11 Udenfor Ægteskab født Barns Retsstilling.
12-14 Forhøjelse af Kvindens Ægteskabsalder.*)
15 Beskyttelse af ugifte Mødre og deres Børn.
16 - 17 Udvidet Ret for Kvinder til Adgang til Statsembeder.
Det vilde være for vidtløftigt her nærmere at gøre Rede for disse forskellige Krav. Men da
„Kv. og Sf.’s” Redaktion specielt har ønsket Oplysning om, hvad vi har fordret med Hensyn til „uægte” Børns og gift Kvindes Retsstilling, de to Spørgsmaal, som de danske Kvinder foruden Stemmeretten især samler sig om for Tiden, saa vil jeg ganske kort angive, hvad disse „Petitioner” tilsigter. Med Hensyn til gift Kvindes Retsstilling fordrer vi, 1) at Mandens Formynderskab over Hustruen skal afskaffes; 2) at Hustruen skal have Ret til selv at raade over sin private Ejendom uden i denne Henseende at behøve at tage sin Tilflugt til enkelte af Loven nu muliggjorte, men meget sjælden brugte Formaliteter før Ægteskabets Stiftelse f. Eks. Ægteskabspagt; 3) at Hustruen skal erholde udvidet Ret til at deltage i Forvaltningen af Fællesboet (Formuen, Hjemmet). Et Komplement til „Petitionen” om gift Kvindes Retsstilling er den oven for omtalte „Petition” om Udvidelse af gift Kvindes Ret over sine Børn. Det løber ud i Fordringen, at „Moderens Ret til Børnene klart og tydeligt skal erkendes saavel under Ægteskabet som ved Skilsmissen”. - Med Hensyn til „uægte” Barns Retsstilling ønsker den af de 3 Petitioner, der efter min Mening i dette Spørgsmaal tydeligst præciserer Fordringerne (den Petition, som „finske Partiets” 6 kvindelige Repræsentanter har indgivet) en gennemgribende Forandring af Lovgivningen paa dette Omraade. 1) Faderskabet skal ved Domstol forsøges godtgjort, og Moderen skal desuden have Ret til - med visse Undtagelser - gennem Ed at bekræfte sin Paastand; 2) at der skal beskikkes hvert eneste uden for Ægteskab født Barn en Formynder; 3) at Faderens Underholdningsbidrag til Barnet skal fastsættes i Forhold til hans Formues omstændigheder; 4) at Barnet skal bære Faderens Navn og have Arveret efter ham; 5) at saavel Faderen som Moderen skal idømmes Tvangsarbejde, saafremt de forsømmer deres Pligter mod Barnet.
For de andre Petitioner tillader „Kv. og Sf.”s begrænsede Plads mig ikke at gøre Rede. Men min Fortegnelse angiver i Hovedsagen deres Retning.
Af de 10 andre „Petitioner” og „Motioner” griber endnu 3 meget stærkt ind i Kvindernes Interesser. De gaar ud paa
18 Systematisk Nyorganisation af Undervisningen i huslig Økonomi for Kvinder;
19 Landkommunernes Forpligtelse til at lønne Fødselshjælpersker;
20 Fremmelse af Fællesskolernes Udvikling. Endvidere har vi 4 sociale Spørgsmaal, som
ogsaa særlig angaar Kvinder, nemlig:
21 Om Forbudslov mod Tilvirkning og Salg af Alkoholdrikke;
22 om Statsbidrag til Afholdsarbejdet;
23 om ny Lovgivning angaaende Tyendets Retsstilling;
24 Lovforslag om Beskyttelse af Lejeren lige over for Husejeren.
Endelig har vi en „Petition” af særlig Kulturinteresse nemlig:
25 Om Statsunderstøttelse til den unge paa finsk skrevne Literatur.
Hertil kommer yderligere 2 Spørgsmaal af lokal Interesse: 26-27 Om Anlæg af Jernbaner.
For Fuldstændigheds Skyld bør jeg tilføje, at de kvindelige Repræsentanter desuden talrigt har deltaget i Undertegnelse af en Mængde andre højst forskellige „Petitioner” og „Motioner”, der er forelagt af Mænd, angaaende vor konstitutionelle Stilling, Skolesager, Afholdssager, sociale Spørgsmaal, Jordbrugs og Jernbanespørgsmaal o. s. v.
(Fortsættes).
Hedvig Gebhard
*) Nu 15 Aar.
Red.
