« Tilbage til søgeresultaterne

Om forladte, fraseparerede og fraskilte Hustruers og „ægte” Børns Retsstilling

Af: Martha Ottosen

« Se emneord

Da nogle af „Kv. & Sf.”s Læsere har øn­sket at høre lidt om dette Lovforslag, der i Novbr. 1906 blev forelagt Folketinget af Ju­stitsministeren, skal jeg i al Korthed forsøge at gøre Rede for det.

I Forslaget bestemmes, at der i en Skils­missedom eller Skilsmissebevilling, erhvervet af Hustruen paa Grund af Mandens Brøde, kan, efter Hustruens Paastand, optages Be­stemmelser om Mandens Forpligtelse til at svare Underholdningsbidrag til Hustruen, ind­til hun maatte indgaa nyt Ægteskab. Der­som Manden opnaar Skilsmissedom eller Skils­missebevilling paa Grund af Hustruens Brøde, skal der - under særlige Omstændigheder - kunne paalægges hende at yde Bidrag til Manden. Overøvrigheden bestemmer Omfang og Varig­hed af Underholdningsbidraget. Ligesom Underholdningsbidrag til forladte og frasepare­rede Hustruer, skal ogsaa Underholdningsbi­drag til fraskilte Hustruer kunne inddrives ved Udpantning og Afsoning. Underhold­ningsbidrag, som er paalagte Hustruen, kan inddrives ved Udpantning.

Er Manden, der skal svare Hustruen Un­derholdningsbidrag, forsvunden, kan hun for­dre Politiets Bistand til at eftersøge hans Op­holdssted. Er Eftersøgningen forgæves, kan Bidraget straks inddrives i Gods, som Man­den maatte eje her i Landet. Naar Manden fraflytter den Kommune, hvor han hidtil har haft Ophold, skal han gøre Anmeldelse herom saavel paa det Sted, hvorfra han flytter, som paa det Sted, hvortil han flytter. Undlader han dette, straffes han med Bøde fra 10 til 50 Kr. Vil Manden forlade Landet for læn­gere eller ubestemt Tid, forinden han har opfyldt hele sin Bidragspligt efter Loven, skal han i fornødent Fald efter Overøvrighedens Bestemmelse betale eller stille Sikkerhed for de paagældende Bidrag. Han kan endog sæt­tes i Gældsarrest, naar der er grundet Mis­tanke om, at han ved Bortrejse vil unddrage sig sine Forpligtelser. Afsoning af Bidrag medfører ikke Bortfald af Betalingsfrist. Der­som Manden ikke udreder Bidraget til en forladt Hustru og hendes Børn, kan hun, forsaavidt hun i Trangstilfælde er berettiget til vedblivende at forsørges her i Landet, for­dre Bidraget udredet af det offentlige, uden at det betragtes som hende ydet Fattighjælp.

Det offentliges Udbetalingspligt kan dog, naar det kun gælder Bidrag til Hustruen, ikke overstige en Krone pr. Dag. Overøvrighe­dens Bestemmelser om Bidrag til forladte Hu­struer og Børn skal paa Hustruens Begæring gaa ud paa Forudbetaling af Bidraget for et Tidsafsnit af ½ Aar, i Forhold til uformu­ende Skyldnere dog kun for et Tidsafsnit af 1/4 Aar.

Til Sikring imod, at Manden under en svæ­vende Skilsmisse- eller Separationssag, for­rykker Boets Tilstand til Skade for Hustruen, bestemmes i § 5 følgende:

Har en Hustru indgivet Ansøgning om Se­paration eller Skilsmisse, eller har hun paa­begyndt Retssag til Opnaaelse af Skilsmisse, har Overøvrigheden, naar hun derom frem­sætter grundet Begæring, at give Manden Til­hold om ikke at forrykke Fællesboets Stilling, indtil Spørgsmaalet om Separation eller Skils­misse er afgjort, i hvilket Øjemed Øvrigheden kan begære Registrering foretaget af Skifte­retten.

Overtræder Manden et saadant Paalæg, ta­ger Skifteretten paa Hustruens Begæring Boet under foreløbig Forvaring. Er Overtrædelse sket i uredelig Hensigt finder derhos Straffe­lovgivningens Bestemmelser om Bedrageri An­vendelse. Skifterettens Forretninger i Medfør at denne Paragraf og Meddelelse af Udskrift til Hustruen desangaaende foretages uden Er­læggelse af Gebyr eller Brug af stemplet Papir.

Ved Folketingets Behandling af Lovforsla­get foretoges nogle Ændringer. Saaledes ved­toges, at ogsaa de Bidrag, som under sær­lige Omstændigheder er paalagt Hustruen at yde til sin fraskilte Mand, skal kunne inddri­ves ved Afsoning. Ligeledes vedtoges, at Reglerne om Udredelse af det offentlige af Underholdningsbidrag skal være anvendelige ikke blot paa Bidragene til forladte, men ogsaa til fraskilte eller fraseparerede Hustruer. Dog skal de i alle Tilfælde kun gælde for Bidragene til de hos Hustruen væ­rende Børn.

Der tilføjes i § 5, at Tilhold om ikke at forrykke Fællesboets Tilstand skal gives Man­den, ogsaa hvor det er ham, der har taget Initiativet til Skilsmisse eller Separation. Der­næst tilføjes en Bestemmelse om, at fra det Tidspunkt, da Skilsmissesag eller Andragende om Skilsmisse eller Separation er indgivet, ind­til endelig Afgørelse i Sagen foreligger, kan Justitsministeren, naar Omstændighederne sær­lig taler derfor, paa Hustruens Begæring for­anstalte Underholdningsbidrag paalagt Manden til Hustruen og de hos hende værende Børn, overfor hvilke Manden har Forsørgelsespligt. Der blev desuden tilføjet en ny Be­stemmelse, som gaar ud paa, at naar Man­den, i Tilfælde hvor Ægtefællerne boer sam­men, unddrager sig fra efter Evne at sørge forsvarligt for Hustru og Børn, kan han af Overøvrigheden tilpligtes til at yde Bidrag til Husholdningen og til Hustru og Børns øvrige Fornødenheder, saaledes at Hustruen faar Raadighed over Bidraget.

Dette er omtrent Lovforslagets Indhold.

Efter tredie Behandling i Folketinget 13. April 1907 oversendtes det til Landstinget, hvor det altsaa nu ligger og venter paa at komme frem i næste Rigsdagssamling.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner