« Tilbage til søgeresultaterne

Kommunale Hjælpekasser

Af: Astrid Lund

« Se emneord

Der kæmpes i det Samfund, hvori vi lever, hver eneste Dag, ja hver eneste Time paa Da­gen, en Kamp, hvori vi alle deltager mere eller mindre direkte - en Kamp for Tilværelsen, for Lov til at være til eller i det mindste Lov til at vegetere. De, der falder i Kampen, begraver man i Fattiggaardene, hvor alt Haab lades ude. Men de, der kun saares, søger man at hjælpe paa Fode gennem „kommu­nale Hjælpekasser". (Tidligere: den fri Fat­tigkasse).

Her kommer den forladte Hustru, Familie­forsørgeren, hvis Sygeunderstøttelse eller Ar­bejdsløshedsunderstøttelse er opbrugt, Haandværkeren eller Detailhandleren, hvis Forretning pludselig er ødelagt, kort sagt, alle de, der er dukkede under i Livets Hvirvelstrøm, men som dog kan reddes, hvis en barmhjærtig og kraftig Arm fører dem ind i smult Vand.

Her kaldes der paa Kvinderne. Her har vi Valgret og er valgbare.

Skal vi imidlertid have virkelig Udbytte af den nye Lov, maa Arbejdet gribes praktisk an. Der er to Ting, vi maa hæfte vor Op­mærksomhed paa:

1)  at der stemmes paa Lister,

2)  at det er et Forholdstalsvalg.

Listevalg vil sige, at der praktisk talt stem­mes efter Partier. Medens Mændene ved kommunale Valg kunde tage ét Navn af én Liste, ét af en anden efter personlige Sympathier eller Antipathier, er dette udelukket her; her maa man tage Listerne, som de er.

Forholdstalsvalg vil i denne Forbindelse sige. at Chancen for Valg eller Ikke-Valg af­hænger af Pladsen paa Listen.

Vil vi derfor have Kvinder valgt ind i Hjælpekasserne, maa vi ind i Partierne og øve vor Indflydelse der. Vi maa være med paa de Møder, hvor Listerne sammensættes.

Staar vi udenfor, faar vi kun Kvinder paa Listerne af Naade, eller fordi man vil bruge os til at fiske Stemmer med.

Skal der vælges 5 Repræsentanter, er det jo kun Agitation, naar et Parti, der kun kan gennemføre Valg af én Repræsentant, sætter Kvinder som Nr. 2, 3, 4 og 5.

Vi har kun ét at gøre: at melde os ind i det Parti, vi nærmest tilhører, og der inden­for virke for, ja kræve en Liste med afveks­lende Kvinder og Mænd - begyndende med en Kvinde. Et fuldt ud retfærdigt Krav, da vi er de fleste.

Derimod maa det absolut fraraades D. K. S.’s Afdelinger at opstille egne Lister, da dette kun kan bringe Skuffelse*), og da det er fuldstændig i Strid med D. K. S.’s Principper at gaa til Valg Kvinder mod Mænd.

Dertil kommer, at hele Dagspressen, der spiller en utrolig Rolle ved Valg, vil gaa samlet imod os, hvad der ingenlunde vil gavne vedkommende Afdeling i Fremtiden.

Løsnet bør være:

En Kvinde som Nr. l paa alle Lister ved Valget til de kommunale Hjælpe­kasser i Marts 1908.

Paa dette Omraade er det, at Arbejdet skal gøres, og vi kan ikke for tidligt tage fat derpaa.

Astrid Lund.

*) Gaar man i en By til Valg paa 5 Lister A, B, C (tre politiske Lister), D (Dansk Kvindesamfund) og E (Indre Mission), kan Stemmerne f. Eks. falde saaledes: A 700, B 500, C 200, D 100 og E 100. Skal der vælges 5 Medlemmer, er de 2 øverste paa Liste A, de 2 øverste paa Liste B og den øverste paa C valgt. D. K. S. og Indre Mission har spildt deres Stemmer. Der er valgt 5 Mænd. Har D. K. S.’s Medlemmer derimod benyttet deres Indflydelse til at faa Kvinder paa alle Lister - - ikke som Lokkemad, men som Nr. l, 3, 5 osv., bliver Følgen f. Eks.: Liste A 750, Liste B 550, Liste C 200 og E 100, o: der er valgt 3 Kvinder og 2 Mænd.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner