« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Blandt de Lovforslag, der er bleven forelagt Rigsdagen siden dens Sammentræden den 7. ds., er der flere, der har særlig Interesse for Kvinder, fordi de viser, at Lovgiverne ikke længere kan - maaske ikke heller vil - lukke Øjnene i for Kvindernes Krav. Ved Forelæggelsen af Lønningsloven for Postvæsen, Statsbaner, Telegraf- og Toldvæsen udtalte Finansministeren sig med Hensyn til de kvindelige Assistenters Løn saaledes:
„Det er her (i Lovforslaget) gennemført, at de kvindelige Assistenter begynder med samme Begyndelsesløn som de mandlige. Efter de hidtil gældende Love har de kvindelige Assistenter helt igennem haft en lavere Løn. Man har nu ment, at det samme Arbejde var den samme Løn værd, hvad enten det udføres af en Kvinde eller Mand, og man har altsaa sat dem til samme Begyndelsesløn, men ganske vist har man ikke givet de samme Alderstillæg. Alderstillægene gives jo ikke af Hensyn til, at en Mand, naar han er bleven ældre, gør mere eller maaske bedre Arbejde, men i gives under Hensyn til, at Manden efterhaanden ganske naturligt bliver Forsørger og derfor maa have noget mere at leve af. Det samme gælder i Reglen ikke om Kvinder. Reglen vil jo ikke være, at Kvinden er Forsørger.- - - Den kvindelige Assistent faar imidlertid saa stor en Lønnings-forhøjelse, at det overhovedet er den største, der gives paa denne Lønnigslov, idet det gennemsnitlig bliver en Lønningsforhøjelse paa ca. 40 %, der ydes hende paa dette Omraade. Der er imidlertid saa faa af dem (kvindelige Assistenter), saa det i økonomisk Henseende ikke betyder meget, men det har været os om at gøre at fastslaa det Princip, at samme Arbejde skal betales med samme Løn, hvad enten det ydes af Kvinde eller Mand, og det gør vi, idet vi giver Kvinden samme Begyndelsesløn som Manden." ---
„Samme Arbejde, samme Løn", det har set ganske haabløst ud i mange, mange Aar, og der vil vist. gaa nogen Tid endnu, før den Tanke naar ned til alle de Herrer, der har baade Kvinder og Mænd i deres Brød. Men vi har Lov til at glæde os over, at vi er naaet saa langt, at Rogeringen foreslaar i alt Fald Begyndelseslønnen ens for Mænd og Kvinder. Og Jeg synes egentlig ikke, nogen Kvinde kan være forarget over, at Mandens Alderstillæg bliver saa meget større, saalænge hele Samfundsordningen er bygget paa, at Manden er den naturlige Familieforsørger.*)
Ogsaa den anden Lønningslov, som er forelagt af Kultusministeren - for Lærere og Lærerinder - viser samme Tankegang. Kultusministeren udtalte saaledes i Folketinget:
„Her søger Forslaget, væsentlig ogsaa af Hensyn til derom indkomne, indtrængende Forestillinger og Andragender, at indføre det Princip, at Lærere og Lærerinder ved Købstadskoler lønnes ens - begynder med samme Løn for et ved disse Skoler ganske ensartet og lige omfattende Arbejde - og at Forskellen begynder paa et Tidspunkt, da Læreren maa antages at være Familieforsørger.----
Jeg skal ikke lægge Skjul paa, at det er en ret uforholdsmæssig høj Lønningsforhøjelse der fore-slaas for Købstadlærerinderne, men jeg beder Dem samtidig betænke, om disse Lønninger ikke ogsaa forhen har været uforholdsmæssig lave". -
Det var altsaa to Lovforslag, der gaar ud paa. at vurdere Mænds og Kvinders Arbejde lige.
Nu kommer jeg til et af Justitsministeren forelagt Forslag, der søger at hæve Kvinden op af den Umyndighedstilstand. som er saa ydmygende for et tænkende Menneske, et Forslag, der søger at fastslaa, at ogsaa Mænds og Kvinders Aandsevner bør vurderes lige. Jeg fremsætter her Forslaget i sin Helhed for at vise, hvor umyndig Kvinden endnu er i Danmark, og det kan mange have godt af at vide. Der er jo blandt Kvinderne mange, som aldrig kommer til at tænke over delte, f. Eks. at Kvinden, naar hun bliver Enke, ikke kan være Værge for sit eget Barn!
Forslag til Lov om nogle Forandringer i Kvinders Retsstilling.
Enke er født Værge for sit ægte Barn. Det samme gælder fraskilt eller frasepareret Hustru, hvem Forældremyndigheden over Barnet er tillagt. Enkes og fraskilt Hustrus Værgemaal vedbliver, selvom de indgaar nyt Ægteskab. Den fuldmyndige Moder til et Barn udenfor Ægteskab er dettes fødte Værge og vedbliver at være dette, selv om hun indgaar Ægteskab med en anden end Barnets Fader.
§ 2.
Fuldmyndig Kvinde kan beskikkes til Værge eller Kurator efter samme Regler, hvorefter Mænd dertil beskikkes.
Udfordres der for ægte Barn Beskikkelse af anden Værge end Faderen, er Barnets med Faderen samlevende fuldmyndige Moder nærmest til at beskikkes. Forladt Hustru kan beskikkes til Værge for det under hendes Forsorg værende ægte Barn uden Hensyn til Faderens fødte Værgemaal.
Den Adkomst til Værgemaal, som Danske Lovs 3. 17. 2 giver en umyndigs mandlige Slægtninge, der er fjernere end Faderen, udelukker ikke Beskikkelse af en dertil egnet Kvinde, naar dennes Slægtskab er nærmere eller lige saa nært.
§3.
Fuldmyndig Kvinde kan ved Testamente indsættes til Værge efter samme Regler som Mænd.
§ 4.
Agter en ikke fuldmyndig Søn eller Datter af Enke eller ugift Kvinde at indgaa Ægteskab, kræves dertil Moderens Samtykke. Haves anden Værge eller Kurator end Moderen, udfordres tillige Værges eller Kurators Samtykke.
Disse Regler gælder, selv om Moderen har indgaaet Ægteskab med en anden end Barnets Fader.
§ 5.
Agter en ikke fuldmyndig Søn eller Datter af Ægtefæller, der samlever, eller hvis Samliv er faktisk ophævet uden Separation, at indgaa Ægteskab, kræves hertil foruden Faderens Samtykke tillige efter de samme Regler Moderens Samtykke, saafremt hun har kendt Opholdssted.
Er Ægteskabet ophævet ved Skilsmisse eller Samlivet ophørt ved Separation, saaledes at Moderen har Forældremyndigheden, gælder samme Regler, som indeholdes i § 4.
§ 6.
Med Hensyn til Værgemaalet for Barn, adopteret af Ægtefæller i Forening, Mandens af Hustruen adopterede ægte Barn og Hustruens af Manden adopterede Barn forholdes der, som om Barnet var Ægtefællernes Fællesbarn. Det samme gælder med Hensyn til Samtykke til saadant Barns Ægteskab.
Barn, adopteret alene af en Kvinde udenfor det under denne §’s første Stykke omhandlede Tilfælde, er den fuldmyndige Adoptivmoders Værgemaal undergivet. Til dets Indgaaelse af Ægteskab forinden Fuldmyndighedsalderen kræves Adoptivmoderens Samtykke. Haves anden Værge eller Kurator end Adoptivmoderen, udfordres tillige Værges eller Kurators Samtykke.
§ 7.
I de Tilfælde, hvor Lovgivningen kræver Mændsom Vidner ved Retshandlers Indgaaelse eller fordrer Bekræftelser eller Oplysninger til Brug i Retsforhold afgivne af Mænd, skal under lige Betingelser Kvinders Medvirkning være retsgyldig. Det samme gælder Forløfte ved Ægteskabs Indgaaelse.
§ 8.
Enkes Ret til at sidde i uskiftet Bo efter Ægtefælles Død er den samme som Enkemands..
§ 9.
Allerede stedfundne Beskikkelser af Værger berøres ikke af Bestemmelserne i denne Lovs § l, med mindre den beskikkede Myndighed finder Føje til Forandring. Reglerne i § 8 finder Anvendelse ved Dødsfald, der indtræffer, efter at denne Lov er traadt i Kraft".
I Bemærkningerne til dette Lovforslag siges bl.a. følgende:
„Enken har en naturlig Ret til at være Værge for sit ægte Barn, og hun maa i Almindelighed formodes baade at være i Stand til og med større Nidkærhed og Interesse end nogen fjernere staaende at ville røgte et saadant Værgemaal".
Det kan synes forunderligt, at dette skal siges i Aaret 1907 til Forklaring af en Lovparagraf, der skal give Moderen Ret til at være Værge for sit Barn.
Videre siges der:
„Kan Lovgivningen betro Enken det større, Forældremyndigheden", (og Opdragelsen!) „kan den ogsaa tage hende for god til Udøvelsen af det mindre, Værgemaalet".
Til § 7 bemærkes der, at den „tilsigter at ændre de spredtvis forekommende stødende Bestemmelser i Lovgivningen, hvorved Kvinder er udelukkede fra visse privatretlige Hvervs Udførelse: fra at være Vidner ved Testamenters Oprettelse, fra at attestere at en testamentarisk Bestemmelse om Overdragelse af en væsentlig Del af Boet til en Arving, eller om Baandlæggelse af Midler er til Arvingens Tarv, fra at være Vitterlighedsvidner ved Oprettelse af et Underpantebrev i Løsøre".
Til § 8 bemærkes bl. a. at „der endnu i Arveforordningen bestaar den Ulighed, at medens Manden efter Hustruens Død ikke er pligtig at skifte med Fællesbørnene, myndige eller umyndige, kan Enken, hvis Manden ikke ved Testamente har tillagt hende samme Ret, ikkun hos Øvrigheden opnaa Bevilling til at hensidde i uskiftet Bo med sine umyndige Børn. Denne Ordning, hvorefter Enken ved et Barns fyldte 18. Aar bliver forpligtet til helt eller delvis at afgive Fællesboet til Skifte, maaske til stor Skade for sig selv og andre Børn, bør efter Regeringens Skøn ikke længer opretholdes og foreslaas ændret ved Lovudkastets § 8".
Ved nøje at gennemlæse dette Lovudkast, faar Kvinderne at se, hvad man 1857 endnu holdt dem uværdige til, (det var den Gang, de fik lige Arveret med Mænd), og at der maatte gaa 50 Aar, før Mænd helt forstod, hvor uretfærdigt det var. ---
Den 9. ds. forelagde Socialdemokraten Borgbjerg et Forslag til Forandring af Grundlovens §§ 30, 31 x, 35-9. De §§, der vedrører Valgretten.
Hr. Borgbjerg udtalte bl.a.:
„Vort Forslag her gaar ud paa at ændre de §§, der vedrører Valgretten til Folketinget og til Valgmandsvalgene til Landstinget, saa vi faar virkelig almindelig Valgret. Det er nemlig Sagen, at det, vi kalder almindelig Valgret, og som fra en vis Side set ogsaa er det, ikke fuldt ud er almindelig Valgret. Den ene Halvdel af Menneskeheden er udelukket derfra, nemlig Kvinderne. --- Jeg ser, at den konservative Presse straks stemplede vort bebudede Forslag som et Agitationsforslag. Det tager vi imod med et Smil og et Skuldertræk. Saadan har det jo lydt, hver Gang en Sag rejstes. -- I Fjor enedes jo alle Partier om et Forslag til Udvidelse af Valgretten til Kvinder og Tjenestefolk paa det kommunale Omraade. Vi fik ikke Valgretsloven gennemført. Men der var dog Enighed derom fra alle Sider.
Nu mener vi, at Tiden er kommen til at rejse Fanen paa den næste Skanse, sætte det næste Maal op, nemlig Valgrettens Udvidelse ogsaa paa det politiske Omraade til Kvinder, hvad der er i Overensstemmelse med den almindelige europæiske Strømning. --- Vil man sige, at Tiden ikke er moden til at udvide Valgretten til Kvinder og Tjenestefolk, vil jeg dertil svare, at i dette Øjeblik er den danske Kvindebefolkning og Tyendestand betydelig bedre skikket til at modtage den almindelige Valgret, end Befolkningen var i 1848-49. Jeg tror, den er fuldstændig moden dertil, og giver man den Ligeberettigelse, vil det yderligere virke modnende og opdragende.
- Ja, jeg mener, at Kvinderne, der jo siges særlig at have Følelse og at have Hjerte i Livet, trænger vi netop til i Samfundsliv og Politik."
Borgbjergs Tale, der er for lang til at trykkes in extenso her i Bladet, synes mig klog og - tidssvarende. Oktober 1907.
Martha Ottosen.
*) Princippet „samme Arbejde, samme Løn" bør dog efter vor Mening fuldt ud gennemføres, og det sker først, naar saavel Begyndelseslønnen som Stigningen er den samme for Mænd og Kvinder. Red.
