« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinder og Overlærerembeder

« Se emneord

Paa Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Juli d. A. i Svendborg blev det efter Forslag af Frk. Anne Bruun vedtaget, at D. Kv. Sf. skulde „indgaa til Regering og Rigsdag med et An­dragende om, at Overlærerembederne ved Landets Købstadskoler besættes lige saa vel med Kvinder som med Mænd."

I Oktober Maaned blev nedenstaaende An­dragende indsendt, og vi haaber, at den deri paapegede Ulighed mellem Skolens Kvinder og Mænd snart maa blive fjærnet.

Det er mærkeligt at se, hvorledes et Sam­fund, styret af Mænd, næsten paa alle Omraader, hvor der er Mulighed derfor, har givet Kvinden en ringere Plads end Manden. Et Samfund, styret af Mænd alene, maa nødven­digvis paa mange Omraader blive fuldt af Meningsløsheder og Uretfærdigheder - saadan som Menneskesamfundene nu er det. Men Samfund, styret af Mænd alene, vil snart kunne regnes med blandt Fortidslevnin­ger. Blandt mange Tegn paa, at dette ikke er et tomt Haab, kan som meget betydnings­fuldt nævnes, at endogsaa blandt østerlandske Mænd begynder den ny Opfattelse af Kvinden at trænge igennem. I „Review of Reviews" i December Hæftet for i Aar findes et Vidnes­byrd herom i følgende Udtalelse af Mr. Ramanda Chatterjee, Redaktør af „Modem Re­view", der udkommer i Allahabad i Indien:

„ -----Jeg tror, at et af vor Tids stør­ste Problemer, er Uddybelsen og Moderni­seringen af Kvindens Opdragelse og Uddan­nelse, ikke fordi hun er Kvinde, men fordi hun er et menneskeligt Væsen, med alle et menneskeligt Væsens Behov, Rettigheder, Ev­ner og med al dets høje Værd. En saadan Opdragelse og Uddannelse vil i højere Grad og paa langt flere Omraader end før gøre Kvinden til en brugbar Arbejder i Samfundet. Og dog mener jeg ikke, at dette Hensyn bør være den egentlige Grund til hendes Ret til en saadan Opdragelse og Uddannelse. Thi et menneskeligt Væsen er - efter min Op­fattelse - først og fremmest en aandeJig Personlighed og kun i anden Række Sam­fundsmedlem, og den første og ypperste af alle menneskelige Rettigheder, er Retten til at naa den højest mulige Udvikling -----

Til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet.

Dansk Kvindesamfund tillader sig herved at rette en ærbødig Henvendelse til d. h. Mini­sterium om, at der i det foreliggende Forslag til en Lønreform for Folkeskolens Lærerper­sonale maa blive indsat en Bestemmelse, hvor­ved der gives Kvinder samme Adgang som Mænd til Overlærerembederne i Købstæderne.

Vi tillader os at begrunde dette vort An­dragende med følgende:

Uddannelsen til Lærergerningen er siden 1894 ganske ens for Mænd og Kvinder, og Arbejdet i Skolen er ligeledes ganske det samme.

Dog har Lærerinderne et undertiden to Sær­fag, nemlig Haandgerning og Husgerning.

Da der som Regel er baade Drenge og Piger i de offentlige Skoler, synes det naturligt, at de Kvinder, som opfylder de Krav, der bør stilles til Lederen af en offentlig Skole, ogsaa har Adgang til denne Stilling.

Store private Skoler har i en Aarrække været ledet af Kvinder, og Staten har selv ved offentlige Udmærkelsestegn (Fortjenstmedaljen i Guld) anerkendt to af disse Kvinder netop i deres Egenskab af Skolebestyrere. Vi tillader os at hævde, at der stilles større Krav til Lederens Personlighed i en privat Skole end i en offentlig, hvor Veje og Midler for en stor Del paa Forhaand er givne, og hvor det let­tere lader sig gøre at følge de lige Linjer.

For 13 Aar siden ansatte Københavns Kom­mune den første kvindelige Skoleinspektør; senere, i 1903, vedtog Kommunalbestyrelsen at give Kvinder samme Adgang som Mænd til de overordnede Stillinger indenfor Skolevæsnet, og nu er der tre kvindelige Skoleinspek­tører i København.

Vi tillader os af disse og flere Grunde at bede det høje Ministerium om at søge gennem­ført en Bestemmelse gaaende ud paa, at Over­lærerembederne ved Købstadskolen for Frem­tiden kan besættes lige saa vel med Kvinder som med Mænd.

Paa Dansk Kvindesamfunds Vegne:

Jutta Bojsen Møller,

Formand.

København i Oktober 1907.

 

Der er atter sket Henvendelse til Regering og Rigsdag fra „Dansk Kvindesamfund" og „Danske Kvinde foreningers Valgretsforbund" om, „naar Skoleloven i Anledning af det nye Lønningsforslag vedrørende Folkeskolens Læ­rere og Lærerinder tages under Behandling", da at foretage „den Ændring i § 15 i „Lov om forskellige Forhold vedrørende Folkesko­len", at Ordet Enker ombyttes med Ordet ’ Mødre".                                                            

Henvendelsen skete første Gang den 19.  Oktober 1905. (Se „Kvinden og Samfundet" l Nr. 19, Pag. 170, 1905).                                 

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner