« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Uddannelse til Erhverv
Som det vil erindres, indeholdt Kv. og Sf. i Sommer en Del Smaaartikler angaaende dette Spørgsmaal fra forskellige Indsendere, der alle var enige om, at det endnu langt fra tilstrækkelig er gaaet op for de unge Piger og deres Paarørende, at der maa Uddannelse til saavel for Kvinder som for Mænd for at kunne komme frem i Livet og for at kunne fylde sin Plads, stor eller lille, tilfredsstillende for sig selv og andre. Og altfor ofte er det afhængig af rene Tilfældigheder, hvad Slags Arbejde, hvad Slags Erhverv man kommer ind i. Jeg gjorde den Gang, i Kv. og Sf. for 30. Juli 1907, opmærksom paa, at Danske Kvinders Nationalraad gennem sit Oplysningskontor besvarer Spørgsmaal angaaende Kvinders Erhverv og Uddannelse dertil, og bebudede en Udvidelse af Kontorets Virksomhed netop paa dette Punkt.
Denne Udvidelse har nu fundet Sted, og Oplysningskontoret har fra nu af en særlig Afdeling, som udelukkende beskæftiger sig med at give unge Piger og deres Paarørende Raad og Vejledning, baade med Hensyn til Valg af Livsstilling og med Hensyn til Uddannelse dertil. Denne Afdeling er overtaget af Frk. Anna Buch, der allerede tidligere ved sit mangeaarige Arbejde som Forstanderinde for Fortsættelsesskolen af 1892 har vist saa megen Interesse for den kvindelige Ungdom.
Men for at Kontoret kan komme til at gøre Gavn, maa det være kendt, og vi beder derfor enhver, der har med unge Piger at gøre, at henlede deres Opmærksomhed paa Kontoret i Lille Kirkestræde 3, hvor Frk. Buch er til Stede hver Mandag Aften Kl. 6½-7½ og hver Fredag Form. Kl. 10-11. Skriftlige Forespørgsler besvares ogsaa.
Forskellige Steder i Udlandet er man ved at oprette lignende Oplysningskontorer for kvindelig Uddannelse (educational bureaux) i Forbindelse med Nationalraadene. og ved det Internationale Kvinderaads Møde i Schweiz til Efteraaret vil der blive drøftet Planer for et Samarbejde mellem dem.
Foruden det Materiale, som Kontoret allerede havde i Anledning af tidligere Forespørgsler, har Frk. Buch i Løbet af Efteraaret samlet og ordnet en Mængde Oplysninger om Kvinders Erhverv og Uddannelse, men en Del mangler endnu, og det vilde betydelig lette Bestræbelserne for at faa samlet et virkelig fuldstændigt Materiale, hvis enhver, baade i Hovedstaden og i Provinserne, der er i Besiddelse af derunder hørende Oplysninger, eller som har Uddannelsesanstalter af en eller anden Art for Kvinder eller Kvinder og Mænd, regelmæssigt vilde sende deres Programmer og lign. til Kontoret, Lille Kirkestræde B. København K