« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Sønderjylland
Det, som for Tiden bevæger alle Sind i Sønderjylland, er § 7 i det ny tyske Foreningslovforslag.
I denne § findes en Bestemmelse, som gaar ud paa at forbyde alle andre Sprog end Tysk paa offentlige Møder. Det skal dog gøres afhængigt af de lokale Myndigheders Skøn, om denne Bestemmelse skal efterkommes fuldtud.
Nu paastaar rigtignok Regeringen, at Paragrafen er tænkt rettet mod Polakkerne alene. Men dette er forsaavidt et Skalkeskjul, som enhver nidkær Politiembedsmand eller Landraad i de fransk, vendisk, massurisk, lithauisk eller dansk talende Egne kan beraabe sig paa at have handlet efter Lovens Bogstav, naar han forbyder Borgerne at tale deres Modersmaal ved offentlige Møder.
Sønderjyderne kender saa godt den tyske Embedsmands Vilkaarlighed. De ved, at hans »Skøn« altid gaar ud paa, at de bør chikaneres. De ser klart, at deres Sprog er i Fare, om denne § bliver til Lov.
Man tænke sig et sønderjydsk Møde, hvor Talerne kun maa tale Tysk!
Hvilken Uretfærdighed, man fristes til at sige Barbarisme. Er det ikke allerede barbarisk, at dansktalende Børn skal modtage al deres Undervisning paa Tysk?
At det forbydes dem at tale deres Modersmaal paa Legepladsen i Skolen?
Og saa at forlange, at danske Mænd og Kvinder skal tale et Sprog, der for dem endnu er mere fremmed end for deres Børn, der dog har lært det i Skolen!
Men selv om denne § kun er rettet mod Polakkerne (det staar ikke udtrykkeligt i Forslaget) maa hvert rettænkende Menneske fordømme den. At fratage et Folk dets Sprog er den største Synd, en Nation kan begaa, og vi maa haabe, at der findes saa mange retfærdige Mænd i Tyskland, at denne § aldrig bliver til Lov, men stemmes ned med stort Flertal. - Forøvrigt indeholder den ny Foreningslov mange gode Paragrafer; den giver Frihed flere Steder, hvor der nu er Tvang.
Men det vilde føre for langt at omtale her.
Jeg har kun villet henlede Læsernes Opmærksomhed paa, hvad der i Øjeblikket staar som en truende Sky i Sønderjyllands Horisont.-------
Vi Kvinder, ikke mindst, bør altid vide, hvordan der ser ud Sønden Aa. Vi bør sørge for, at vore Børn faar Interesse for Sønderjylland. Det vil gavne dem og styrke Fædrelandskærligheden i dem, naar de ser, hvor vore fraskilte Landsmænd kæmper for Retten til at beholde det Sprog, som vi med Stolthed kalder vort Modersmaal.
