« Tilbage til søgeresultaterne

En Haandsrækning

Af: Helene Berg

« Se emneord

Er der ingen af dette Blads Læsere, der kunde have Lyst til at række et Medmenneske en hjælpende Haand?

Medmennesket hedder Rachel Jensen og bor Si. Paulsgade 703, København. Hun er Enke efter en Sømand, som til Marts for 3 Aar siden faldt over Bord i Nordsøen og druknede. Hun har 3 Børn, en Datter paa snart 15 Aar, en Søn paa 12 Aar og en lille Dreng, som blev 2 Aar d. 22. Okt. f. A. - Rachel Jensen, der er 43 Aar gl. (født paa Færøerne) ernærer sig og sine Børn som Vaagekone paa Frederiks Hospital. Hun lider f. T. af en haardnakket Bronkitis, som hun har gaaet længe med, og som piner hende meget og besværliggør hende hendes Arbejde. Lægerne paa Hospitalet har sagt, at hun ved et Hospitalsophold paa 3-4 Mdr. vil kunne komme sig. Hospi­talsopholdet kan hun som Vaagekone paa Hospitalet faa gratis, de to ældste Børn kan nok klare sig selv i de Mdr., men den lille 2 Aars Dreng maa andre sørge for saalænge. Det, det gælder om, og det, der er disse Liniers Hensigt, er altsaa at formaa nogen til at modtage denne lille Dreng de 3-4 Mdr., medens hans Moder er paa Hospitalet. Han er et sundt og godt Barn, som man uden at risikere noget derved kan modtage i sit Hjem, selv om man har Børn. - Det er, som enhver vil kunne forstaa, af den største Betydning for Rachel Jensen at blive helbredet, saa at hun kan vedblive at arbejde og ernære og opdrage sine Børn. Hun er en fuldt ud hæderlig og meget stræbsom Kone. - Det synes mig utænke­ligt, at der ikke blandt dette Blads mange Læsere skulde findes en, der kan og vil modtage den lille Dreng i de 3-4 Mdr., det gælder. - Hvem der kunde have Lyst til paa denne Maade at give en enligt stillet Kvinde en Haandsrækning, bedes snarest meddele det til:

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner