« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Næstved og Omegn.
Siden sidste Meddelelse til Kv. og Sf. har Kredsen haft to offentlige Møder med udmærkede Foredrag. Nemlig et d. 4. Decbr., hvor Fru Hjelmer fra Præstø viste Kredsen den Velvillie at holde Foredrag. Emnet var »Kommunestyre og Kvindevalgret«, og et d. 23. Januar med Pastor Bruun, Levring, som Foredragsholder. Emnet var: »De finske Kvinders Deltagelse i Finlands Kamp under Bobrikoff«. I Februar agtes afholdt Generalforsamling. Medlemsantallet er nu 70.
Københavnskredsen
holdt d. 3. Februar et velbesøgt Møde med Foredrag af Folketingsmand Sveistrup om Lovforslaget om kommunal Valgret.
I den efterfølgende Diskussion, som nærmest kom til at dreje sig om, hvorledes Kvindernes Deltagelse i de kommende Valg skulde ordnes, deltog, foruden Foredragsholderen, Professorinde Wilckens, Frk. K. Konstantin Hansen, Fru Scheving fra Hjørring, Frk. Neergaard og Frk. Anna Hjort.
Københavnskredsen holdt d. 17de Februar et offentligt Møde paa Frederiksberg angaaende de forestaaende Valg til de kommunale Hjælpekasser. Mødet havde samlet en talrig og interesseret Kreds af Mænd og Kvinder, dog flest af de sidste, som fyldte den store Sal paa »Gimle«. Formanden, Frk. cand. jur. Henny Petersen, bød Velkommen og benyttede Lejligheden til at tilbagevise en i »Politiken« fremsat Paastand om, at Hensigten med dette Mødes Afholdelse den paagældende Aften var den at komme Københavns Kvindevalgrets -forening i Forkøbet. Mødet afholdtes paa Kredsens sædvanlige Mødeaften, og dets Afholdelse den paagældende Dag var bestemt i September Maaned, da Vinterens Møder planlagdes. - Redaktør Kæmpegaard holdt derefter et meget instruktivt Foredrag om de frie Fattigkasser og om Loven om de kommunale Hjælpekasser, der nu skal afløse disse. Det kommende Valg til de kommunale Hjælpekasser vil blive et af de interessanteste, der er afholdt i Danmark, hvis Kvinderne deltager talrigt deri. Han haabede, der efter Valgene ikke vilde findes en eneste Kommune med en Hjælpekassebestyrelse uden Kvinder. Frk. Henny Petersen meddelte, at D K Sf.s Kbhvns Kreds ikke ønskede at tage politisk Parti i Anledning af det forestaaende Valg paa Frederiksberg, man ønskede tvertimod at virke hen til, at Valget af Kvinder til Kassens Bestyrelse ikke kom til at gaa efter politiske Skillelinjer. Hun forestillede derefter de Kandidater, som man havde sikret sig, og som var villige til at lade sig vælge paa dette Grundlag: Oberstinde Ellen Bache, Professorinde Howitz, Overlærerinde Cecilie Holm, Frk. Ellen Jacobson, Fru Johansen og Frk. Hegermann-Lindencrone. Man havde søgt ogsaa at faa Repræsentanter for Arbejderkvinderne; men de, man havde henvendt sig til, havde undslaaet sig af Mangel paa Tid. Professorinde Wilckens mente, at man særlig burde vælge Repræsentanter for Arbejderstandens Kvinder, ud fra den Betragtning, at den ved bedst, hvor Skoen trykker, som har den paa. Frøken Anne Bruun udtalte, at de fattige Kvinder ofte hellere betroede sig til Folk af andre Klasser, end til deres ligestillede. Frøken Bruun talte forøvrigt meget indtrængende imod, at drage dette Valg ind under Parti-Politiken. Derimod talte Dr. Starcke og Inspektør Ole Christensen henholdsvis fra radikal og socialdemokratisk Side, ivrigt for, at Kvinderne skulde følge de partipolitiske Linjer ogsaa ved dette Valg og ikke opstille en egen »blakket« Kvindeliste. Frk. Heny Petersen oplyste, at man havde til Hensigt at henvende sig til samtlige politiske Parti-Organisationer paa Frederiksberg med Forespørgsel, om disse var villige til at sætte nogle af de af D. K. Sf. foreslaaede kvindelige Kandidater paa deres Lister, og i saa Fald tilstrækkelig højt op, til at der var Udsigt til at faa dem valgte. Kun hvis dette ikke førte til noget Resultat, paatænkte man at opstille en særlig Kvindeliste. Efter at endnu flere af de tidligere Talere havde haft Ordet, sluttede det livlige Møde.
Louise Neergaard.
Jungshovedkredsen
havde et Møde d. 15. Jan., hvor Redaktør Kæmpegaard fra Aalborg holdt et oplysende Foredrag om de kommunale Hjælpekasser; det paahørtes med stor Interesse af den ret talrige Forsamling, og efterfulgtes af en livlig Diskussion. Thora Olsen,
Sekretær.
R ingkøbingkredsen
holdt Møde d. 14. Oktbr.; Frk. Eline Begtrup talte om Kvindens Valgret og Valgbarhed til de kommunale Hjælpekasser. D. 22. Novbr. afholdtes et offentligt Møde; Fru Pastorinde Blauenfeldt talte om den kristne Kvinde og Valgretten.
Klimkredsen
afholdt sin aarlige Generalforsamling Sønd. d. 12. Jan. 1908. Formanden, Frk. Dorthea Væver, ønskede ikke Genvalg. Til Bestyrelsesmedlemmer for Dansk Kvindesamfunds Klimkreds blev da ved Forslag og Haandsoprækning valgt: Petrine Rotbøll, Formand; Margrethe Riskær, Næstformand; Dorthea Wæver, Kassererske; Dagny Gertsen og Ane Marie Jensen, Revisorer. Petrine Rotbøll.
Thistedkredsen.
Kredsen har i Vinter haft maanedlige Møder i Asylets smukke, rummelige Sal. Hensigten hermed er at fremme Kendskabet til Kvindesagens historiske Udvikling og Fremskridt som Samfundssag. Ved det sidste Møde d. 23. Januar d. A. holdt Fru Dr. Tolderlund - et med Eksempler fra Livet illustreret - stemningsfuldt Foredrag om »Dannelse«.
Foredragets Hovedtanke var følgende: Dannelse gaar ud paa at udvikle de i Mennesket nedlagte Evner, saa intet gaar til Spilde; som Følge deraf vil Dannelse blive et Produkt af den menneskelige Villie. Man kan være dannet paa et enkelt Felt; men Maalet er at udvikles mangesidigt. Dette sker bedst ved at være lydhør over for de Krav, Nutiden stiller til os. Et af Nutidens stærkeste Krav er Kvindebevægelsen! Mændene maa forsone sig med Tanken om, at de mandlige Forrettigheder efterhaanden vil falde bort, og Kvinderne maa ikke stille sig afvisende over for Kravene, som Samfundet vil komme til at stille til deres Tid og deres Kræfter. Det gælder om at fremelske en Nydannelse i Tiden, ved hvilken der naas et Skridt frem mod Menneskeidealet, der hverken hylder Krigsmoralen »den stærkeres Ret« eller Troldemoralen »at være sig selv nok«.
M. P.
Skanderborg k redsen
afholdt d. 3. Febr. offentligt Møde, ved hvilket Hr. Red. Lyngbye, Silkeborg, talte om »de kommunale Hjælpekasser«. Han gennemgik forklarende alle de vigtigere Bestemmelser i Loven, gav en Fremstilling af Forholdstalsvalgmaaden og opfordrede særlig Kvinderne til livlig Deltagelse i de forestaaende Valg.
Foredraget var meget livfuldt og fængslede Tilhørerne fra først til sidst, skønt det strakte sig over c. 5 Kvarter. Det burde være paahørt af mange flere, end Tilfældet var. Men - det kan vist ikke nægtes, det æstetiske Moment for ikke at sige det sensationelle, har aabenbart endnu alt for stor Magt over Sindene i vort Folk og bevirker, at mange, ikke mindst Kvinder, paa Forhaand mener, at et Foredragsemne af mere politisk Natur som det omhandlede er »noget tørt«, hvilket dog ved denne Lejlighed viste sig ikke behøver at være Tilfældet.
Den Tid bør jo komme og komme snart, da »det æstetiske« sættes paa en mere beskeden Plads, og da navnlig Kvinderne i højere Grad faar Lyst til Handlingen, faar Arbejdet for Ideernes Virkeliggørelse kært. Dette bør give sig Udslag allerede ved Valgene i Marts.
O. Hansen.
Koldingkredsen
afholdt i Oktober 1907 ekstraordinær Generalforsamling, forud for hvilken den delegerede fra Svendborgmødet aflagde Beretning om Mødet. Den 16. Januar 1908 talte Pastor Kiørboe, Kolding, for Foreningens Medlemmer om »den fri Fattigkasse« og dens Afløser: de kommunale Hjælpekasser. Den 22. Januar talte Tjenestepigeforeningens Formand, Frk. Marie Christensen, ved et offentligt Møde om Tjenestepigespørgsmaalet, samt ganske kort om Valgretten. Der var mødt godt 200 Mennesker - flest Fruer. Den 31. Januar talte Redaktør Kæmpegaard ved et offentligt Møde om de kommunale Hjælpekasser. Man fik baade gennem dette og gennem Pastor Kiørboes Foredrag, mange gode Oplysninger om selve Sagen, om Valget, og om den fremtidige Bestyrelses - ingenlunde ringe - Arbejde. Margrethe Petersen.