« Tilbage til søgeresultaterne
Ulykkeligt stillede Børn
For igennem »Kvinden og Samfundet« at søge at give et Bidrag til en saglig Forhandling af det for Tiden saa aktuelle Spørgsmaal: ulykkeligt stillede Børn og Omsorgen for dem, udsender Redaktionen af »Kvinden og Samfundet« i denne Tid følgende Skrivelse og Spørgsmaal:
Da mange har følt sig utilfredse ved den Maade, hvorpaa den i Anledning af »Hebron«-Sagen rejste Bevægelse er løbet ud i personlige og partipolitiske Stridigheder, tillader Redaktionen af »Kvinden og Samfundet« sig at anmode Dem om at give Deres Bidrag til en saglig Drøftelse af de Principper, hvorefter vore Børnehjem og Opdragelsesanstalter bør ledes.
Vi har omstaaende stillet en Del Spørgsmaal op, idet vi dog bemærker, at ogsaa enhver Besvarelse, der gaar uden for de derved givne Rammer, er kærkommen; mulig kunde en eller anden opstille og besvare endnu flere Spørgsmaal, eller maaske kun et enkelt. Vi beder Dem dog saavidt muligt ikke nøjes med at svare »Ja« eller »Nej«, men nærmere at motivere Deres Opfattelse.
Det er vor Hensigt med Deres Tilladelse at offentliggøre det saaledes indsamlede Materiale i »Kvinden og Samfundet« og mulig senere lade det udgaa som Piece.
Vi udsender dette til en Kreds af Pædagoger og andre, som kan antages at have Kendskab til Barnenaturen og Forstaaelse af det foreliggende Emne. Hvis der i Deres Bekendtskabskreds er nogen, som kunde ønske at udtale sig om ovennævnte Spørgsmaal, vilde vi være Dem taknemmelig, om De satte os i Forbindelse med Vedkommende.
I. Mener De, at de officielle Rammer for Omsorgen for forsømte og hjemløse Børn i og for sig er tilfredsstillende, at der højst kan være Grund til Klage over større eller mindre personlige Mangler, eller at Systemet har en Fejl?
II. Mener De det rigtigt, at vore Opdragelsesanstalter sorterer under Justitsministeriet, og at Pædagoger, Læger og Kvinder er saa svagt repræsenteret i det Tilsyn, som Værgeraadet er det officielle Udtryk for?
III. Vilde De finde det ønskeligt, at der var et Centralorgan for enhver Art af Børnehjælp - baade for søgende og ydende - og at der var en særlig Domstol for Børn og ganske unge, saa denne ved Hjælp af Centralorganet altid kunde skaffe sig en virkelig kyndig Vurdering af hvert enkelt Tilfælde og give Anvisning paa en individuelt tilpasset Behandling?
IV. Bør en Opdragelsesanstalt have Karakter af en Tvangsarbejdsanstalt?
V. Bør det straffende og hæmmende Synspunkt være overvejende over for vanskelige Børn, saa Arbejdet mere søger at holde det daarlige nede end at frempleje det gode?
VI. Kunde et gennemført Tvangs- og Straffesystem med faste Regler, der ikke gav udprægede Temperamenter noget Spillerum, ikke tænkes at ægge Trods og antisociale Følelser frem?
VII. Mener De, at Prygl ikke blot er en praktisk Nødhjælp, men at Prygl ogsaa virker opdragende og udvikler værdifulde Egenskaber?
VIII. Mener De, at mindre Hjem i Forening med en mere individualiserende Opdragelse, som mindre Hjem kunde yde den, vilde kunne gøre Prygl overflødige og derfor burde erstatte de større Anstalter?
IX. Bør Anstalter og Hjem sættes i Stand til mere at lade Børnene pleje deres særlige Anlæg og Interesser og derved give dem flere Fremtidsmuligheder end den, der nu næsten er den eneste: Tyendegerning paa Landet?
X. Bør Anstalter og Hjem ved at møde Børnene med Tillid og vise dem Pleje og kærlig Forstaaelse stræbe at højne deres Selvfølelse og menneskelige Værdighed, og bør de ikke ved at dyrke mere Fritidskultur søge at skabe en virkelig Hjemfølelse og Sans for Hygge, for Naturen og for intellektuelle Glæder?
XI. Er det økonomiske Vanskeligheder, der flere Steder hindrer pædagogiske Foranstaltninger?
XII. Bør der, foruden særlige personlige Forudsætninger, kræves en særlig Uddannelse til Børnehjemsgerningen?
