« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
Brevkort fra Sverige.
I Rigsdagen er nu fremlagt flere Motioner om politisk Stemmeret for Kvinder.
1) I andet Kammer af Karl Staaff, undertegnet af 16 Medlemmer af Samlingspartiet, med Begæring om Valgret og Valgbarhed til Andet Kammer for Kvinder fra 25 Aars Alderen paa samme Vilkaar som for Mænd, i Overensstemmelse med det i Fjor første Gang antagne Forslag om almindelig Stemmeret, men med Ret for Kvinden til at frasige sig Valg til Rigsdagen. Valgbarhed til Første Kammer fra 35 Aars Alderen lige med Mænd. Endvidere begærer de kommunal Stemmeret for gifte Kvinder.
2) I samme Kammer af Hj. Branting, undertegnet af samtlige socialdemokratiske Repræsentanter. De begærer Valgret og Valgbarhed til Andet Kammer for Kvinder som for Mænd med det fyldte 21de Aar og Valgbarhed til Første Kammer ved 30 Aars Alderen.
3) I Andet Kammer af Carl Lindhagen, sammen med 7 radikal-liberale, om Valgret til Andet Kammer ved 21 Aars Alderen for Kvinder som for Mænd og Valgbarhed ved 25 Aars Alderen samt Valgbarhed til Første Kammer ved 35 Aars Alderen.
4) I Første Kammer af Sjöcrona om Valgret, men ikke Valgbarhed for Kvinden.
Den Betænkning, som Regeringen forlangte af Rigsdagen 1906, angaaende politisk Stemmeret for Kvinder, foreligger nu færdig. Betænkningen er, som man kunde vente, temmelig intetsigende, hvad angaar selve Spørgsmaalets Afgørelse. Endnu er Stillingen i Rigsdagen ubekendt. At man faar Majoritet i Andet Kammer, turde dog kunne anses for sikkert. I Ventetiden arbejder Kvinderne med Fart. Vi har nu 118 Stemmeretsforeninger.
Ann Margret Holmgren,
f. Tersmeden.
5. Marts 1908.
Norge.
Der er i den senere Tid hændt noget heroppe, som viser, at om vi norske Kvinder end har opnaaet mange Rettigheder, saa maa vi alligevel være vaagne og holde sammen i vort fælles Arbejde. Det ser næsten ud, som om Mændene tænker; nu har vi givet Kvinderne nok, lad os passe paa, at de ikke faar alt for meget, saa de rent faar Overtaget; vi maa vise, at vi endnu kan dukke dem.
Saaledes er der med Hensyn til de kvindelige Postfunktionærer forefaldet noget højst mærkeligt. Hidtil har disse arbejdet i Postetaten under fuld Ligestillethed med Mænd. De har haft samme Uddannelse, samme Arbejde, samme Løn med Ret til at arbejde sig opover til de højeste Stillinger. Vi har saaledes flere kvindelige Postmestre. Og alle Parter har været tilfreds med denne retfærdige Ordning; derpaa tyder en Mængde Udtalelser, som i disse Dage er samlet. Men nu foreslaas der pludselig, at Kvinderne skal komme under Særbestemmelser, hvorved de baade vil faa lavere Løn end Mænd og desuden ikke vil kunne avancere som disse. Hvorfor? Man siger, at i andre Etater staar ikke Kvinderne paa helt de samme Betingelser som Mænd, og derfor vil man nu indenfor Postetaten tage et Skridt bagover, saa at Kvinderne ogsaa her kan blive en underordnet Kaste! De kvindelige Postfunktionærer har selvfølgelig gjort, hvad de kan, for at hindre dette og haaber, at deres Ord maa vinde Anklang i Stortinget, hvor Sagen snart skal behandles. Ligeledes har Norsk Kvindesagsforenmg sendt en Henstilling til Stortinget med Anmodning om, at det retfærdige Princip, som hidtil har været raadende indenfor Postetaten, fremdeles maa staa ved Magt.
Men ogsaa Telegrafistinderne kæmper i disse Dage for sin Sag og finder almen Sympati blandt Publikum. Indtil 1898 var Uddannelsen for de kvindelige og de mandlige Telegrafister den samme. Men saa blev Uddannelsen for de mandlige Elever udvidet, mens samtidig Fagkredsen for de kvindelige Elever blev indskrænket. Desuden blev der indført flere andre for Kvinderne uheldige Bestemmelser. De kvindelige Funktionærer har længe arbejdet paa en Forandring, og nu har de samlet rejst sig. De har indsendt et Andragende til Stortinget, hvori de, ikke som saa mange andre beder om højere Løn og bedre Vilkaar, men hvori de fordrer Ret til bedre Uddannelse, til samme Undervisning for kvindelige som mandlige Elever. Desuden fordrer de en Forandring i de nu gældende Ansættelsesvilkaar. De beder om, at de Stene maa blive ryddet af Vejen, som nu hindrer dem i at skride fremover.
Med det første skal ogsaa Stortinget behandle Forslag om en ny Fabriklov. Herunder vil der da blive rejst Spørgsmaal om Beskyttelseslove for Kvinderne, om Forbud mod Natarbejde m. v. Norge har ikke sluttet sig til Bernkonventionen af 26. September 1906, hvorved de fleste europæiske Stater blev enige om Forbud mod kvindeligt Natarbejde i Industrien. Hvad Standpunkt Stortingskomiteen vil tage til Sagen vides ikke, da Indstillingen endnu ikke foreligger. Men fra en Del af Kvindesags-verdenen vil det her, som netop i Sverige og andre Steder, naturligvis blive rejst Modstand. Dog herom senere.
- Saa gaar vi over til andre ikke netop Kvindesagsspørgsmaal. Her i Kristiania holdes hver Uge Møder og Foredrag og Diskussion i Mængder. Der er nylig dannet en ny Forening: »Hjemløse Mødre og Spædbarn«, der, som Navnet angiver, vil søge oprettet et nyt Hjem for disse hjælpeløse, ulykkelige. Blandt Indbyderkolleget findes de bedste, mest kendte Navne, og hvis nu Staten vil indvillige i at give Foreningen et Laan til egen Bygning, kommer forhaabentlig Arbejdet i god Gang. De Hjem, vi hidtil har her i Byen for ugifte Mødre og deres Børn, er ikke tilstrækkelige.
Saa har vi nu Udsigt til at faa en Statsskole til Uddannelse af Lærerinder til Husmoderskoler og til Skolekøkkenerne. Fra Kvindernes Lejr blev der rejst Krav herpaa for et Aar siden; Departementet nedsatte straks en Komité, som skulde udarbejde Plan, og dennes Indstilling foreligger nu. Men de sagkyndige Kvinder er ikke helt fornøjet med Forslaget og vil, at Anstalten med én Gang skal anlægges paa en bredere Basis; Planen diskuteres derfor rundt om i Landet baade i Pressen og ved Møder.
Byens Husmødre ligger saamænd heller ikke paa Ladsiden. Foreningen »Hjemmenes Vel« er utrættelig til at tage sig af alle Spørgsmaal angaaende Hus, Hjem og Opdragelse. Nu har den netop taget et godt Løft for at bedre Fisketilførslen til Byen og for at faa Bagerne til at sælge Brød efter Vægt; som det nu er, koster et Brød 20 Øre, enten det er stort eller lidet, saa man aldrig ved, hvad man egentlig faar for Pengene.
Ja dette var et kort Overblik over nogle af de Ting, som for Tiden beskæftiger Tankerne og kræver samlet Arbejde heroppe.
Kristiania 15. 2. 08.
Sofie Voss.
Kvindestemmeretsforeningen i Kristiania har nylig ved offentlige Foredrag bragt paa Bane Spørgsmaalet om, hvilke Skridt Kvinderne bør tage for at gøre sig gældende ved de officielle Valg. Ved de sidst afholdte Kommunevalg havde nemlig hvert Parti opstillet paa sine Kandidatlister en Del af de bedste og mest indsigtsfulde Kvinder; men paa selve Valgdagen viste det sig, at disse til Dels kun havde figureret som Lokkemad; thi overalt blev deres Navne strøget i stor Udstrækning og Pladserne besat med Mænd. I Kristiania kom der saaledes af 84 Repræsentanter kun 5 Kvinder ind i Bystyret, medens der var opstillet 25 Kvinder paa Listerne. Mod en saadan Fremgangsmaade vil nu Kvinderne protestere, og de er klar over, at den eneste Maade, hvorpaa de kan sætte sine Krav igennem, er ved at organisere sig, saa der kan staa en Magt bag deres Fordringer. Der er saa mange Sager, der kan samle dem, uanset politisk Farve, saa mange Reformer, som maa bringes ud i Livet; dette samlede Kvindesagsarbejde skal skaffe Kvinderne Indflydelse ved Valgene, naar man bare i Enighed fører Kravene frem, indenfor alle politiske Partier.
Det er at vente, at de forskellige Kvindeforeninger nu vil drøfte Spørgsmaalet om en Sammen-slutning med det Maal: at ruste Kvinderne til det forestaaende Stortingsvalg, at samle dem om det fælles Løsen: »Respekt for Kvinderne og deres Arbejde«.
22. 2. 08. Sofie Voss.
