« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: M. Hasselbalch, Margrethe Petersen, Anna Olesen

« Se emneord

Aalborg og Nørresundby Kreds

har som Regel holdt 2 Møder om Maaneden i Højskolehjemmet i Aalborg. Vi begyndte med et Foredrag af Baronesse Schaffalitzsky de Muckadell om Missionen i Vestindien. Nogle Dage efter havde vi et Møde, hvor Folketings­mand N. C. Christensen og Fru Salicath talte. Desuden har Landstingsmand Jørgen Berthelsen og Frk. B. Jørgensen talt og underteg­nede en Aften læst Fru Stampe Feddersens Foredrag, en anden Aften Uddrag af D. Hjorts Bog om Kvindesagsbevægelsen i Nordamerika. 1908 begyndte vi med det store Møde om Hjælpekasserne, som er omtalt i »Kv. og Sf.« af 30. Jan. Derefter holdt Frk. B. Jør­gensen 3 sammenhængende Foredrag om dansk Samfunds-lære. Den 18. Februar havde vi Generalforsamling, hvor de 3 Medlemmer af Styrelsen, som skulde gaa af, genvalgtes. Styrelsen bestaar saaledes fremdeles af Fru Klingenberg, Frkn. B. Jørgensen, Hansen og G. Hoffmeyer i Aalborg, samt Fru Brodersen og Frk. M. Hasselbalch i Nørresunby. Den 29. Februar havde vi et Møde, hvor vi traf Bestemmelse om, at D. K. S. ikke skulde opstille nogen Særliste til Valg til Hjælpekas­serne, men sende skriftlig Henvendelse til de forskellige politiske Partier i de to Byer, om at optage Kvinder paa deres Liste. I Nørre­sundby holdt Valgmenigheds-præst V. Mal­ling den 10. Februar Foredrag over Sangen: Hil Dig vor Fane o. s. v.

M.   Hasselbalch.

 

Helsingør kredsen

holdt d. 9. Marts sin aarlige Generalforsamling. Formanden aflagde Beretning. Forenin­gen har i Aarets Løb holdt tre offentlige Møder. I Oktober talte Fru Jutta Bojsen-Møller, i December Fru Vibeke Salicath og i Februar Hr. Redaktør Kæmpegaard. Alle Møderne var godt besøgte. Endvidere har Foreningen holdt fire Medlemsmøder. I September talte Frk. E. Jakobsen om Mødet i Svendborg; i Oktober talte Frk. K. Sørensen om Hjælpe­kasseloven; i November talte Fru Asmund om Sammenslutningsforslaget, og i Januaar talte Fru Holm om sit Arbejde i Frelsens Hær blandt faldne Kvinder. Derpaa forhandledes Kredsens Stilling til Hjælpekassevalget. Et af et Medlem stillet Forslag gik igennem. For­slaget gik ud paa at sende en Navneliste, in­deholdende Navne paa Kvinder, som Kredsen kunde ønske optaget paa Listerne til Hjælpe­kassevalget, til de stedlige politiske Foreninger og henstille til dem at benytte disse Navne. Derpaa foretoges Valg af ny Bestyrelsesmed­lemmer. Efter Lodtrækning traadte Fru Holm, Sekretæren Frk. Sørensen og Formanden Fru Asmund ud af Bestyrelsen. De to første blev genvalgte. I Stedet for Fru Asmund, der ikke ønskede Genvalg, valgtes Frk. Emma Jakob­sen.                                                   I. A.

 

Koldingkredsen

afholdt Generalforsamling den 27. Februar. Formanden indledede Mødet med at omtale Valgretsforliget og manede Kvinderne til at være sig deres Ansvar bevidst og bruge deres Ret. Regnskabet fremlagdes og godkendtes. - Til Bestyrelsesmedlem genvalgtes Fru Gerda Nielsen, og i Stedet for Fru Madvig, der ikke ønskede Genvalg, valgtes Fru Magda Burchardt. - Derefter fulgte en livlig Forhandling om Valget til Hjælpekasserne; man vedtog ikke at opstille nogen Liste, med mindre Partierne undlod at sætte Kvinder paa deres Lister. - Formanden oplyste Forsamlingen om, at Frk. Caprani havde paataget sig at samvirke med Oplysningsbureauet i København, angaaende unge Kvinders Uddannelse og Erhverv.

Margrethe   Petersen.

 

Struerkredsen

har i Vinter afholdt en Del Møder, særlig med Henblik paa de kommunale Hjælpekasser. D. 31. Oktober talte Frk. Begtrup om »Kvinden og Samfundslivet«, og berørte især hendes Stilling til Hjælpekasserne. Foruden det al­mindelige Medlemsmøde, afholdtes d. 27. Ja­nuar et stort offentligt Møde om Kvindens Stilling i det offentlige Liv, særlig belyst fra et religiøst Standpunkt. Formanden, Fru Busk, indledede og Talerne, Skolebestyrerinde, Frk. Johansen, Holstebro, Provst Møller, Ølby, anbefalede i varme Ord Kvinderne at del­tage i det offentlige Liv og sørge for, at saa mange som muligt blev valgt ind i Hjælpekas­serne. Mødet var godt besøgt, og i den efter­følgende livlige Diskussion deltog bl. a. Sogne­præsten, som ikke var vis paa, om det offent­lige Livs Bryerier vilde gavne Kvinden, hvil­ket fra flere Sider blev kraftigt imødegaaet. Formanden sluttede Mødet med indtrængende at opfordre Kvinderne til ivrig Deltagelse i det kommunale Valg.

Anna Olesen.

Sekretær.