« Tilbage til søgeresultaterne

Arbejderbeskyttelse - Kvindebeskyttelse

Af: Ragna Schou

« Se emneord


(Sluttet).

En i social Henseende meget vigtig Lov er Loven om Arbejderes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde (af 7. Jan. 1898). Ulykkesforsikringslove er ikke medtaget i Omtalen af Arbejderbeskyttelsens Stand­punkt i de fremmede Lande, fordi en saadan Lov ikke altid fremtræder som en Beskyttelseslov, men kan hvile paa et andet Grundlag, saaledes som de tilsvarende Love i Tyskland (af 1884), Østrig (1887), Ita­lien (1898), Norge (1894); der er Ulykkes­forsikringen en tvungen Forsikring for Ar­bejderne, som selv skal udrede en Del af Udgifterne gennem Præmier, Arbejdsgiver­ne en større Del, og undertiden ogsaa Sta­ten en Del af Udgifterne (i Norge betales Præmierne udelukkende af Arbejdsgiver­ne). Men i Danmark er det en Beskyttelseslov, idet den sikrer Arbejderne en Er­statning af Arbejdsgiverne for den Skade paa Liv og Lemmer, som de har faaet under deres Arbejde paa Fabrikker o. lign. Steder. Det samme er Tilfældet i Frankrig (Lov af 1898) og England (af 1897), og - som man ser - er alle disse Love af ganske ny Dato, og deres Indhold der­for ikke synderlig forskelligt.

Hovedbestemmelserne i den danske Ulykkesforsikringslov er da, at enhver Ar­bejder, hvis Løn ikke overstiger 2400 Kr. aarlig, i de i Loven nævnte (farlige) Virk­somheder har Ret til Erstatning for øje­blikkelig eller vedvarende, delvis eller fuld­stændig Arbejdsudygtighed, og, hvis Ulyk­kestilfældet medfører Døden, har Enken eller andre, hvis Forsørgelse paahvilede ham, og som han faktisk forsørgede, da Ulykken skete, Ret til Erstatningssummen. Denne Erstatnings Størrelse bestemmes selvfølgelig efter Tilfældets Art, og kan bestaa enten i Dagpenge (indtil der nemlig kan træffes en Afgørelse om, hvor stor Arbejdsudygtigheden er) fra Udløbet af den 13de Uge efter Ulykkestil-fældet - det for­udsættes nemlig, at Arbejderen er i en Sy­gekasse, hvorfra han som Regel oppebærer


Hjælp i 13 Uger -; under fuldstændig Arbejdsudygtighed er Dagpengene 3/5 af Dag­lønnen, dog ikke over 2 Kr. og ikke under l Kr. dgl., ved delvis Arbejdsudygtighed en tilsvarende Del heraf. Er Sygebehandlingen ført saa vidt til Ende, at Invaliditets­graden kan afgøres, faar den tilskadekom­ne en Pengesum: ved fuldstændig Invalidi­tet det 6-dobbelte af Aarslønnen, dog ikke under 1800 Kr. eller over 4800 Kr. - samt Dagpenge for 13 Uger. I Tilfælde af Død udbetales til de Efterladte en Begravelses­hjælp paa 50 Kr. samt det 4-dobbelte af den afdødes Aarsløn, dog ikke under 1200 Kr. eller over 3200 Kr. Fastsættelsen af Erstatningen foretages af et dertil indsat Arbejderforsikrings-raad, der ogsaa afgør, paa hvilken Maade Summen skal udbeta­les, som Regel i Form af en Livrente til Mænd under 30 Aar og over 55, samt til de Efterladte, men Mænd mellem 30 og 55 Aar har Ret til selv at vælge, om de vil have Summen eller en Livrente. Udgif­terne til denne Erstatning paahviler alene Arbejdsgiveren, men denne vil i Reglen have dækket sin Risiko ved at tegne For­sikring for sine Arbejdere i et Forsikrings­selskab.

Endelig er der vor sidste Lov paa Arbejderbeskyttelsesomraadet, nemlig »Fa­brikloven« - 1lte April 1901.

Den sætter alle Fabrikker og fabriksmæssigt drevne Værksteder under Tilsyn af Fabriksinspektøren (under Ledelse af en »Direktør for Arbejds- og Fabrikstilsynet«), dog undtages Landbrugsvirk-somhe­der og de Virksomheder, hvor kun inde­haverens Hustru og Børn arbejder med. Der gives i Loven indgaaende Forskrifter angaaende, hvilke Forsigtighedsregler der bør iagttages for at beskytte Arbejdernes Sundhed, Liv og Lemmer, f. Eks. med Hensyn til Lokalernes Størrelse (der for­langes mindst 8 Kubikmeter Luft pr. Ar­bejder), Ventilation (giftige Luftarter, Røg, Støv, stærk Hede og lign. skal saa vidt muligt bortskaffes), Belysning og Opvarm­ning; der findes endog den humane Be­stemmelse, at der skal være Adgang for Arbejderne til at faa varmet deres med­bragte Middagsmad, hvis Forholdene til­lader det.

Bestemmelserne i Loven om Børns og unge Menneskers Arbejdstid viser et stort Fremskridt fra Loven af 1873: Alders­grænsen er sat op fra 10 til 12 Aar, og Arbejdstiden for Børn indtil 14 Aar sat

ned med en halv Time, nemlig til 6 Ti­mer, deri indbefattet en halv Times Hvile­tid; disse maa ikke benyttes til Arbejde i Skoletiden eller Konfirmationsforberedelsestiden, heller ikke de sidste l ½  Time forinden. Unge Mennesker fra 14-18 Aar maa højst arbejde 10 Timer i Døgnet med 2 Gange ½  Times Hviletid, c: faktisk kun 9 Timers Arbejdsdag. Hverken Børn eller unge Mennesker maa benyttes til Nattearbejde (Undtagelser i begrænset Omfang kan dog gøres for unge Mænd over 15 Aar, naar det er nødvendigt for deres faglige Uddannelse), og for særligt anstrængende og sundhedsfarlige Arbejder kan oven­nævnte Aldersgrænser forhøjes eller det kan endog helt forbydes Personer under 18 Aar og Kvinder at deltage deri. For ethvert Barn eller ungt Menneske, der an­tages til Fabriksarbejde, skal der foreligge en Lægeattest, der udtaler, at vedkommen­des hele legemlige Udvikling og Helbreds­tilstand ikke er til Hinder for hans Anven­delse til dette Arbejde.

Mandlige og kvindelige Arbejdere skal saa vidt muligt holdes adskilte saavel un­der Arbejdet som under Maaltiderne, og det paahviler Arbejdsgiveren at vaage over Iagttagelse af Sømmelighed paa Arbejds­stederne.

Med Hensyn til Kvinders Arbejde findes den af dette Blads Læsere velkendte Bestemmelse, at ingen kvindelig Arbejder i de første 4 Uger efter sin Nedkomst maa arbejde paa Fabrikken, medmindre det ved Lægeattest godtgøres, at dette kan ske uden Skade for hendes egen eller Barnets Sundhed, og at den Hjælp, der af det of­fentlige ydes i dette Tidsrum, ikke regnes for Fattighjælp.

Sammenholder man nu vort ovenfor udviklede Standpunkt paa Arbejderbeskyt­telsens og Kvindebeskyttelsens Omraade med de andre Landes, vil man straks op­dage en meget væsentlig Mangel ved vor Fabriklov: Kvinders Nattearbejde er til­ladt, medens det er forbudt baade i Eng­land, Frankrig, Tyskland og Østrig-Un­garn og delvis Belgien (tilladt Kvinder over 21 Aar) - der var jo megen Tale om dette Punkt, da Fabrikloven behandledes, og der er ikke Tvivl om, at det vil blive genoptaget, naar Fabrikloven skal revide­res (senest 1910) - forhaabentlig bliver vor Fabriklov ogsaa paa dette Punkt saa tidssvarende, som den ellers i det hele maa regnes for at være i Sammenligning med de andre Lande; med Hensyn til Arbejds­tiden for Børn og unge Mennesker staar Danmark endda særdeles godt, paa Højde med England, hvorimod baade Frankrig og Tyskland har længere Arbejdstid (Fran­krig: 11 Timer for Kvinder og unge Men­nesker mellem 16-18 Aar, Tyskland: Kvinder over 16 Aar 11 Timer, for unge Mænd over 16 Aar intet Forbud).

Aldersgrænsen for Børn, 12 Aar, kun­de derimod i høj Grad ønskes forhøjet - det vil sikkert enhver Kommunelærer og Kommunelærerinde være enig med mig i - f.Eks. findes i Tyskland den udmærkede Be­stemmelse, at intet skolepligtigt Barn maa have Fabriksarbejde, og Aldersgrænsen er der 13 Aar. Endog Frankrig har 13-Aars Grænsen, skønt Børn i sydligere Lande maa regnes for tidligere udvoksede, 14-Aars Grænse vilde ikke være for meget her i Norden, det vilde ogsaa passe med vor Skolepligt.

Bestemmelsen angaaende de 4 Uger ef­ter en Kvindes Nedkomst findes overalt, undtagen, som tidligere anført, i Frankrig, hvor man heller ikke er fornøjet med Fa­brikloven; i Tyskland skal der for de to næste Ugers Vedkommende præsteres Læ­geattest. Her er ogsaa et Punkt, hvor vor Fabriklov kunde trænge til en Udvidelse, og hvor netop Kvinderne og Lægerne skul­de tale et Ord med i Laget og forlange Be­stemmelsen forandret til at gælde 6 Uger efter Nedkomsten - vi ved jo alle, at før efter 6 Ugers Forløb er Moderens indre Organer ikke normale efter en Fødsel. - Endvidere burde der være en tilsvarende Hviletid før Fødslen - Statistiken over Børnefødsler viser nemlig tydeligt, at Fa­briksarbejderskers Børn i højere Grad end andre er udsatte for at komme død­fødte til Verden, og hvis de kommer le­vende til Verden, er det med betydeligt rin­gere Vægt end normalt. Dette kunde der maaske bødes noget paa ved et Forbud mod Fabriksarbejde, f. Eks. en Maaned før og mod staaende Arbejde de sidste Maaneder før Nedkomsten, og hvad det vil be­tyde for hele den kommende Generation af Arbejdere og derved for Landet, vil vist enhver kunne indse. Et Par Tal fra Sachsen vil kunne belyse dette: Gennmsnitsvægten for nyfødte Børn er der 5 Pd.

Børn af Fabriksarbejdersker med over­vejende siddende Arbejde 41/2 Pd.

Børn af Fabriksarbejdersker med over­vejende staaende Arbejde 4 Pd.

Hvis Danmark paa Kvinde- og Børnebeskyttelsens Omraade og navnlig paa det­te Punkt kunde være Foregangslandet, vilde det gøre en god Gerning, ikke alene for sine egne Tusinder af Arbejder-kvinder og Børn, men ogsaa for de andres Titusinder, og Danmarks Kvinder burde være dem, der havde Æren af at have forlangt det og forstaaet at faa sin Vilje frem.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner