« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Selma Lagerlöf: Lille Niels Holgersens vidunderlige Rejse med Vildgæssene. En Bog om Sverige. 1ste Del 1906, 2den Del 1907, 3die Del 1908. G. B. N. F.
Selma Lagerlöf har i denne Bog givet sit Folk en stor Gave.
Bogens ydre Ramme er et Eventyr: Den lille Niels Holgersen bliver forvandlet til en Nisse og paa en ung Gases Ryg foretager han sammen med en Vildgæsflok en Luftrejse over Sverige, fra Syd til Nord, fra Øst til Vest og i alle Retninger. Inden for denne Ramme gives en Række helt fortryllende Skildringer af Sveriges Natur og Dyreliv, isprængt med gamle Historier og Sagn.
Selma Lagerlöfs Fortællekunst er uovertruffen, i høj Grad ejendommelig og udpræget personlig. Der er kun een Selma Lagerlöf i hele Verden.
Bogen er først og fremmest en Gave til det svenske Folk, en Læsebog for svenske Børn; men den bør ogsaa modtages af det danske Brødrefolk, ogsaa danske Børn bør eje den. Den er en Børnebog, men en af de Børnebøger, der kan læses med stor Glæde og rigt Udbytte af voksne. Selma Lagerlöfs Bog om Sverige vil snart findes i ethvert svensk Hjem - maa man tro! Den bør ogsaa findes i ethvert dansk Hjem - maa man ønske!
Den danske Oversættelse er helt igennem god.
Mindesmærker af Danmarks Nationalliteratur. Udgivne af Vilh. Andersen.
I. Søren Kierkegaard. Udvalg og Indledning ved Carl Koch. G. B. N. F. 1908.
Med dette Udvalg af Søren Kierkegaards Skrifter paabegyndes Udgivelsen af en Række Bind, der skal være Mindesmærker af Danmarks Nationallitteratur, og som denne Titel angiver, skal bringe Uddrag og Udvalg af danske Forfatteres og Digteres Værker og Skrifter.
Et Foretagende som dette er et Offer paa en forjaget, rastløs og derfor uundgaaelig ogsaa overfladisk Tids Alter.
Nu er der jo nok adskillige Forfattere og Digtere, der kan egne sig til at blive givet i Uddrag, i hvert Fald uden at ret megen Skade sker. Men det synes et uheldigt Valg at begynde med Søren Kierkegaard, overhovedet at indlemme ham i et saadant Foretagende. Thi om der er nogen, der ved sit Forfatterskabs og sin Personligheds Art kræver Taalmodighed, Grundighed og Fordybelse, saa er det Søren Kierkegaard. Og om ham gælder det sikkert mere end om nogen anden: enten skal man læse ham helt eller slet ikke.
Om end Carl Koch sikkert med kyndig og nænsom Haand har foretaget det foreliggende Udvalg, saa er der dog noget pinligt ved dette Brudstykke af en saa inderlig og fast sammenhørende Helhed som Søren Kierkegaards Skrifter er.
Dødens Gaade. Naar et Menneske dør, skal det da leve? En Undersøgelse af Dr. theol. Minot J. Savage. Theo. Bergs Forlag. 1903.
Spinoza siger: Det frie Menneske tænker mindst af alt paa Døden, og hans Visdom er en Gransken af Livet, ikke af Døden.
Det frie Menneske! - Er det mere end en Idé? Er ethvert Menneske ikke hæmmet og stænget og lænket, netop mest og ubarmhjærtigst af det, der kaldes Døden, og af Dødens Bundsforvandte: Sygdom og Smerte?
Og Døden! - Er Døden nu virkelig ogsaa Død, d. e. Tilintetgørelse, Livets Udslukkelse? Eller er Døden ikke en Tilsyneladelse, Overgangen fra en Livsform til en anden Livsform?
Dette er endnu et aabent Spørgsmaal. Lige saa lidt objektivt besvaret eller løst af de troende, der tror paa Livels Udslukkelse, som af de troende, der tror paa Livets Fortsættelse.
Med hvilken Ret kaldes det sygeligt eller livsfjendsk at beskæftige sig med dette Spørgsmaal, og hvilket tænkende Væsen kan nægte det sin Interesse?
- Det Svar, som i »Dødens Gaade« er givet af Minot Savage paa Spørgsmaalet: Naar et Menneske dør, skal det da leve? er hverken teologisk eller dogmatisk, endskønt Forfatteren er Doktor i Teologi; men det er heller ikke hverken klart eller overbevisende. Bogen kan kun gøre Krav paa at være en troendes alvorlige Vidnesbyrd. Hverken mere eller mindre.
Oversættelsen er ikke god.
Karin Michaëlis: Betty Rosa. En ung Kvindes Roman. G. B. N. F. 1908,
Karin Michaëlis er i udpræget Grad det sygeliges, det abnormes Skildrer. Denne Bog er den sundeste og normaleste, som endnu foreligger fra hendes Haand. Dermed være ikke sagt, at den er sund eller normal. Emnet er uhyggeligt, hvilket ikke bør kunne overraske nogen af dem, der kender K. M.s Forfatterskab. Dette kan heller ikke bebrejdes Forfatterinden, thi frembyder ikke det virkelige Liv en Mangfoldighed af uhyggelige Emner? »Betty Rosa« er gennemført med Kraft og med den fængslende, feberhede Fortællerevne, som er K. M egen.
