« Tilbage til søgeresultaterne

Foreningsmeddelelser

« Se emneord

»Kvinden og Samfundet«

kvitterer med Tak for følgende Bidrag: Frk. Johanne Lund Jakobsen, Kolding, 5 Kr. (andet Bidrag). - Fru Anna Hansen, Kolding, l Kr. (andet Bidrag). - Fru Scheuer, Kolding, l Kr. (andet Bidrag). - Jungshoved-Kredsen l Kr.

 

Odderkredsen

afholder Generalforsamling i »Lærlinge­hjemmet« Fredag den 8. Maj Kl. 3 ½ .

Dagsorden:   Valg   af  Bestyrelse   samt Delegerede til Fællesmødet.

 

Esbjerg.

Torsdag den 7de Maj afholdes Medlems­møde i Esbjergkredsen med Valg af delegerede til Fællesmødet i Odense.

 

Til  Kredsformændene!

Kredsene erindres om, at det blev vedtaget paa Fællesmødet i Svendborg, at der til Af­holdelse  af  Udgifterne  ved  det  aarlige  Fæl­lesmøde fra hver Kreds skulde indsendes  et Beløb, svarende til 10 Øre pr. Medlem.   Disse Bidrag bedes sendt til mig inden Udgan­gen af Maj. NB. Ikke  til  Hovedkontoret.

Anna Olsen.

Kasserer.

Nørrevoldgade   8.

København.     K.

 

Kerteminde.

Tirsdag d. 5. Maj, Kl. 8, holder Pastor P. Boisen Foredrag paa Tornøes Hotel i Kerteminde om   Pastor   Fr. Boisen   (Budstikke-Boisen) .   Adgang for alle.

Navnene paa de Delegerede til Mødet i Odense 3., 4. og 5. Juni bedes snarest indsendt til: Fru Nielsen, Vindegade 66, Odense.

 

Til  Kredsene.

Som det allerede har været drøftet paa Kredsformændenes Møde i Januar, er det Fællesstyrelsens Hensigt paa Fællesmødet i Oden­se at fremkomme med et Forslag, gaaende ud paa, at Fælles-styrelsesmedlemmers An­tal skal forøges til 15. Det stadigt voksende Ar­bejde gør denne nye Ordning nødvendig, idet Fællesstyrelsen saa vil blive i Stand til at nedsætte et Forretningsudvalg, som vil kunne tage sig af de Sager, der kræver hurtig Hand­ling. Fællesstyrelsen beder nu Kredsene om at tage Sagen under Overvejelse og eventuelt fremkomme med Forslag om, hvem de kunde ønske valgt ind i Fællesstyrelsen. Det bemær­kes, at der, foruden Fællesstyrelsesmødet i For­bindelse med det aarlige Fællesmøde, regel­mæssig afholdes tre Styrelsesmøder om Aaret, og at det selvfølgelig vil være Fælleskassen umuligt at afholde Udgifterne ved Medlem­mernes Rejse. Forslag bedes sendt til Kon­toret, Nørregade 33, Stuen, senest d. 5. Maj.

Fællesstyrelsen.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner