« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Valgretsfest paa Raadhuset
Man har anmodet mig om med et Par Ord at give et lille Indtryk af denne omstridte Fest; noget Referat er der ikke Tale om - det læstes jo Dagen efter i alle Dagbladene.
Det forekommer mig, at der var Stemning - Feststemning over det Hele; særlig er jeg sikker paa, at den Skare af gamle Arbejdere for Kvindens Valgret, som flokkedes der, har følt dette.
Frygten for, at Talerne ikke skulde høres, faldt straks bort; næsten hvert Ord kom til sin Ret. Fru Norries Velkomstord - »Fru Jutta«s varme, begejstrede Tale, Fru Salicaths overordentlig velformede, og over Billedet af et Hus under Opførelse hyggede Foredrag, Frøken Falbe-Hansens klare, kølig-forstandige, med fin og sikker Kunst udformede Tale og endelig Fru Elna Munchs smeldende Ord med den stærke - for Tilfældet vel stærke Kolorit - alt trængte det gennem Øret og greb Sindene hver med sin Tone.
Ved de overordentlig nydelig smykkede Borde tog den private Oprømthed ganske Luven fra de officielle Taler, som jo paa Grund af den spredte Dækning - i to Gallerier - som de lokale Forhold havde nødvendiggjort, kun hørtes af ganske faa. Med sikker Takt forlagde Fru Ateline Lund derfor ogsaa Scenen for de sidste Taler til den store Hal, hvor Kaffen serveredes, medens Anne Bruun talte for Danmark og Eline Hansen for Kommunalbestyrelsen. En improviseret Svingom vakte en Del Forargelse hos nogle, fornøjede andre; da den kom ganske af sig selv, baaret frem af den oprømte Stemning, saa kan jeg for mit Vedkommende ikke forstaa Forargelsen.
Derimod deler jeg med mange andre Sorgen over de socialdemokratiske Kvinders Udeblivelse; vi havde saa inderlig gerne set dem iblandt os, men de har ikke ment at burde skelne mellem den Lov, som de er misfornøjet med som Helhed, og den Del af den, som sletter Skellet mellem Kønnene, og som de sikkert glæder sig over saavel som alle andre Kvinder, der har kæmpet for »Lige Ret for Mand og Kvinde« - denne Del af Loven, som var den eneste og egentlige Grund til Festens Afholdelse.
Marie Luplau.
Telegrammer.
Dels før Festen og dels til denne er der fra Indland og Udland kommet en Del Telegrammer, af hvilke nedenstaaende er kommen til Redaktionens Kundskab.
Fra Amerika:
Bravo!
Carrie Chapman Catt.
Congratulations to Danish women.
Anna H. Schaw.
Fra England:
Greetings, best wishes for Danish council.
Ishbel Aberdeen.
Fra Tyskland:
In herzlicher Sympathie beglückwünscht die Frauen Dänemarks zu Ihren neu errüngenen Bürgerrechten.
Der Bund deutscher Frauenvereine.
Marie Stritt.
Fra Sverige:
Till vunnen kommunalseger sänder den svenska landsföreningen for kvinnans politiska rösträt Danmarks kvinnor hjärtlig lyckönskan och uttrycker den förhoppningen, at både Danmarks och Sveriges kvinnor snart skola eröfra äfven den politiska.
Anna Whitlock.
Ordförande.
Var god framför vid festen å rådhuset iaften följande hyllning till präsidenten för danska kvinnors nationalråd: Hjärtlig hälsning och innerlig lyckönskan till den vunna framgången och dess store betydelse för de danska kvinnors Framtid!
Å svenska kvinnornas nationalförbundets vägnar:
Anna Hierta-Retzius. Anna Rappe.
Marie Louise Klasan. Alexandra Skoglund.
Ellen Terserus. Ellen von Platen.
Fra Norge:
I festlig Samvær hilser vi vore danske Søstre hjærteligst og lykønsker med Seiren.
(Underskrevet af 24 Navne, deriblandt Randi Blehr, Gina Krog, Fredrikke Mørck
og Sofie Voss).
Landskvindestemmeretsforeningen lykønsker og jubler med Eder.
Qvam,
Formand.
Til Lykke med den vundne Sejr! Velkommen i de Stemmendes Lejr.
Trondhjems Kvinderaad.
Gratulerer med Kvindernes Sejr.
Trondhjems Kvindesagsforening.
Tak for, I slog Rekorden i Kommunen i Norden!
Gina Krog.
Fra Danmark:
I Aanden til Stede ved Kvindernes Glæde.
Mathilde og Frederik Bajer.
Er i Tankerne med at fejre det første store Skridt henimod fulde Borgerrettigheder for Kvinden.
A. Stampe-Feddersen.
For Fremgang i vor Sag vi hejser vort Flag og holder Fest i Dag!
Astrid Hostrup.
Kellerupkredsen sender sin Hilsen med stor Glæde over det vundne Resultat.
Sophie Bruun.
Formand.
Herningkredsen sender Hilsen og udtaler sin Glæde over Valgretten.
Ogsaa Esbjergkredsen glæder sig over det vundne Fremskridt. Maatte det efterfølges af flere.
Bestyrelsen.
Er med i Glæden; Hilsen!
Charlotte Eilersgaard.
Min Hilsen til de nye Borgere.
Meta Hansen.
Som Svar paa et til Kongen afsendt Telegram: Hans Majestæt Kongen sender den Kreds af Kvinder og Mænd, som Valgretsloven har samlet til Fest, sin hjærtelige Genhilsen og Tak og knytter hertil Ønsket om, at denne store og betydningsfulde Reform maa virke til Held og Lykke for Fædrelandet.
Rosenstand