« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Udlandet

« Se emneord

Unge Arbejdersker.

Den nyeste Statistik oplyser, at af 414,236 Arbejdersker ved industrielle Fo­retagender har 12,185 endnu ikke fyldt 12 Aar,   60,926 er mellem 12 og 15 Aar, 151,506 mellem 15 og 21, og 180,619 er

over 21 Aar.

»Der Bund«.

 

Hjemmearbejde-Udstilling  i Frankfurt a. M.

For to Aar siden afholdtes som be­kendt i Berlin en tysk Hjemmearbejde-Ud­stilling, der gav Anledning til en sand Skræk over de Tilstande af lang Arbejds­tid og lave Lønninger, som man derigen­nem fik et Indblik i. Man søgte at dæmpe dette Indtryk ved at kalde Udstillingen for »tendentiøs«. Bestræbelserne ved den nys åbnede Frankfurter Udstilling, der har faaet betydelig Understøttelse fra Myndig­hederne, er derfor gaaet ud paa at undgaa ethvert Skær af Tendens. Ikke des mindre er Resultatet for Kvinde-Hjemmearbejdets Vedkommende ogsaa paa denne Udstilling meget nedslaaende. Kvindernes Domæne synes at være Kartonnagefabrikation, Possement-, Lingeri- og Konfektionsarbejde. Timelønninger for Hjemmearbejde i disse Fag fra 10-15 Pf. er ikke nogen Sjælden­hed, og 20-25 Pf. pr. Time maa allerede regnes for godt. Karakteristisk for Kvin­dearbejdet er, at det enkle og det kunst­færdige Arbejde betales ens. For Eks. er Betalingen for Forfærdigelse af meget elegant Batist Linned, rigt prydet med Læg og Kniplinger - rene Kunstværk af Sy­ning- den samme som for tarvelige Ting: 20 -25 Pf. pr. Time. Ingen Mand, der var i Stand til at yde et saadant Kvalitets arbejde, vilde finde sig i saadanne Forhold.

Resultatet af den førnævnte Berliner-Udstilling er forøvrigt, at der i det nu foreliggende Regerings-forslag vedrørende In­dustriarbejde foreligger et første, svagt Forsøg paa lovmæssig Ordning af Hjem­mearbejdet.

Die Frauenbewegung.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner