« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Svendborgkredsen.
I det forløbne Aar har Foreningen haft den Ære at være Vært ved Fællesmødet d. 16., 17. og 18. Juli, der talte c. 150 Gæster. Naar Mødet bragte Glæde og Tilfredshed, som det syntes, for begge Parter, saa skyldes det væsentlig, hvad Pligterne som Vært angik, et godt Samarbejde mellem den ny Bestyrelse og de øvrige Medlemmer, der som Helhed betragtet har vist Bestyrelsen Tillid - ogsaa ved flittigt Besøg til Medlemsmøderne. Nævnes skal med Tak den Gæstfrihed, hvormed Ikke-Medlemmer aabnede deres Hjem for vore Gæster, og Byraadets Redebonhed til at tilstaa et Bidrag til Mødets Afholdelse, hvilket vi opfattede som en Anerkendelse af »D. K. S.«s Virksomhed. Hver 14. Dag har vi siden Oktober holdt Medlemsmøder, der stedse har været godt besøgt. Af fremmede Foredragsholdere har Foreningen haft følgende, der har talt over vedføjede Emner: 15. Oktbr. Fru Vibeke Salicath: »Fri Kærlighed, fri Skilsmisse, og Ellen Key«. 18. Novbr. Fru Kommandørinde Münter: »Under tretten Flag«. 2. Decbr. Overretssagfører Munch-Petersen: »Kvindens Retsstilling«. 6te Jan. Redaktør Kæmpegaard: »De kommunale Hjælpekasser«.
Foruden ovennævnte Foredrag om de kommunale Hjælpekasser, blev paa et Medlemsmøde d. 24. Febr., Loven gennemgaaet, og Forholdstalsvalgmaaden demonstreret. Da det saa ud til, at der kun vilde fremkomme politiske Lister, mente Foreningen ikke at kunne tiltræde disse, da den som saadan vil staa upolitisk, og vedtog derfor paa et Møde d. 6. Marts, at opstille egen Liste, dog med det Forbehold, at Bestyrelsen fik frie Hænder til at slutte sig til en upolitisk Borgerliste, hvis en saadan maatte blive dannet. Da dette senere skete, blev vor egen Liste opgivet.
12. Marts holdt Kredsen Fastelavnsfest med Sangforedrag af Koncertsangerinde Fru Julie Rosenberg og efterfølgende Bal, ledet af en Balinspektør. 23. Marts holdt Hr. Seminarielærer, Løjtnant Langkilde, Foredrag om engelsk Opdragelse.
Foreningen er i jævn Vækst; nye, særlige Opgaver har Kredsen i det forløbne Aar ikke haft Raad til at tage op. 18. Maj holdes den aarlige Generalforsamling.
Anna Jagd.
Ringkøbingkredsen
fik en Kvinde ind i Styrelsen for Hjælpekassen. Der skulde kun vælges 4 Kandidater, den 5. skulde vælges fra Hedegaardsmark, der hører ind under Byen. »D. K. S.«, Arbejdernes Fællesorganisation og Venstrevælgerforeningen holdt d. 26. Jan. et stort offentligt Møde, hvor Redaktør Kæmpegaard talte om de kommunale Hjælpekasser. Derefter indbød »D. K. S.« Styrelserne for Venstrevælger-foreningen, Arbejdernes Fællesorganisation, Haandværkerforningen og Afholdsforeningen for at forhandle om en Fællesliste, hvilket mislykkedes. Arbejdernes Fællesorganisation indsendte saa sin egen Liste. De andre Foreninger enedes om en Fællesliste. »D. K. S.«s Kandidat, Fru Tang, fik Plads som Nr. 2. Arbejdernes Fællesorganisations Liste fik 114 Stemmer. De fik l Mand valgt. Paa Fælleslisten faldt 339 Slemmer, deraf var 191 Kvinder. Paa Fælleslisten blev valgt 3 Kandidater, deriblandt l Kvinde, Nr. 4 var ogsaa en Kvinde, men hun naaede ikke at blive valgt.
Maren Bonde.
Aarsberetning fra Korsørkredsen.
Den 24. April 1907 holdtes et stort Møde i Teatersalen, hvor Frk. cand. phil. Helene Berg talte. Derefter dannedes der paa hendes Initiativ en Kreds i Korsør med 43 Medlemmer. Dens Bestyrelse kom til at bestaa af følgende: Fru Overlærer Iversen, Formand, Fru Ingeniør Lundbye, Sekretær, Hr. Læge Sparrevohn, Kasserer, Havnelaugsarbejder Jørgensens Hustru og Portør Petersens Hustru. Til Revisorer valgtes Fru Lærer Kjærgaard, og Hr. Lærer Thomsen, til Suppleanter Fru Lærer Leth og Arbejder Elniffs Hustru. Kredsen har i det Aar, den har bestaaet, haft en Tilgang af 36 Medlemmer, saaledes at den nu tæller 79. Der er i Aarets Løb holdt 12 Møder, deraf 6 med fremmede Foredrags-holdere, nemlig: Fru Vibeke Salicath, Fru Eriksen, Sorø Husholdningsskole, Institutbestyrerinde Frk. Mørk, Hillerød, Fru Birgitte Berg Nielsen ( Statskonsulent), Hr. Folketingsmand Jensen Sønderup, Hr. Pastor Bruun, Levring. Hr. J. Sønderup talte om de kommunale Hjælpekasser, senere har en af de stedlige Lærere talt om samme Emne og oplyst os om Forholdstalsvalgmaaden. Endvidere oplæste Hr. Overlærer Wøldike en Aften Hostrups »Eva«. - De 4 andre Møder har været Diskussionsmøder, fordelte imellem Foredragsmøderne. Ved sidste Bestyrelsesmøde fandt Lodtrækning Sted om hvem af dens Medlemmer, der skulde afgaa. Resultatet blev, at Formanden og Havnelaugsarbejder Jørgensens Hustru trak sig fri, og begge frabad sig Genvalg. Generalforsamlingen holdtes 8. April i Foreningens sædvanlige Mødesal paa Raadhuset. Formanden bød Velkommen og gav et Resumé over Aarets Virksomhed, meddelte, at vi havde sendt to Delegerede til Svendborg Mødet i Juli, og dvælede lidt ved det i Januar og Februar afholdte Husholdningskursus, der havde vundet god Tilslutning (ca. 80 Deltagere) og megen Tilfredshed. Sekretæren oplæste Forhandlingsprotokollen og Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab, som godkendtes. Formanden opfordredes til at modtage Genvalg, men maatte af flere Grunde med Tak afslaa det. Som ny Bestyrelsesmedlemmer valgtes: Fru Konduktør Kjeldsen og Fru Blomsterhandler Christiansen. Derefter konstituerede Bestyrelsen sig med forhenværende Sekretær Fru Lundbye som Formand, og Portør Petersens Hustru som Sekretær.
Tørringkredsen.
Den 8. April afholdt Tørring-Kredsen sin aarlige Generalforsamling. Efter Tur gik Fru Rasmussen og Lærerinde Laura Nielsen ud af Bestyrelsen, og da ingen af dem ønskede Genvalg, blev i deres Sted valgt Fru (Købmand) Møller og Fru Uhrskov Jepsen (Gaardmandskone). Foruden de to nævnte sidder i Bestyrelsen Fru Stensballe (Formand), Lærer Frode Kristensen (Kasserer) og Frk. Michdahl.
Laura Nielsen.
Slagelsekredsen.
Dansk Kvindesamfunds Slagelse Afdeling afholdt ordinær Generalforsamling d. 27. Marts. Efter at Formanden, Fru Brandt Jørgensen, havde budt Velkommen, blev Regnskabet og Forhandlings-protokollen oplæst og godkendt. Derefter foretoges Valg af Bestyrelse. Til Formand valgtes Fru Wilhelmine Willingshøi, da Fru Brandt Jørgensen helst ønskede sig fritaget for Genvalg. Til Bestyrelsesmedlemmer valgtes Fru Brandt Jørgensen og genvalgtes Frk. Benedicte Nielsen, Fru Louise Hansen og Enkefru Kristine Nielsen. Til Revisorer genvalgtes Fru Weifeldt og valgtes Frk. Wie. Som Deltagere i D. K. S. Delegeretmøde i Odense til Sommer blev udset Fru Brandt Jørgensen, Frk. Benedicte Nielsen og Wilhelmine Willingshøi.
Wilhelmine Willingshøi.
Næstved og Omegns Kreds.
Vi har siden sidste Meddelelse haft to Møder, nemlig Generalforsamling d. 19. Febr. i Industribygningen og et offentligt Møde d. 6. April sammesteds. Ved Generalforsamlingen aflagde Formanden, Fru Overlærer Petersen, Herlufsholm, Beretning om Virksomheden i Aarets Løb. Kassereren, Fru Sagfører J. Petersen, oplæste det gennemgaaede Regnskab, som godkendtes. Til Bestyrelsen genvalgtes de afgaaende Medlemmer, Næstformanden, Fru Cigarfabrikant H. I. Hansen, og Sekretæren, Frk. Friis. Til Suppleanter genvalgtes Redaktør Regnar Petersen og nyvalgtes Fru Caroline Larsen. Til Revisorer genvalgtes Frk. Henschel, Næstved, og Frk. Nielsen, Lillenæstved. Efter endt Generalforsamling holdt Redaktør R. Petersen velvilligst et meget lærerigt Foredrag om den kommunale Hjælpekasses Formaal og Virkemaade samt om Forholdstalsvalg-maaden. For yderligere at forklare denne, afholdtes et lille Prøvevalg. Bestyrelsen bemyndigedes til at indlede Forhandling med de 3 politiske Partier om Samarbejde, mulig ved Opstilling af en Fællesliste; om Resultatet vil findes Beretning andetsteds i »Kv. og Sf.« Ved det offentlige Møde d. 6. April holdt Frk. Begtrup et livligt, tankevækkende Foredrag om »Kvindernes Deltagelse i Samfundets Husholdning«.
Hjørringkredsen.
Den 23. Jan. afholdt Hjørringkredsen ekstraordinært Møde, hvor Fru Scheving oplæste Loven om de kommunale Hjælpekasser. Derefter et fingeret Valg, hvor der stemtes paa forskellige forud opstillede Lister. D. 26. Febr. afholdtes et Eftermiddagsmøde Kl. 3 og et Aftenmøde KL 8, hvor Redaktør Kæmpegaard talte om de kommunale Hjælpekasser og Valget til disse. Ved det ordinære Møde d. 5. Marts valgtes der Kandidater til Hjælpekassen. Optaget paa Borgerlisten blev Fru Julie Gylling og Fru Hansine Hermansen. D. 7. Jan. paabegyndtes et 4 Ugers Skræddersyningskursus med 16 Elever, deraf havde 4 halve Fripladser og l hel Friplads; dette Kursus er det 8de, Hjørringkredsen har ladet afholde. Den 25. Marts talte Frk. Eline Begtrup om Finland og finske Kvinder. Generalforsamling d. 2. April. Formanden meddelte, at Foreningen, efter Ansøgning til Byraadet, havde faaet Tilladelse til at benytte Plantagen, Kristiansgave, til en politisk Fest Søndag d. 28. Juni d. A. D’Hrr. Folketingsmand Jensen, Sønderup, og Biskop Møller, Aalborg, har lovet at tale ved denne. Fru Jutta Bojesen Møller har lovet at tale her i Kredsen sidst i April. Aarsberetning. Regnskabets Fremlæggelse. 2 Lovændringer. Aarsbidrag for Medlemmer paa Landet er l Kr. 50 Øre for hvert Medlem. Den ordinære Mødeaften forandredes fra den 1ste Torsdag til den 1ste Mandag i Maaneden. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer. Fru Kristine Kristensen, Nørretorv, og Fotograf Maria Hedegaard, genvalgtes.
M. H.
Aabybrokredsen.
Siden forr. Aars Generalforsamling i Marts Maaned har der her i Kredsen været afholdt 8 Medlems- og 3 offentlige Møder. Ved Medlemsmøderne, der i Vinter har gaaet paa Omgang blandt Kredsens Medlemmer, har der vekselvis været Oplæsning, Diskussion, Musik og Sang, samt i første Række Drøftelse af Kredsens Anliggender indadtil og udadtil. Ved de 2 offentlige Møder, der afholdtes paa Aaby Højskole, talte henholdsvis Fru Tolderlund, Thisted, og Højskoleforstander Stevns, Kvissel. Ved det 3die, der holdtes i Afholdshjemmet, talte Frk. Eline Begtrup.
Ved Generalforsamlingen d. 10. Marts 1908, genvalgtes samtlige efter Tur fratrædende 3 Bestyrelsesmedlemmer, nemlig: Fru Mette Nielsen (Formand), Fru Bertha Nielsen (Kasserer) og Frk. Hejlmann (Sekretær). Dog saaledes, at Fotograf Frk. Christine Nielsen, overtog Sekretær-posten. Nyvalgt blev: Fru Læge M. Andersen som Revisor. Formanden gav Løfte om at undervise Kredsens Medlemmer gratis i Haandarbejde ved Medlemsmøderne. Disse fortsætter som sædvanlig d. 10. i hver Måned (Maj, Juni, Juli, August fraregnet); det vedtoges at lade afholde 3 offentlige Møder ogsaa til næste Aar.
M. Nielsen.
Bjerringbrokredsen.
29. Januar holdt Fru Dr. Tolderlund Foredrag om Viljens Dannelse. Der indmeldtes 6 ny Medlemmer. 4. Februar talte et af Kredsens Medlemmer, Pastor Ryge Jensen, om de kommunale Hjælpekasser. 10 ny Medlemmer indmeldtes. Kredsen tæller nu 42 Medlemmer. - Her er »den
offentlige Mening« overfor Kvindesagen ved at vende sig. I Bjerringbro Borgerforening havde oprindelig alle Kvinder lige Adgang med Mænd. Da Foreningen blev større, blev der Flertal for den Lovændring, at kun ugifte, selvstændige Kvinder maatte optages. Nu saa man for nylig det Særsyn, at to tidligere Modstandere tog Ordet for at vende tilbage til det gamle, hvilket Forslag dog ikke endnu vandt Flertal.
Kristine Jensen,
Sekretær.