English
« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde i Odense den 3., 4. og 5. Juni 1908

« Se emneord

Mødet aabnedes den 3. Juni, Kl. 9 Form., i Fyns Forsamlingshus. Formanden, Fru Jutta Bojsen Møller, bød Velkommen. Til Ord­styrere valgtes: Frk. cand jur. H. Petersen, Kbh., Fru Riising Rasmussen, Odense, Frk. Kommunelærerinde Eline Hansen, Kbh. Til Protokolfører: Frk. Kommunelærerinde Anna Olsen.

Punkt I. Forslag om Udvidelse af Fællesstyrelsen.

Fru Stampe Feddersen: Grundene til Ønsket om en Udvidelse er: l) det stadig voksende Ar­bejde paa Grund af de mange Kredse, de nye Rettigheder, Kvinderne har faaet, Forhandlin­gerne med andre Kvindeforeninger osv., 2) Ønsket om en større Forbindelse med Kred­sene i Landet. Der maa være flere Styrelses­medlemmer i Kbh., for at et Forretningsudvalg kan dannes, der kan passe de løbende Forret­ninger og træde hurtig sammen, naar noget kræver øjeblikkelig Afgørelse. Vi foreslaar en Udvidelse fra 9 til 15 Medlemmer. 7 i Kbh., 8 spredt over de forskellige Landsdele. Der afholdes regelmæssigt 4 Styrelsesmøder aarligt, og det vil være vanskeligt for Fælleskassen at betale Rejseudgifterne. Kunde ikke hver Kreds betale for sit Fællesstyrelsesmedlem? -

Forhandlingen drejede sig særlig om det mere eller mindre heldige ved at have en saa stor Styrelse, samt om, fra hvilken Kasse Rej­seudgifterne retteligst burde udredes. Stemnin­gen var overvejende for en Udvidelse og for, at Fælleskassen skulde betale Udgifterne der­ved.

Forslaget vedtoges.

Fru Stampe Feddersen meddelte, at Fru Bojsen Møller efter stærk Opfordring havde erklæret sig villig til endnu et Aar at være D. K. S.s Formand. Denne Meddelelse mod­toges med stærkt Bifald.

Derefter holdt Tillidsmændene deres sæd­vanlige Møde, og Fællesstyrelsen sit.

 

Punkt II. Forslag om, at en Familie kan nøjes med at betale og faa eet Eksemplar af Medlemsbladet.

Fru Christiansen, Korsør, anbefalede For­slaget; mente, at der kunde vindes flere Med­lemmer derved.

Efter en kort Forhandling vedtoges For­slaget med en Tilføjelse, stillet af Fr. Bajer: »en Familie, som hører til samme Husstand, kan osv.« Forandringen træder i Kraft fra Januar 1909.

 

Punkt III. Forslag om, at Medlemmer, indmeldt efter 1ste Juli, kun betaler det halve Kontingent for indeværende Aar.

Fru Lundby, Korsør, anbefalede Forslaget, mente, at det var af Vigtighed at faa saa mange Medlemmer som muligt inden Valget næste Aar, og at den foreslaaede Nedsættelse vilde medvirke dertil.

Efter nogen Forhandling vedtoges For­slaget.

 

Punkt IV. Forslag om, at de før Fælles­mødet foreslaaede Styrelsesmedlemmer kom­mer til Stede paa Fællesmødet og saa vidt muligt gør sig bekendt med de Delegerede el­ler paa anden Maade, f. Eks. gennem Bladet, gør sig bekendt.

Fru Lundby, Korsør, anbefalede Forslaget.

Under Forhandlingen kom man til det Re­sultat, at Forslaget ikke kan opstilles som et absolut Krav, og det vedtoges derfor i følgende Form:

»Fællesmødet udtaler Ønsket om, at de før Fællesmødet foreslaaede Styrelsesmedlemmer osv.«

 

Punkt V.    Aflæggelse af Beretninger.

a. Formanden, Fru Jutta Bojsen Møl­ler : Naar jeg nu skal til at fortælle, hvad vi har udrettet i dette Aar, siden vort sidste store Møde i Svendborg - hvor jeg desværre for første Gang ikke var med - saa maa jeg begynde med l) det sidste, den store Sejr, vi har vundet, at vi nu har faaet fuld kommunal Valgret og Valgbarhed, gan­ske i Lighed med Mændene. Vi, der har kæm­pet i snart 40 Aar for lige Ret for Mand og Kvinde, og »holdtes kun ved Haab i Live«, vi kan ikke forstaa den Misfornøjelse, der er kommet til Orde, - nej, vi maa juble og takke Vorherre for Sejren - men ogsaa takke alle dem, der har hjulpet os dertil. Derfor var vi ogsaa til Audiens baade hos Indenrigsministe­ren og Konseilpræsidenten, og til den sidste sagde vi: »Her kommer nogle glade Kvinder, der paa »Dansk Kvindesamfund«s og »Valg­retsforbundet« s Vegne vil takke Dem for, hvad vi nu har faaet; men naturligvis ønsker vi mere; vi vil ogsaa have den politiske Valgret og Valgbarhed.« Ministeren svarede, at det fik vi ogsaa nok, men det gælder nu først, hvordan Kvinderne benytter den Ret, de nu har faaet.

2)   Som  det blev vedtaget paa  Fællesmø­det i  1907,  har  vi  til  Regering  og  Rigsdag indsendt et Andragende om, at Overlærerem­bederne   ved   Landets Købstadsskoler maatte besættes lige saa vel med Kvinder som med Mænd.   Jeg  overbragte  selv Andragendet,  og Ministeren svarede, at det kunde jo være rime­ligt, særlig naar der var 2  Skoler i en Køb­stad, kunde de jo besættes med en af hvert Køn.

3)   Ligeledes har vi igen i Aar sammen med Valgretsforbundet henvendt os til Regering og Rigsdag med fornyet Andragende om en Æn­dring i Skoleloven om, at Ordet »Enker« maat-

te blive  forandret  til   »Mødre«.    Ogsaa  dette svarede Ministeren velvilligt paa.

4)   Ved Fællesmødet i Svendborg blev det vedtaget at arbejde for, at Kvinder kunde blive Testamentvidner,    Værger    samt    Forlovere; Fællesstyrelsen nedsatte senere et  Udvalg til at arbejde for denne Sag, og herom vil der af selve Udvalget blive aflagt Beretning.

5)   Udvalget,   der   af  Fællesstyrelsen   blev nedsat til Overvejelse af, hvad der kan gøres for at forbedre den gifte Kvindes Retsstilling, vil ligeledes senere selv aflægge Beretning om sit Arbejde.

6)   Vi har i dette Aar ladet trykke et Fore­drag af Fru Stampe Feddersen   »Om Kvinde­sagen« i 6000 Eksemplarer; det bliver solgt til Fordel for D. K. S.   En hel Del Eksemplarer er bleven brugt til Agitation.

7)   Endvidere er der bleven trykt en Be­retning om D. K. S.s Arbejde fra 1904-1907. Denne Beretning bruges hovedsagelig til Agi­tation. Til 600 Læger og Tandlæger i Køben­havn er den, tilligemed Fru Stampe Feddersens  Skrift,  sendt.   Københavnskredsen har i denne Agitation delt Udgifterne med Fælleskassen.

8)   I  Januar  afholdtes Møde  med  Kreds­formændene. Blandt  andre   Sager  forhandle­des om at ombytte den Dag, der i Svendborg var bleven bestemt til Agitationsmødernes Af­holdelse, med en anden, da Valgretsforeningen, til hvem man havde henvendt sig om Samar­bejde, havde ment, at en Søgnedag vilde være absolut uheldig. For at imødekomme den, for­andrede   vi   Dagen    efter   Forhandling   med Kredsformændene  til   Søndagen  d.   28.   Juni. Herefter synes jeg, vi skulde vælge d. 20. April -  vor foreløbige Grundlovsdag - til vi vinder en større. Senere har Valgretsfor-eningen meddelt,  at den ikke  ønsker at være med i Aar, og Valgretsforbundet og D. K. S. arbejder da i Fællesskab paa at faa saa godt et Resultat ud af disse Møder som muligt.

9)   I Forbindelse med Kredsformandsmødet i Januar afholdt vi sammen med Valgretsfor­bundet et meget stærkt besøgt offentligt Møde i »City« om Kvindens politiske Valgret.  De af­holdte Taler har staaet i »Kv. og Sf.«

10)   Der er i Aarets Løb afholdt en Mængde Foredrag omkring i Kredsene og udenfor disse: Frk. Begtrup har holdt 33 i D. K. S.s Kredse - 18 udenfor.   Fru Salicath har holdt 12 Fo­redrag.   Frk.  Anne Brun  15.   Pastor Bruun, Levring, 3 og hans Hustru 1. Frk. Paludan-Müller 2. Fru Tolderlund 14.  Overretssagfører Munch-Petersen   9.  Redaktør Kæmpegaard, Aalborg, har talt i 26 af vore Kredse om Hjæl­pekasserne.

Foruden disse Foredrag, hvoraf de fleste er bleven ordnede gennem Fællesstyrelsen, er der, som det vil kunne ses af Kredsenes Be­retninger i »Kv. og Sf.«, afholdt mange an­dre Foredrag.

Af nye Kredse er der i Aarets Løb dan­net 22.

Fra den 15de-20de Juni afholder den internationale Stemmeretsalliance Kongres i Amsterdam. Valgretsforbundet, hvoraf D. K. S. er Medlem, sender dertil 6 Delegerede og 6 Suppleanter. Frk. Eline Hansen vil der tale om vor nyerhvervede Valgret.

Kontoret, som vi er saa glade for, maa jeg ogsaa fortælle om. I Aarets Løb har det haft et stort Arbejde at udrette; efterhaanden som Kredsenes Antal er bleven saa stort, er ogsaa det daglige Arbejde vokset, saa det nu vilde være ganske uoverkommeligt, om vi ikke havde dette Kontor. Derfra arbejdes der iv­rigt paa at agitere for at faa dannet nye Kred­se. Opfordringen om at danne Kredse udgaar derfra til Mennesker, som man kan komme i Forbindelse med, og som man har Grund til at tro vil egne sig dertil. Ingen Kredsformand, der kan tænke sig Steder, hvor Jordbunden er bearbejdet, eller trænger til at blive det, bør derfor undlade at sætte sig i Forbindelse med Hovedkontoret for at faa en Foredragsholder og mulig faa en Kreds dannet. Bladets Eks­pedition udgaar ogsaa fra Hovedkontoret, til Ind- som Udland.

Jeg maa dog ogsaa have fortalt, at Loven om udenfor Ægteskabet fødte Børn og deres Mødre er gaaet igennem i Rigsdagen i Vinter.

 

Overretssagfører Munch-Petersen: Paa Fæl­lesmødet i Svendborg blev Fællesstyrelsen be­myndiget til at arbejde for Forandring i Kvin­dens Retsstilling med Hensyn til Værgemaal og Optræden som Testamentsvidner og For­lovere. Som Følge heraf blev der nedsat et Udvalg, men dettes Arbejde har lykkeligvis været meget begrænset. Straks ved Rigsda­gens Sammentræden blev der af Justitsmini­steren forelagt et Lovforslag, der imødekom vore Ønsker. At Fællesmødets Beslutning ikke har været uden Betydning for Forslagets Fremsættelse, har man nogen Grund til at tro, men Udvalgets Arbejde blev for saa vidt overflødigt. Nu indskrænkedes det til, at Ud­valget indsendte en Skrivelse til Regeringen, hvori der udtaltes vort Ønske om Lovforsla­gets Vedtagelse, idet det var bragt i vor Erfa­ring, at der i Rigsdagsudvalget var faldet en Ytring om, at Kvinderne ikke ønskede saadanne Ændringer. Lovforslaget er under 27. Maj d. Å. blevet stadfæstet som Lov, og da det for Forsamlingen kan være af Betydning at kende en Lov, der gennemfører vigtige Æn­dringer i Kvindens Retsstilling, skal jeg i Kort­hed referere Lovens Indhold: De gældende Værgemaalsregler, hvorefter som almindelig Regel kun Mænd kan være Værger, forandres derhen, at Enke er født Værge for sit »ægte« Barn, og at dette ogsaa gælder for fraskilt eller frasepareret Hustru, hvem Forældremyn­digheden er tillagt, og at fuldmyndig Kvinde kan beskikkes til Værge eller Kurator, samt at en Kvinde ved Testamente kan ind­sættes til Værge. Ved Ægteskabs Indgaaelse af ufuldmyndige Personer, skal for Fremtiden ogsaa Moderens Samtykke indhentes.

Endelig fastsættes det som almindelig Re­gel, at i de Tilfælde, hvor Lovgivningen kræ­ver Mænd som Vidner ved Retshandelers Indgaaelse eller fordrer Bekræftelser eller Oplys­ninger til Brug i Retsforhold afgivne af Mænd, skal under lige Betingelser Kvinders Medvirkning være retsgyldig. - Ligeledes er der under samme Dato stadfæstet en Lov, inde­holdende nogle Bestemmelser om Hustruers og Ægtebørns Retsstilling, hvoraf den vigtig­ste er den, at Manden, hvis han unddrager sig fra efter Evne at sørge forsvarlig for Hustru og Børn, af Overøvrigheden (Amtmanden) til­pligtes at yde Bidrag til Husholdningen og til Hustrus og Børns øvrige Fornødenheder, saaledes at Hustruen faar Raadighed over Bi­draget.

 

b.    Beretning om D. K. S.s praktiske Kursus.

Fru Berg-Nielsen: D. K. S.s Husholdningsvandrekursus begyndte sin Virksomhed Juli 1903. Vi fik i Statsunderstøttelse 2000 Kr. aarlig i 3 Aar. I Aar er Summen efter fornyet Ansøgning bleven forhøjet til 4000 Kr. aarlig i 3 Aar, og de første 4000 Kr. har vi faaet ud­betalt. Statens Penge bruges til Fripladser for ubemidlede Husmødre, som vil lære at lave billig Mad; og i København er D. K. S.s Husholdningskursus efterhaanden kommet til saa godt som udelukkende at gælde disse Elever.

Jeg tillægger disse Hushold­ningskursus stor nationaløkono­misk Betydning; thi at Husmødrene gennem denne Undervisning i Madlavning og Næringsmiddellære hjælpes til at faa mere for deres Husholdningspenge, letter Mandens Kamp for at erhverve det fornødne til Fa­miliens Underhold, og at Hustruen kan tilberede og anrette Maden saaledes, at den smager godt og ser godt ud, giver Hygge og derved større Mulighed for Lykke i Hjemmet. At vi gennem Undervisningen paa D. K. S.s Husholdningsvandrekursus kan være med at af­hjælpe Fattigdom og fremhjælpe Hygge og Lykke i de smaa Hjem, maa ikke regnes for den mindste Del af D. K. S.s Arbejde; for lige saa nødvendigt som det er, at vi kæmper for at skaffe Kvinder Ret og gode Kaar udad til som Samfundsborgere, ligesaa nødvendigt er det, at vi hjælper dem paa bedste Maade at fylde deres Plads i deres eget Hjem, hvor enhver dog altid har sin betydeligste Gerning. Jo mere selvhjulpne og dygtige Husmødrene bliver til at magte deres egen lille Gerning, des bedre og frimodigere Samfundsborgere vil de ogsaa blive; derfor er Arbejdet for at opar­bejde huslig Dygtighed ikke blot til Støtte for de enkelte Hjem, men det er en nationaløko­nomisk Vinding for det hele Land, idet Fattig­dommen bliver mindre, og Levevilkaarene og dermed Folkets Sundhed bedre og Arbejdsev­nen større.

 

c.    Beretning   om   Husmødreforeningen.

Da Frk. Anna Hjort paa Grund af Sygdom ikke var tilstede, gav Frk. Schandorph i hen­des Sted nogle Oplysninger om Husmødreforeningens Arbejde i det sidste Aar.

 

d.    Beretning om danske Kvinders Nationalraad.

Frk. A. Paludan-Müller nævnte herunder særlig Oplysningskontoret (Se »Kv. og Sf.« Nr. 22, 1907, S. 178) samt en Liste over kvindelige Erhverv, som Nationalraadet har begyndt at udarbejde. Det er Frk. Anna Buch, som paa fuldstændig bar Grund har udarbejdet denne foreløbige Liste, der bestandig skal fortsættes og fuldstændiggøres. Kredsene opfordres til at skaffe sig Listen, at bruge den til Nytte for Medlemmerne og at indsende mulige Rettelser og Tilføjelser til Nationalraadets Kontor, Lille Kirkestræde 3. Kbh.

 

e.    Beretning   om   Kvindernes   Bygning.

Frk. cand. jur. Henny Petersen meddelte, at en Plan, der var fremkommet og drøftet, gående ud paa at »Kvindernes Bygning« og »Kvindelig Læseforening« sammen skulde byg­ge, var foreløbig strandet paa Modstand fra Læseforeningens Formand, Frk. Sophie Alberti.

 

I en kort Forhandling i Tilslutning til de aflagte Beretninger, vedtoges det at fastsætte

den aarlige Agitationsdag for Kvindens politi­ske Valgret til 3. Søndag i Juni. (For i Aar gælder dog den allerede fastsatte 28. Juni).

Frk. Lund Jacobsen, Kolding, spurgte, om Kvinder ikke efter Retsreformen kunde blive Nævninger. - Overretssagfører Munch-Petersen oplyste, at der saa vidt ham bekendt i den vedtagne Retsreform staar, at Nævninger­ne af et Udvalg skal udtages blandt de paa Listen over Folketingsvælgere opførte Perso­ner, og da Kvinderne endnu ikke har opnaaet politisk Valgret, følger dermed ogsaa, at de ikke kan vælges til Nævninger. - Frk. Lund Jacobsen syntes ikke, at Kvinder kunde være tilfreds hermed, og at der burde arbejdes paa, at Kvinder fik Ret til at sidde som Nævninger, ogsaa før vi fik den politiske Valgret. - Over­retssagfører Munch-Petersen udtalte, at Retsreformen først træder i Kraft om to Aar, og at det vist vilde være spildt Arbejde at søge at faa den forandret, før den træder i Kraft.

 

Punkt VI. Regnskab og Overslag frem­lægges, henholdsvis til Godkendelse og Efter­retning.

Kassereren, Frk. Anna Olsen, aflagde Regn­skabet for 1907 (se »Kv. og Sf.«, Nr. 10 1908), samt Overslag for 1908. Godkendtes.

Punkt VII. Forhandling i Anledning af, at Kvinder har faaet kommunal Valgret.

Fru Esther Carstensen (Kbh.). Efter at have omtalt den vundne Sejr - den kommu­nale Valgret - og den Indvending, der oftest nu fremføres mod Kvindens Valgret, at Kvinderne selv er ligegyldige for dette Spørgsmaal samt det beretttigede i denne Indvending, ud­talte Fru Carstensen: Jeg tror, det vil være bedst for os Kvinder, om vi ikke allerede nu anvender for stærke og begejstrede Ord, om hvad vi skal tilføre Samfundet, men mest for vort Vedkommende tænker paa alt det uende­lig meget, som vi har at lære. Et Haab maa jeg blot have Lov til at udtale, nemlig, at det maatte lykkes Kvinden at faa lagt mere Vægt paa Kærlighed til selve Sagen, end paa Kam­pen med de modsatte Partier. Naar vi nu imidlertid skal betragte Spørgsmaalet om, hvorledes »Dansk Kvindesamfund« bør for­holde sig ved de kommende kommunale Valg, saa maa det straks blive os klart, at Opgaven falder i to Dele. - For det første gælder det om at faa Kvinderne til at interessere sig for Valgene og at vise denne Intereses ved at stemme. Da Konseilpræsidenten og Indenrigs­ministeren fornylig modtog den Deputation fra Valgretsforbundet og D. K. S., som kom for at takke Ministrene for deres Medvirken til Opnaaelse af Kvindernes  Stemmeret, var det første, de begge sagde omtrent dette: »Naar de nu bare vil benytte den,« det er jo ogsaa den bedste Maade at vise vor Glæde paa; og her bør D. K. S. i det kommende Aar kon­centrere  sine  Kræfter. Her maa  naturligvis anvendes - i saa rigt Maal som muligt - de  sædvanlige  Agitationsmidler,  som Afhol­delse af Møder og stadige Artikler i Bladene. Hvis det var muligt at organisere et Arbejde med Undersøgelse af, hvorvidt alle kvindelige Vælgere i Kommunen er opførte paa Valglisterne, vilde dette sikkert ogsaa være meget gavnligt. Der maa dog være Steder, hvor det var overkommeligt. Et Middel, som jeg tror vilde være virksomt til at vække Interessen for de kommunale Valg, vilde det være, om Kredsene paatog sig at lade afholde en Ræk­ke  oplysende  Foredrag om de  Institutioner, der kommer ind under Kommunens Omraade. Der er jo alle Steder Folk,  som beskæftiger sig med disse Sager, og det kan vist saaledes ikke  være  vanskeligt  at  finde  Foredragshol­dere.  Jeg mener saaledes, at der burde holdes Foredrag om Skolevæsen, Fattigvæsen, Hospi­taler,   Vejvæsen   osv.,    alle   disse   forskellige »Væsner«, som spiller saa gennemgribende en Rolle i vort daglige Liv, og som vi nu skal til at have Indflydelse paa. Jeg beder Kredsene indstændig om at tage under Overvejelse, om de ikke kunde foranstalte saadanne Foredrag afholdte.   Dette var nu altsaa den ene Del af Opgaven.   Den anden bliver den, at sørge for, at  der vælges  Kvinder,  og  dygtige  Kvinder, ind i de kommunale Raad; og det er hverken den mindst vigtige eller den mindst vanske­lige Del af Opgaven.  Her bør Kredsstyrelserne ligesom i Agitationen for at faa Kvinderne til at stemme, bestandig huske, at D. K. S. er og bør være upolitisk, idet det blandt sine Med­lemmer   tæller   Tilhængere   af   alle   Partier. Kredsstyrelserne bør derfor søge  Samarbejde med alle de forskellige lokale politiske For­eninger, der opstiller Kandidatliste til Valgene for at sikre sig, ikke alene at der findes Kvinder paa alle Lister, men ogsaa at disse kvin­delige Kandidater kommer højt nok op  paa Listen.  Det rimeligste vil naturligvis være, om hveranden Kandidat er en Mand og hveranden en Kvinde, saa at hvis ikke Nr. l er er Kvinde, maa Nr. 2 være det.   Dersom de po­litiske Partiledelser ikke selv har Kvinder af opstille, bør Kredsstyrelserne, som jo har Forbindelser  blandt  de   for   Sagen  interesserede Kvinder, være beredte paa selv at kunne fore slaa saadanne. Altsaa opfordrer Fællesstyrelsen Kredsstyrelserne til i Tide at opsøge dyg­tige og hæderlige Kvinder af alle Partier, som man  paa  Grund  af deres   Samfundsinteresse eller Indsigt kunde ønske valgt ind i de kom­munale Raad og forhøre sig om, hvorvidt de kunde ønske at bringes i Forslag af D. K. S. Dernæst opfordres  Kredsstyrelserne til,  naar Valgene nærmer sig, at henvende sig til alle de forskellige Vælgerforeninger   med   Opfor­dring til disse om at opstille Kvinder som om­talt   paa  de eventuelle   Lister   og   med   Til­bud om Samarbejde i dette Øjemed.   Kun i det Tilfælde, at Vælgerforeningerne afslaar Op­fordringen og ikke ønsker Samarbejde, saale­des at der opstilles Lister uden Kvinder eller med Kvinder saa langt nede i Rækken, at de kun har ringe  Udsigt til at blive valgt,  kan Fællesstyrelsen  tilraade  Kredsene   at  opstille en selvstændig og upolitisk Kvindeliste. D. K. S. har bestandig hævdet, og vil vedblive der­med, at Kvinderne søger ikke at opnaa nye Rettigheder for  at bekæmpe  eller  fortrænge Manden, men for at samarbejde med ham i Samfundets Tjeneste, saa at dette kan faa sit Præg af dem begge.   Altsaa bør Samarbejde søges saavidt muligt, men netop derfor maa Kvinderne ogsaa ind i de kommunale Raad. - Der er blot en Ting endnu,  som jeg kunde ønske at tilføje for min egen Regning.   Skulde det i et eller andet Sogn være vanskeligt at finde Kvinder eller - i alle Tilfælde tilstræk­kelig mange Kvinder, som egner sig til at op­stilles som Kandidater til Valgene - vi er jo endnu kun Begyndere  og har saa meget  at lære, og der kan jo være saa mange Forhold, der kan gøre det vanskeligt eller uoverkom­meligt for Kvinder at paatage sig et saadant Arbejde - lad saa Hensynet til Samfundet, her Byen eller Sognet, alligevel gaa forud for Hensynet   til   Kvindesagen   og   Lysten   til   at kunne  opvise  saa  og  saa  mange  kvindelige Byraads-  eller  Sogneraads-medlemmer.   Kvin­desagen vinder nok frem alligevel, og den staar sig maaske tilsidst bedst ved, at det kun bliver dertil særlig egnede Kvinder, der vælges. Hvis Kredsstyrelserne, naar Tiden nærmer sig, skul­de  ønske  at vide Fællesstyrelsens  Opfattelse af deres specielle Forhold, og hvorledes den finder, at Kredsen bedst bør forholde sig, vil Fællesstyrelsen være glad over at optage en skriftlig Forhandling om Sagen.

Overretssagfører A. Munch-Petersen kunde i et og alt slutte sig til Fru Carstensens Ud­talelser. Naar den kommunale Valglov har gi­vet Kvinder Valgret og Valgbarhed, er D. K. S.s Opgave først og fremmest den at faa Kvinderne til at benytte denne deres Ret. Kredsene skulde have deres Opmærksomhed hen­vendt paa, at saa mange Kvinder som muligt opfylder Lovens Betingelser for Valgret, sær­lig den, at de betaler den for Valgretten nød­vendige Skat, at de kvindelige Vælgere virke­lig findes paa Valglisterne, samt at de før Valget ved Møder, gennem Pressen eller maaske skriftligt til hver enkelt kvindelig Vælger, giver Kvinderne Anvisning paa, hvorledes de skal stemme (ikke hvem de skal stemme paa), og at de bør afgive deres Stemme. Hoved­punktet var imidlertid dette: Hvorledes bør D. K. S. stille sig overfor de bestaaende Par­tier? Og her burde Fællesmødet slaa fast, at det, Kredsene skal arbejde for, er at faa Kvin­derne til hver efter sin Overbevisning at gaa ind i de forskellige Partier. D. K. S. er som saadan en ren upolitisk Forening, men den bør bestaa af politisk interesserede Medlem­mer. Disse burde frem for alt ikke forsøge at danne et Kvindeparti eller forsøge paa at rejse en Bevægelse for at danne et upolitisk Parti. Det var kun gennem Brydninger af modsatte Meninger, at det virkelig retfærdige og sande kunde komme frem.

I Norge havde, da de norske Kvinder havde faaet kommunal Valgret, den Bevægelse gjort sig gældende, at Kvinderne ikke skulde lade sig binde og blande sig i den politiske Strid. Dette Standpunkt blev forfægtet af Kvindestemmeretsforeningen. Imidlertid blev Resul­tatet i Kristiania heraf kun, at denne fik gen­nemført 2 Repræsentanter. Ved det næste Valg kun én - og oven i Købet en Mand. Endelig ved det 3die og sidste Valg blev denne Be­vægelse opgivet. Hvis den samme Bevægelse gør sig gældende her i Landet, er det min Overbevisning, at det vil gaa akkurat paa samme Maade som i Norge. En af de ivrigste Kvindesagsforkæmpere i Norge, og som var aktiv Deltager i denne Bevægelse, havde paa en Henvendelse om Forholdene i Norge svaret: »Jeg har selv været en af de »upolitiske« og angrer ikke paa det, fordi de ideelle Krav i mig er blevet tilfredsstillet, men hele vor Stil­ling har dog været saavidt frugtesløs, at jeg aldrig vilde raade noget Land til at følge vort Eksempel.« Man bør virkelig lære af den Er­faring, et andet Land har høstet. Ved Valg­loven er der gennemført Forholdstalsvalgmaaden, og ved denne er Partisammenslutninger en nødvendig Betingelse. Kvinderne skal ikke gaa til Valg som Kvinder, men som Vælgere sammen med Mændene og ikke i Kamp mod Mændene. Lad Kvinderne komme ind i de politiske Partier og her gøre et Arbejde og muligvis bringe en stærkere Følelse for Sandhed og Retfærdighed og en stærkere Sigten og Kritik af de Personer, der deltager i den ak­tive Politik. Her kan Kvinderne udrette noget, men deres Plads er indenfor de politiske Par­tiers Rækker.

Efter de indledende Foredrag udspandt der sig en lang og meget interessant Diskussion.

Frk. Anne Bruun (Kbh.), som var rejst til Odense blot for at deltage i denne Forhand­ling, udtalte, at hun vel vidste, at hun stod her i Dag som en ringe Minoritet, men hen­des Samvittighed bød hende at tale. Hvis hun for en Menneskealder siden havde kunnet for­udse, hvad Politik nu er blevet her i Landet, og at Kvinderne kun skulde danne Partiernes Hale, saa havde hun nedlagt Vaabnene. Med Sorg havde hun hørt, at vi skulde melde os ind i de politiske Partier, hvor man stemmer med sit Parti og efter sit Partis Presse, mere end efter Overbevisning. Med Hensyn til Norge véd vi, hvorledes det Parti, der har hævdet Kvindernes Valgret, ved sidste Valg strøg hvert eneste Kvindenavn af sin Liste. Saa længe der er Tale om den kommunale Valgret, bør Kvinder vælges alene som Kvinder.

Under den følgende Diskussion, hvor ogsaa den nuværende Valgmaade blev drøftet og kritiseret, gik Udtalelserne bestandig stærkere og saa godt som enstemmigt imod Dannelsen af et Kvindeparti.

Frk. Anne Bruun hævdede, at det aldrig havde været hendes Mening, at der skulde dan­nes et Kvindeparti, eller laves Kvindelister; hun vilde blot, at Kvinderne ikke skulde lade sig sluge af de politiske Partier, men at de skulde stemme upolitisk og derved bringe no­get nyt ind i det offentlige Liv.

Paa Fællesstyrelsens Vegne stillede Over­retssagfører Munch-Petersen følgende Resolu­tion til Afstemning:

Fællesmødet udtaler, at »Dansk Kvindesamfund« er en upolitisk Forening, at de enkelte Kredse kun bør opfordre deres en­kelte Medlemmer til at gaa ind i de forskel­lige politiske Partier, som de føler sig i Over­ensstemmelse med, og derigennem gøre deres Indflydelse gældende, og at Kredsene ikke bør opstille særlige Lister.

Rigsdagsbibliotekar Elberling foreslog føl­gende Tilføjelse:

undtagen i Nødsfald.

Efter en kort Forhandling herom, ved­toges den stillede Resolution med Vedføjelsen.

 

Punkt VIII. Beretning og Forslag fra »Ud­valget til Overvejelse af, hvad der kan gøres for at forbedre den gifte Kvindes Retsstilling«.

Frk. cand. phil. Helene Berg: Som De vil erindre, blev det i Fjor paa Fællesmødet i Svendborg vedtaget at nedsætte et »Udvalg til Overvejelse af, hvad der kan gøres for at forbedre den gifte Kvindes Retsstilling«. Det er lykkedes dette Udvalg at fuldføre sit Ar­bejde i Løbet af Aaret, saaledes at der lige efter dette Møde til Justitsministeriet fra D. K. S. kan indsendes et »Udkast til en Lov om nye Bestemmelser vedrørende Formueforhol­det mellem Ægtefæller og Ægtefællers Foræl-dremagt over deres Børn«.

Inden jeg kommer frem med Udvalgets Be­retning og Forslag, vilde jeg gærne nævne den Lov om ugift Moders og uden for Ægteskab født Barns Retsstilling, som er bleven vedta­get i sidste Rigsdagsssamling.

Der er næppe nogen, som ikke vil erkende, at det er D. K. S., som staar bagved denne betydningsfulde Reform i vor Lovgivning. I Maj 1906 indgav vi vort Udkast til Lov, gaaende ud paa en Forbedring af den ugifte Moders og det udenfor Ægteskab fødte Barns Retsstil­ling; allerede i den følgende Rigsdagssamling, altsaa i Efteraaret 1906, fremkom Justitsmini­steren med sit Lovforslag, som i alt væsentligt var i Overensstemmelse med det fra D. K. S. indsendte, og nu i denne sidste Rigsdagssam­ling er Loven bleven vedtaget med nogle Æn­dringer.

Om end ikke alt, hvad man kunde ønske, er bleven opnaaet med denne Lov, saa betyder den dog et stort Skridt frem i den rigtige Ret­ning; den vil bidrage til at fordele Byrderne og Ansvaret ligeligere mellem Moderen og Fa­deren til det udenfor Ægteskab fødte Barn, og den vil bidrage til at gøre de saakaldte »uægte« Børns strænge Livsvilkaar noget blidere og deres Fremtidsmuligheder lidt mindre umulige end før.

Vi kan kun ønske, at det Udkast, som jeg her i Dag skal fremlægge, maatte faa en lig­nende Skæbne som det nys nævnte - at vort nye Forslag ligesaa hurtigt maatte blive taget til Følge, og at de Fremskridt, vi foreslaar, maa blive indført i Lovgivningen, thi det vil komme til at betyde en stor og betydningsfuld Forbed­ring af den gifte Kvindes Retsstilling.

Naar jeg nu gaar over til at forelægge Ud­valgets Arbejde vedrørende gift Kvindes Rets­stilling, maa jeg forudskikke den Bemærk­ning, at Udvalget har ment det bedst og mest formaalstjenligt at arbejde paa det Grundlag, som findes i Lov af 7. April 1899 om Formue­forholdet mellem Ægtefæller, saaledes at For­muefællesskabet mellem Ægtefællerne stadig opretholdes som den normale Ordning; Reglerne om Ægtepagt bibeholdes altsaa i den nu­værende Form, saaledes at Særeje i alle Til­fælde, hvor det ønskes, kan indføres. Alene Raadigheden over Fællesboet er det, der gives Regler om i vort Udkast til Lovforslag, forsaavidt Formueforholdet mellem Ægtefæl­ler angaar. Saa har vi et Afsnit om Ægtefæl­lers Forældremagt over deres Børn, paa hvil­ket Omraade, der i højeste Grad tiltrænges en Reform.

[Lovforslaget med Bemærkninger vil følge i næste Nr. af »Kvinden og Samfundet«.]

Efter at have fremlagt Lovforslaget, slut­tede Frk. Helene Berg med at sige:

Hermed har jeg forelagt Udvalgets Arbejde for Fællesmødet, som jeg haaber maa kunne give sin fulde Tilslutning.

Og saa vil jeg til Slutning opfordre Fælles­mødet til at sende en Hilsen og en varm Tak til de to Medlemmer af Udvalget, som - end­skønt de ikke som vi andre fire er Medlem­mer af D. K. S. - var villige til at tiltræde Udvalget og arbejde sammen med os der - nemlig Fru Henriksen og Hr. Professor Munch-Petersen. Især har Professor Munch-Petersens uundværlig sagkyndige og i det hele overor­dentlig værdifulde Bistand været af den stør­ste Betydning, og der er saa meget desto mere Grund til at sige Tak for Professorens Ar­bejde, som dette faldt i en Tid, hvor han i Forvejen var overlæsset med Arbejde i An­ledning af Retsreformen.

Endelig maa jeg nok tillade mig den per­sonlige Bemærkning, at naar jeg nu, som De hørte i Gaar, til Efteraaret rejser til Udlandet, saa er der, naar jeg ser tilbage paa mit Ar­bejde i D. K. S. disse sidste faa Aar, intet, der giver mig den Glæde og Tilfredsstillelse som det, at mine to Forslag til Fællesmødet - det i sin Tid angaaende ugift Moder og udenfor Ægteskab født Barn og det i Fjor om gift Kvindes Retsstilling - begge blev modtaget saa godt af D. K. S.s Fællesmøde, og at jeg fik Lov at være med i Arbejdet for de to Ud­kast til Lovforslag, og at det lykkedes at fuldføre dem, saa vidt som de kunde fuldføres fra D. K. S.s Side, medens jeg endnu kunde være med.

Fællesmødet gav sin hjertelige Tilslutning til den foreslaaede Tak til Fru Henriksen og Professor Munch-Petersen.

Det vedtoges at indsende det forelagte Ud­kast til Lovforslag til Justitsministeriet.

 

Udenfor Dagsordenen foreslog Fru Stampe-Feddersen, at D. K. S. skulde nedsætte et Ud­valg til Udarbejdelse af et nyt Vielsesritual. Ordstyreren, Frk. Eline Hansen, henstillede det til Tillidsmændene at afgøre, om dette Forslag kunde sættes til Afstemning, skønt det ikke var paa Dagsordenen. Det vedtoges. For­slaget sattes derefter til Afstemning, og det ved­toges at bemyndige Fællesstyrelsen til at ned­sætte det foreslaaede Udvalg.

 

Punkt IX. Forslag til Forandring i Næ­ringsloven, vedrørende gift Kvindes Ret til at drive Næring.

Overretssagfører Munch-Petersen: Trods de Forbedringer i Kvindens Retsstilling, som det sidste Aar har bragt, er der et enkelt Punkt, hvorpaa Opmærksomheden endnu ikke har været rettet. Jeg sigter her til gift Kvin­des Ret til at drive Næring. For Øjeblikket er Reglen den, at en gift Kvinde ikke kan løse Næringsbevis. Hun kan med andre Ord kun drive Handelsvirksomhed, hvis hendes Mand vil løse et Borgerskab. En ugift Kvinde, der før Ægteskabet har drevet Handel, vil kun kunne fortsætte denne, hvis hun før Ægte­skabet indgaar en Ægtepagt, hvorved bestem­mes, at den af hende drevne Handel med de til denne hørende Varer skal være hendes Særeje.

Jeg foreslaar derfor følgende Resolution:

»Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at arbejde for, at Næringsloven forandres derhen, at der tillægges gift Kvinde Ret til at drive Næring under samme Betingelser som Mand og ugift Kvinde«.

Dette Forslag vandt udelt Tilslutning og vedtoges efter en kort Forhandling.

 

Punkt X. Hvad kan vi gøre for at ind­skrænke eller forhindre Sædelighedsforbrydel­ser mod Børn?

Fru Valeur Ingerslev: Jeg vilde ønske, at en af de Talere, der bedre har Ordet i deres Magt, vilde have lagt den Sag frem, som jeg her i Dag vil prøve paa at indlede en For­handling om; men der er maaske ingen her til Stede, hvem det ligger mere paa Hjerte at gøre noget for at beskytte vore Børn, og der­for vil jeg nu lægge Sagen frem saa godt jeg kan i det Haab, at disse andre saa vil tage fat, hvor jeg slap og gøre det langt bedre. - Det er nu 2 Aar siden, at vi var samlet til Fællesmøde i Horsens, hvor vi havde et ud­mærket Møde med Bjørnson som vort Midt­punkt. Ja, jeg var ogsaa højt oppe og svært begejstret; men hvor svandt det hele eller i det mindste fordunkledes, da jeg efter Mødet i Aviserne læste om det afskyelige Mord paa den lille Pige i Aarhus, som De nok alle husker. Da slog den Tanke mig straks: Her har alle vi Kvinder siddet i 2 Dage og forhandlet om forholdsvis mindre Ting, og hvordan passer og beskytter vi vore Børn? Og er vi ikke nærmest til det? Er det ikke et af de nærmeste Krav til os, og som Bjørnson siger: »Hvad Du evner kast af i det nærmeste Krav!« Jeg siger med Vilje vore Børn, for det er det, vi skal naa til: at føle alle Samfundets Børn som vore og føle Ansvaret for, hvad der bliver gjort imod et af dem, ikke nøjes med, som mange gør, naar der sker noget saadant, at sige: Gud ske Lov, det ikke var mit Barn! I ved ikke, hvad Øjeblik det kan ram­me Jeres eget Barn og ramme det saa haardt, saa I aldrig forvinder det, for vi gør altfor lidt for at beskytte vore Børn. - Fra Horsens kom jeg til Aarhus og saa der, hvor stor Bevægelse der var over det gruelige Mord, og De har jo nok alle læst om den store Deltagelse, der blev vist ved den lille Astrids Jordefærd, den Sten der blev rejst paa hendes Grav osv. Men ef­ter min Mening var det langt anderledes frugt­bart, om vi rejste den Sten paa hendes Grav, at vi fik gjort noget mere for at værge og be­skytte de smaa. Og det er os Kvinder, der skal gøre noget. Vel kan vi endnu ikke give Love; men vi kan komme med Forslag til dem, og kunde vi gøre noget i den Retning for at værge de smaa, var vi vundet et stort Skridt fremad. For lille Astrid har mange smaa Søstre, hvem det ikke er gaaet saa galt, men dog saa galt, saa de faar Lov at bære Mærker, om ikke paa deres Le­geme saa paa deres Sjæl, af det hele deres Liv, og naar det i Almindelighed gaar saa stille af, er det sikkert, fordi de fleste For­ældre helst vil skjule det og maaske ogsaa, fordi de ved, at det er saa uhyre vanskeligt at skaffe et Barn Ret i en saadan Sag. For hvilke Vaaben har vi givet Børnene i Hænde? Ikke andet end det, at de har Lov at aflægge et Vidnesbyrd; men det gælder intet i det Øje­blik, da Sædelighedsforbryderen har Mod til at benægte alt, og hvorfor skulde han ikke have det? Men her ligger efter min Mening Grunden til de mange Sædelighedsforbry­delser mod Børn, at Mændene saa uhyre let kan lyve sig fra dem; fordi Barnets Vidnesbyrd ikke kan fælde dem. Der er ingen, der skal bilde mig ind, at det er en større Tilfredsstillelse for en Mand at over­falde et Barn end en voksen. Jeg tror alene, det bunder i dette, at det kan gøres uden at risikere noget videre, højst dette: at blive sat fast en lille Tid. Men er der da nogen værre Forbrydelse til end at overfalde et uskyldigt Barn. Er det ikke det værste Tyveri af alle? Det kan vi Kvinder vist nok blive enige om og Mændene vel med. Men hvorfor gør vi da ikke mere for at indskrænke og forhindre Sædelighedsforbrydelser mod Børn? for noget maa der kunne gøres. Jeg læste forleden i en Artikel i »København«, at Børns Vidnesbyrd ikke kan gælde. Jeg har netop den stik mod­satte Mening. Er der nogen, der straks lægger Mærke til Smaating og til Folks Udseende, saa er det Børn, Ting, som vi Voksne slet ikke har Øje for. Jeg husker for en Tid siden, at jeg havde Besøg af en Veninde. Hun gik lige igennem Stuen, hvor mine mindste Børn, 5 og 6 Aar, sad. Da hun var borte, sagde den ene: »Hun var ikke pæn!« og den anden: »Hun havde Vat i Ørene!« Og jeg husker, da min ældste Pige var saa lille, at hun endnu ikke kunde tale, da kunde hun, naar vi va­skede, og vi spurgte hende, hvis de forskellige Forklæder var, altid pege bestemt paa den, hvem det tilhørte. Jeg er vis paa, at mange Mødre har gjort denne Iagttagelse. Jo, Børn bruger deres Øjne godt, vel netop fordi Tan­kerne og Talen ikke optager dem saa meget. Og det er denne Evne, jeg tror, at vi maa og kan tage i Brug. Jeg er vis paa, at et Barn langt sikrere vilde kunne give en Beskrivelse af den Mand, der havde overfaldet det og havde indgydt det en saadan Rædsel, end en voksen. Men det kommer meget an paa, hvem der forhører dem. Det skulde ikke være en Po­litimand, og det skulde ske i al Stilhed, for man kan meget let forvirre et Barn ved at fare frem imod det. Det skulde naturligvis helst være en Kvinde. Hvordan skal man ellers faa fældet en saadan Mand og gjort ham uskade­lig, naar Barnets Vidnesbyrd ikke kan gælde, for andre Vidner vil det jo blive vanskeligt at skaffe, da en Sædelighedsforbryder jo nemt kan lokke et Barn i Enrum og naturligvis al­tid gør det. - Jeg fik en Gang det Svar af en Herredsfoged, da jeg spurgte ham, hvad der kunde fælde en saadan Forbryder, imod hvem alle Vidnesbyrd stemmer overens, og som ikke havde andet Vaaben tilbage end at benægte. »Ja, hvis f.Eks. 50 Børn havde set det!« Synes De, man faar stor Respekt for vore Sædelighedslove, naar de kan fortolkes saaledes. For det vil jo sige det samme som, at for Børn er der ingen Ret at faa, og nu er vi ved Kærnen af Sagen. Det er det vi maa have og maa kunne faa. - Mu­ligvis kan den ny Retsreform hjælpe os noget i denne Retning ved sine Nævningedomstole,

jeg ved det ikke, men dér er jo igen den Fejl, at i dem kan Kvinder ikke faa Sæde. Og saa maa vi have mere og navnlig bedre Politi, helst en Del kvindeligt Politi, som de allerede har flere Steder i Udlandet. Med de Hjælpe­midler man har nu i Cyklerne, maa Politiet kunne befare lange Strækninger hver Dag, saa fredelige Folk kunde komme til at gaa mere trygt og ufredelige mindre trygt, nu er jo det omvendte Tilfældet. Det er jo saadan nu, at paa de Veje, der fører ind til de store Byer, risikerer man udenfor Bygrænsen ligesaa let at møde en Løve som en Politimand. - Og saa maa vi have strængere Straf for Sædelig­hedsforbrydelser mod Børn, ikke disse me­ningsløse Straffe paa højst 2 og 4 Aar, og na­turligvis et Kriminalasyl for de i sædelig Hen­seende mindre tilregnelige. - Jeg begriber ikke, at Mændene kan være tjent med, at Børn skal vokse op med den Tanke, og det nødes de til under vore nuværende retsløse Tilstande for Børn, at fremmede Mænd skal de aldrig tro, aldrig følge med, aldrig tage mod en Ti­øre eller Brystsukker af. Det maa og skal kunne blive anderledes, baade for Mændenes, for Kvindernes og fremfor alt for Børne­nes Skyld. Derfor lad os tage fat paa at forbedre disse sørgelige Forhold og begynde hellere i Dag end i Morgen. Mine Forslag er altsaa disse:

Først og fremmest dette -

At Børns Vidnesbyrd i Sæde­lighedsforbrydelser skal have mere Gyldighed.

Mere Politi, helst kvindeligt, og strængere Straf for Sædelighedsforbry­delser mod Børn, og Kriminalasyler for de i den Henseende mindre tilregnelige Personer.

 

Under Forhandlingen viste der sig stor In­teresse for det fremsatte Spørgsmaal, og Enig­hed om, at D. K. S. burde tage Sagen op. Mange tog Ordet. Overretssagfører Munch-Petersen udtalte, at intet Vidnesbyrd fra en enkelt Person kunde eller burde fælde et Men­neske, og at Dommeren ikke blot havde Pligt til at efterspore, hvem der var den skyldige, men fuldt saa meget til at paase, at ingen uskyldig straffedes.

Paa Forslag af Frøken cand. phil. He­lene Berg vedtoges det at nedsætte et Ud­valg, der kunde tage hele Spørgsmaalet op til Overvejelse og mulig senere fremkomme med Forslag om, hvad D. K. S. kunde fore­tage sig i denne Sag. Endvidere opfordrede hun Fællesmødet til som en Art Fortsættelse af D. K. S.’s Møde i København d. 26. Juni 1906 (Se »Kvinden og Samfundet« Nr. 13 og 14, 1906) at indsende følgende Resolution til Justitsministeriet:

Da der endnu ikke af Myndighederne er foretaget noget i Anledning af den Resolution, der blev vedtaget paa et af Dansk Kvindesam­fund afholdt Møde i København den 26. Juni 1906 og indsendt til Justitsministeriet, opford­rer Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense i Juni d. A. atter Regering og Rigsdag til snarligt at tage under alvorlig Overvejelse, hvilke Foranstaltninger det maatte være nød­vendigt at træffe til Værn mod de hyppigt forefaldende grove Sædeligheds-forbrydelser. Dansk Kvindesamfund tillader sig i saa Hen­seende særlig at henlede Opmærk-somheden paa Nødvendigheden af en ændret Behandling af de saakaldte »formindsket tilregnelige« For­brydere og i Forbindelse dermed paa det øn­skelige i, at der her i Landet oprettes Anstal­ter - navnlig et Kriminalasyl - til Anbrin­gelse af saadanne Individer, hvis Indespær­ring er nødvendig for Samfundssikkerheden, og som ikke naturlig kan finde Optagelse i de nu bestaaende Straffe- eller Sindssygeanstalter.

Resolutionen vedtoges.

Fru Valeur Ingerslev havde i sit indleden­de Foredrag omtalt Ønskeligheden af mere Politi paa Landet. Dette tog Fru Stampe Feddersen op, støttet af flere, men man enedes om at henvise Overvejelsen heraf til det Ud­valg, man havde bemyndiget Fællesstyrelsen til at nedsætte.

 

Punkt XI.    De lokale Love.

Fru Nelly Hansen fremsatte det ønskelige i at faa mere ensartede Love for alle Kredse; de nuværende er meget forskellige; heldigst om de lokale Love blev indsendt til Fællesstyrel­sen til Godkendelse, inden de blev trykt; i hvert Fald bør Fælleslovenes § l findes som § l i alle de lokale Love.

Forhandlingen drejede sig særlig om, hvorvidt de lokale Love skulde indsendes til Godkendelse eller til Gennemsyn af Fællesstyrelsen. Sluttelig vedtoges det, at de lokale Love skulde indsendes til Fællesstyrelsens Godkendelse.

 

Punkt XII.     Mulige Lovændringer.

Da Kvinder har opnaaet kommunal Valg­ret vedtoges det i Fælleslovenes § l at slette Ordene »kommunale og«. - I Sammenhæng med, hvad der tidligere paa Mødet var blevet vedtaget, vedtoges følgende Lovændringer: I § 3 Linie 5 udgaar Ordene: »Mand og Hu­stru eller to Søskende, som bor sammen«, og erstattes med Ordene: »En Familie, som hører til samme Husstand«. - I samme Paragraf, Linie 9, tilføjes efter Ordet Medlemsbladet følgende: »For Medlemmer indmeldt efter 1. Juli betales det halve Kontingent til Fælleskassen for Indmeldelsesaaret«. - I § 9, Linie 5, forandres Tallene »4 og 5« til »7 og 8«, og i Linie 7 forandres Tallet »3« til »5«. - I § 14, Linie l, forandres Tallet »9« til »15».

 

Punkt XIII. Valg af Fællesstyrelse, af Til­synsmænd og af Stedfortrædere samt af Re­præsentanter til Danske Kvinders Nationalraad og Kvindernes Bygning.

Til Medlemmer af Fællesstyrelsen genvalg­tes: Fru Jutta Bojsen Møller med 161 Stem­mer, Fru Stampe Feddersen med 159 St., Overretssagfører Munch-Petersen med 158 St., Fru Nelly Hansen med 146 St.

Og nyvalgtes: Redaktionssekretær Svenn Poulsen med 160 St., Frk. cand. med. & chir. Thøger Sørensen med 147 St., Landstingsmand Jørgen Berthelsen med 138 St., Frk. cand. jur. Richmann med 128 St., Frk. Karen Johansen med 114 St., Fru Riising Rasmussen med 103 St., Fru Signe Bjørner med 97 St.

Til Stedfortrædere valgtes: Fru (Overlæ­rer) Petersen, Frk. Anna Jagd, Fru Johanne Asmund, Fru Holch og Fru Tolderlund.

Til Tilsynsmænd (Revisorer) genvalgtes: Frk. Anna Hjort og Fru Høgsbro.

Til Repræsentanter i D. K.’s Nationalraad genvalgtes: Frk. Anne Bruun og Fru Ragna Schou.

Til Repræsentant i  »Kvindernes Bygning« genvalgtes Frk. cand. jur. Henny Petersen.

 

Punkt XIV. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.

Der forelaa Indbydelse fra Holstebrokredsen og fra Esbjergkredsen. Det vedtoges at holde næste Aars Fællesmøde i Holstebro.

 

Uden for Dagsordenen bad Fru Stampe Fed­dersen Torsdag Formiddag om Ordet for at meddele, at Danskerne ved de nylig stedfundne Valg i Sønderjylland havde sejret i Sønderborg -Aabenraakredsen.

Denne Meddelelse vakte stærk Bevægelse og det vedtoges med den varmeste Tilslutning at afsende følgende Hilsen til vore Landsmænd Syd for Grænsen igennem et af D. K. S.s Medlemmer dernede:

»Dansk Kvindesamfund, samlet til Aarsmøde i Odense, sender Eder vor inderlige Lyk­ønskning til Udfaldet af Valget i Sønderborg -Aabenraakredsen.«

Det offentlige Møde

afholdtes   i   Fyns   Forsamlingshus  Fredag   5. Juni Kl. 3.

Fru Jutta Bojsen Møller holdt en af sine sædvanlige fornøjelige Taler, der mødtes med den varme Sympathi, hendes ejendommelige Personlighed ikke mindst paa Talerstolen vækker.

Frk. Kommunelærerinde Eline Hansen holdt den Tale, om hvorledes danske Kvinder har faaet kommunal Valgret, som hun skal holde ved den internationale Valgretsalliances Møde i Juni i Amsterdam som Udsending fra Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund og som Re­præsentant for danske Kvinder. Vi haaber se­nere i »Kvinden og Samfundet« at kunne bringe Frk. Eline Hansens kloge og klare Fore­drag.

Fru Stampe Feddersen talte varmt og vær­digt om, hvorfor Kvinder bør arbejde for at faa politisk Valgret.

Festlighederne.

Odense-Kredsen havde ordnet alt paa det bedste for de mange (ca. 180) Gæster. Der var Koncert i Læseforeningens Have, Sejltur ad Kanalen til »Fruens Bøge«, Fremvisning af »H. C. Andersens Hus« og af St. Knuds Kirke, hvor Organisten spillede overordentlig smukt paa Orgel - Stemningen ved Festmaaltidet var meget livlig; der var skrevet ikke færre end 6 Lejlighedssange, og der blev holdt en Mængde Bordtaler.

Telegrammer indløb fra Frk. Hasselbalch, Nørresundby, Trafikminister Høgsbro og Hu­stru, Sagfører Christensen, Aarhus, og Besty­rer Frandsen og Døtre, Fredericia.

Fru B. Scheuer.

Det vakte den største Beklagelse, at D. K. S.s udmærkede Sekretær, Fru B. Scheuer, vilde trække sig tilbage fra sin Post. Der lød mange varme og velfortjente Lovord ved Mø­det om den store Dygtighed og Samvittigheds­fuldhed, hvormed hun har røgtet sit Hverv og den sjældne Elskværdighed, der bestandig har præget hendes Optræden. Gang paa Gang hyl­dedes hun ved Festmaaltidet, og hun maa sik­kert have mærket, hvor mange Venner hun har vundet i Dansk Kvindesamfund. Redak­tionen af »Kvinden og Samfundet« føjer sin hjertelige Tak for godt Kammeratskab til de andres Tak.