« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindevalgret i Ny Zeeland

« Se emneord

Den   Internationale   Kvinde-Stemmerets Alliance har udsendt en Piece med ovenstaaende Titel forfattet af Mrs. K. A. Sheppard, Præsident for Ny Zeelands Kvinderaad. Piecen, der er udkommen paa En­gelsk, vil i Tusindvis af Eksemplarer blive, spredt Verden over gennem de nationale Kvindestemmeretsforeninger; den vil ogsaa kunne faas gennem Danske Kvinde­foreningers Valgretsforbund.

Formaalet med denne Piece er at be­vise, ud fra et Land med 15 Aars Erfaring for Kvindestemmeret, 1) at Kvinderne er glade for Stemmeretten, og at de kvinde­lige Vælgere procentvis møder omtrent lige saa talrigt ved Stemmeurnen som Mæn­dene, 2) at Kvindestemmeretten virker til Gavn for det Land, i hvilket den er ind­ført, 3) at den ikke medfører nogen Ulem­per for Hjemmene og derigennem for Sam­fundet, som dens Modstandere plejer at befrygte.

Paa  Ny Zeeland har Kvinderne siden 1893 haft politisk Valgret paa samme Vilkaar som Mændene (almindelig Valgret fra 21 Aars Alderen), derimod er Kvinder­ne ikke valgbare. Valgene afholdes hvert 3die Aar, og de første Valg i 1893 afhold­tes tre Maaneder efter, at den nye Lov var givet. Ikke destomindre havde 78 pCt. af de voksne Kvinder forlangt sig optaget paa Valglisterne, og over 85 pCt. af disse afgav deres Stemme, til Trods for at Befolknin­gen paa mange Steder bor spredt med ret betydelige Afstande til Valgstederne og mindre gode Samfærdselsmidler. Ved Val­get i 1905 var der 212,876 stemmeberetti­gede Kvinder, og af disse afgav 175,046 eller over 83 pCt. deres Stemme. De til­svarende Tal for Mændene var i samme Aar 263,597 Vælgere med 221,611 afgivne Stemmer eller 84 pCt. Det har endvidere vist sig, at Mændenes Deltagelse i Valgene er steget, siden Kvinderne ogsaa deltager i disse, og der lyder fra alle Sider Vidnes­byrd om, at Kvinderne afgiver deres Stem­me ud fra en bestemt Overbevisning og uden i højere Grad end Mændene at lade sig paavirke af mindre vigtige Hensyn.

Siden Kvinderne fik Valgret, har den so­ciale Lovgivning paa Ny Zeeland taget et mægtigt Opsving. Eksempelvis nævnes, at der er givet Love til Begrænsning af Forhandling og Udskænkning af spirituøse Drikke, en forbedret Alderdomsforsørgelseslov er bleven gennemført, forskellige Forhold vedrørende Familieretten er for­bedrede, der er vedtaget Beskyttelseslove for arbejdende Kvinder og Børn, og endelig er Skolevæsenet bleven betydelig for­bedret. Paa den anden Side er det poli­tiske Liv ikke undergaaet den radikale Omvæltning, som Kvindestemmerettens iv­rigste Forkæmpere havde ventet, men det erkendes dog, at Tonen paa Valgdagen er bleven langt bedre, ligesom Rigsdagsmæn­denes moralske Kvalitet ogsaa synes bedre, siden Kvinderne deltager i Valgene.

Skønt det selvfølgelig ret ofte hænder, at Mand og Hustru stemmer paa hver sin Kandidat, hævdes det dog, at man i intet Tilfælde har hørt om, at dette har forstyr­ret Familielivet. Mødre med smaa Børn tager i Reglen disse med til Valgstedet og overlader dem til en kvindelig Slægtning eller Nabo, medens de gaar indenfor i Valglokalet for at stemme. Valgdagen er en almindelig Fri- og Festdag, men siden Kvinderne deltager i Valgene, ser man paa denne Dag kun meget faa berusede paa Gaden.

For at man ikke skal tro, at Mrs. Sheppard har tegnet et ensidigt Billede af Forholdene, afslutter hun sin Piece med en Række Udtalelser fra ansete Mænd, flere Ministre og andre høje Embedsmænd med Førsteministeren i Spidsen, Rigsdagsmænd cg Pressefolk, og alle disse er enige i at udtale, at Kvindevalgretten har virket til Gavn for Landet, og at den ingensomhelst Ulemper har ført med sig.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Regioner