« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgret i Ny Zeeland
Den Internationale Kvinde-Stemmerets Alliance har udsendt en Piece med ovenstaaende Titel forfattet af Mrs. K. A. Sheppard, Præsident for Ny Zeelands Kvinderaad. Piecen, der er udkommen paa Engelsk, vil i Tusindvis af Eksemplarer blive, spredt Verden over gennem de nationale Kvindestemmeretsforeninger; den vil ogsaa kunne faas gennem Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund.
Formaalet med denne Piece er at bevise, ud fra et Land med 15 Aars Erfaring for Kvindestemmeret, 1) at Kvinderne er glade for Stemmeretten, og at de kvindelige Vælgere procentvis møder omtrent lige saa talrigt ved Stemmeurnen som Mændene, 2) at Kvindestemmeretten virker til Gavn for det Land, i hvilket den er indført, 3) at den ikke medfører nogen Ulemper for Hjemmene og derigennem for Samfundet, som dens Modstandere plejer at befrygte.
Paa Ny Zeeland har Kvinderne siden 1893 haft politisk Valgret paa samme Vilkaar som Mændene (almindelig Valgret fra 21 Aars Alderen), derimod er Kvinderne ikke valgbare. Valgene afholdes hvert 3die Aar, og de første Valg i 1893 afholdtes tre Maaneder efter, at den nye Lov var givet. Ikke destomindre havde 78 pCt. af de voksne Kvinder forlangt sig optaget paa Valglisterne, og over 85 pCt. af disse afgav deres Stemme, til Trods for at Befolkningen paa mange Steder bor spredt med ret betydelige Afstande til Valgstederne og mindre gode Samfærdselsmidler. Ved Valget i 1905 var der 212,876 stemmeberettigede Kvinder, og af disse afgav 175,046 eller over 83 pCt. deres Stemme. De tilsvarende Tal for Mændene var i samme Aar 263,597 Vælgere med 221,611 afgivne Stemmer eller 84 pCt. Det har endvidere vist sig, at Mændenes Deltagelse i Valgene er steget, siden Kvinderne ogsaa deltager i disse, og der lyder fra alle Sider Vidnesbyrd om, at Kvinderne afgiver deres Stemme ud fra en bestemt Overbevisning og uden i højere Grad end Mændene at lade sig paavirke af mindre vigtige Hensyn.
Siden Kvinderne fik Valgret, har den sociale Lovgivning paa Ny Zeeland taget et mægtigt Opsving. Eksempelvis nævnes, at der er givet Love til Begrænsning af Forhandling og Udskænkning af spirituøse Drikke, en forbedret Alderdomsforsørgelseslov er bleven gennemført, forskellige Forhold vedrørende Familieretten er forbedrede, der er vedtaget Beskyttelseslove for arbejdende Kvinder og Børn, og endelig er Skolevæsenet bleven betydelig forbedret. Paa den anden Side er det politiske Liv ikke undergaaet den radikale Omvæltning, som Kvindestemmerettens ivrigste Forkæmpere havde ventet, men det erkendes dog, at Tonen paa Valgdagen er bleven langt bedre, ligesom Rigsdagsmændenes moralske Kvalitet ogsaa synes bedre, siden Kvinderne deltager i Valgene.
Skønt det selvfølgelig ret ofte hænder, at Mand og Hustru stemmer paa hver sin Kandidat, hævdes det dog, at man i intet Tilfælde har hørt om, at dette har forstyrret Familielivet. Mødre med smaa Børn tager i Reglen disse med til Valgstedet og overlader dem til en kvindelig Slægtning eller Nabo, medens de gaar indenfor i Valglokalet for at stemme. Valgdagen er en almindelig Fri- og Festdag, men siden Kvinderne deltager i Valgene, ser man paa denne Dag kun meget faa berusede paa Gaden.
For at man ikke skal tro, at Mrs. Sheppard har tegnet et ensidigt Billede af Forholdene, afslutter hun sin Piece med en Række Udtalelser fra ansete Mænd, flere Ministre og andre høje Embedsmænd med Førsteministeren i Spidsen, Rigsdagsmænd cg Pressefolk, og alle disse er enige i at udtale, at Kvindevalgretten har virket til Gavn for Landet, og at den ingensomhelst Ulemper har ført med sig.
