« Tilbage til søgeresultaterne
En Samling Mindedage for danske Kvinder
I forrige Nr. Side 164 er der indløbet en kedelig Trykfejl. I Fodnoten første Linie staar Marie Andersen, skal være Marie Arnesen.
II.
Den Afhandling af Pauline Worm, der fulgte med Indstillingen fra Skolemødet i Aarhus 25.Maj 1858 om Lærerinders Ansættelse ved de kommunale Skoler, sluttede sig i Tanken til hendes Artikler fra April 1852 og indeholdt en fuldstændig Plan med Forslag om Uddannelse og Eksamen for Lærerinder, forskellig i Omfang efter Skolens Art (3 Grader, svarende omtrent til vore Forskolelærerinder, almindelige Skolelærerinder og Lærerinder ved Mellemskoler) og med Ret for særlig dygtige Lærerinder til endog at blive Bestyrerinder. Hun har i Sandhed vist sig at være forud for sin Tid, men har ogsaa helt ud faaet Ret af Eftertiden. - Minister Monrad tog Tanken op og fandt kraftig Støtte for den hos Københavns Skoledirektør V. A. Borgen, hans senere Eftermand som Minister, medens Biskopperne Brammer og Martensen stillede sig meget tvivlende overfor Spørgsmaalet. Ved kgl. Resolution af 10. Novbr. 1859 indrettedes en aarlig Eksamen for slige Lærerinder, som dog kun skulde finde Anvendelse i Pigeklasser (altsaa kun i København og Købstæderne). Den holdtes første Gang i Oktbr. 1860, og 4 Kvinder tog Eksamen, alle uddannede under Frk. Zahle og Anna Hjort. En af dem, Emma Augusta Holmsted*), blev allerede 1861 ansat ved Københavns Skolevæsen, og snart fulgte flere andre efter.
*) Emma Holmsted blev allerede 1863 Overlærerinde ved de forenede Kirkeskoler (den første af denne Stilling i København - 1871 fulgte 5 andre efter) og blev 1868 gift med juridisk Kandidat, senere Redaktør og Minister V. Hørup.
1890 vare 750 eksaminerede Lærerinder ansatte ved det kommunale Skolevæsen i Danmark, og 1908 er Tallet vokset indtil omtr. 2000 (Jfr. Joakim Larsen: Den danske Folkeskoles Historie 1818-98. S. 259-63).
Maj 1863 aabnedes den første Folkehøjskole for Piger, nemlig Kr. Kold’s i Dalby.
26. Maj 1863 aabnedes Diakonisse-Stiftelsen paa Frederiksberg i Smallegade, i den saakaldte Teglgaard; den fik 1875-76 sin nye Bygning med Hospital og Kirke (Emmaus-Kirke).
I Foraaret 1864 ansattes den første kvindelige Telegrafist, nemlig Mathilde Fibiger, som i Vinterens Løb havde uddannet sig hertil i Haderslev og senere i Helsingør, hvor hun ogsaa fik sin første Plads. Hun blev fast ansat 1866 og var fra Januar 1869 et godt Aars Tid Bestyrerinde af Stationen i Nysted. Hun var saaledes Banebryderske for sit Køn paa dette Arbejdsomraade, ligesom Søsteren Ilia i Sygeplejegerningen. Den første, som fulgte hendes Forbillede, var Anna Bothilde Schoppe (f. 1841, fast ansat 1868, fik Afsked 1874), der ogsaa 1870 blev hendes Eftermand i Nysted. Dog var allerede 1867 Johanne Frederikke Fischer Bestyrerinde af Stationen i Holbæk, og 1874 indtog 7 andre Kvinder samme Stilling ved nogle mindre Stationer, men ingen af dem var virkelig Telegrafist. 1886 var der 24 kvindelige Telegrafister, 1896 36, 1906 107.
Jan. 1867. Musikkonservatoriet i København aabnedes med lige Adgang for begge Køn; som det synes, er det blevet stærkere besøgt af Kvinder end af Mænd.
29. Marts 1867 Lov om Lærerinders Ansættelse ved de kommunale Skoler, dels i Købstæderne i de almindelige Skolefag, altsaa ikke som hidtil alene i Pigeklasser, dels paa Landet som Andenlærere. Hermed fik den otte Aar tidligere indrettede Eksamen for Lærerinder sin væsentlige Betydning.
1871 blev Olivia Serritslev (gift med Kantoren) Organist i Stege. Hun synes at have været den første kvindelige Organist i Danmark, men snart fulgte andre efter. Saaledes blev Edel Thye, f. Jæhnigen, 1875 ansat i Vordingborg, og af omtrent 160 Organistembeder her i Landet var i Aaret 1906 de 31, altsaa en Femtedel, givne til Kvinder (Jvf. J. Foss, Organist-og Kantorembeder i Danmark. 1906).
15. Decbr. 1871 stiftedes Dansk Kvindesamfund af Frederik Bajer og hans Hustru Mathilde Bajer. Uagtet det havde nogen Del i den senere Oprettelse af Handels- og af Tegneskolen for Kvinder, havde det dog efter 12 Aars Tilværelse, 31. Decbr. 1883, kun opnaaet at samle 138 Medlemmer. Under en efterhaanden helt nydannet Styrelse fik det i Løbet af 1884 et saadant Opsving, at det ved Aarets Udgang talte 595 Medlemmer, altsaa mere end det firdobbelte Tal.
1. Oktbr. 1872 stiftedes Kvindelig Læseforening i København.
Endnu 1879 havde den kun samlet 247 Medlemmer; men siden den Tid er Medlemstallet stadig vokset og udgjorde 1907 over 3300. Samtidig steg dens aarlige Indtægt fra 3,600 Kr. til 34,700, og Bogsamlingen tæller nu omtr. 50,000 Bd. Dens første Formand var Charlotte Klein (1872-74), derefter fulgte Benedicte Arnesen Kall (1874-75) og Kirstine Frederiksen (1875-80). Ragnhild Goldschmidt var Formand fra 1881 indtil sin Død 17. Oktbr. 1890, og siden Febr. 1891 har Sophie Alberti haft dette Hverv.
1. Novbr. 1872 aabnedes Handelsskolen for Kvinder, som bestod indtil Novbr. 1906 og fra første Færd blev styret af Caroline Testman.
30. Oktbr. 1873 affattedes Fundatsen for Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris, der skulde underholde og oplære fattige Pigebørn til Tjenestepiger. I Sommeren 1874 begyndte Stiftelsen at træde i Virksomhed, men blev i den følgende Tid væsenlig udvidet.
25. Juni 1875 udkom kgl. Anordning, som gav Kvinder Adgang til at tage Studentereksamen og de andre akademiske Eksamener, kun ikke den theologiske.
4. Jan. 1876 aabnedes Tegneskolen for Kvinder, styret indtil Juni 1907 af Charlotte Klein og i dette Tidsrum besøgt af 1116 Elever.
2. Maj 1877. Bekendtgørelse om Adgang for Kvinder til at tage Tandlægeeksamen.
9. Juli 1877. De to første kvindelige Studenter: Johanne Gleerup og Nielsine Nielsen. Indtil 1884 havde kun 12 taget Studentereksamen; 1885-98 tog derimod 42, 1890-94 62, 1895-99 106, 1900-07 næsten 300 denne Eksamen. Af de 116 fra Aarene 1877-94 tog de 24 Eksamen med Udmærkelse.
15. Novbr. 1877 oprettedes Magdalene-hjemmet, forlagt 1896 til Skovtofte ved Lyngby.
1877 ansattes den første Kvinde, der senere blev Postmesterske, nemlig Frøken Marie Sofie Amalie Korup i Valby (fast ansat 18. Juni 1878), dog kun som Postekspedient; som saadan var allerede 1875 Elisabeth Rasmussen ansat i Esrom.
(1860-70 var enkelte Kvinder, mest Enker, enten Postekspedienter eller Postholdersker eller varetog Befordrings- eller Færgevæsenet, dog kun paa mindre Steder; 1863-69 var Frk. Olavius Postekspedient i Fredensborg; men dissse Beskikkelser skyldtes utvivlsomt rent personlige Hensyn. Hidtil er dog forholdsvis faa Kvinder bleven ansat i Postvæsenets Tjeneste: 1908 er der to Postmestersker i Esrom og i Svaneke, samt en Postekspedient i Kjellerup; men dertil maa føjes en del Assistenter og private Fuldmægtige, samt adskillige Brevsamlersker.
1. Juni 1879 ansattes den første Kvinde som Assistent i Statistisk Bureau: Anna Sofie Gad.
1. April 1880 stiftedes Foreningen til Værn for enligt stillede Kvinder med Værnehjemmet »Bethania«.
7. Maj 1880. Lov om gift Kvindes Raadighed over, hvad hun fortjener ved Selverhverv; fremgaaet efter et Forslag af Folketingsmand Frederik Bajer.
12. Jan. 1881 opførtes paa det kgl. Teater C. Hostrups Skuespil »Eva«, som først rørte Spørgs-maalet om Hustruens Del i Raadigheden over Børnenes Opdragelse, der efter Loven alene tilkommer Ægtemanden.
Decbr. 1881. Den første kvindelige Tandlæge: Marie Pihlkjær, senere bosat i Aarhus. Der hengik 7-8 Aar, inden nogen fulgte efter; men 1907 var der 54 kvindelige Tandlæger her i Landet.
12. Maj 1882. Kgl. Anordning om Kvinders Adgang til at tage den almindelige Forberedelses-eksamen, saavel som de Eksamener, til hvilke den giver Adgang.
Jan. 1885 begyndte Dansk Kvindesamfund Udgivelsen af sit Maanedsskrift »Kvinden og Samfundet«. I Aarets sidste Maaneder udkom endvidere dets to første Smaaskrifter: Emil Elberling, Kvindens Stilling i det offentlige Liv, og Emil Jürgensen, Det uægte Barn og dets Moders Retsstilling.
Jan. 1885. Den første kvindelige cand. med., Nielsine Nielsen. Johanne Gleerup fulgte efter 1887, og indtil 1901 havde ialt 25 taget lægevidenskabelig Eksamen. 1908 opgives 29 kvindelige Læger i Danmark, deraf 14 i København.
10. April 1885 fik Skuespillerinde Louise Phister Fortjenstmedaillen i Guld. Senere har 15 Kvinder faaet denne Udmærkelse, som end ikke Fru Heiberg opnaaede i sin Tid, nemlig Malerinden Bertha Wegmann (1892), Skuespillerinderne Josefine Eckardt og Betty Hennings (1900), Forfatterinden Emma Gad (1905), Skolebestyrerinderne Nathalie Zahle (1891), Marie Kruse (1894), Charlotte Klein (1901), Louise Winteler (1903), og Theodora Lang (1907), samt 6 for Deltagelse i Velgøren-hedsarbejdet, deraf Regitze Barner (1892), for Værnehjemmet for Kvinder og Thora Esche (1902) for Magdalenehjemmet.
1855 begyndte baade Erna Juel Hansen og Poul Petersen at uddanne Lærerinder i Gymnastik, den første efter det svenske, den anden efter sit blandede saakaldt »danske« System. De fleste nu ansatte Gymnastik- og Svømme-Lærerinder er udgaaede fra Poul Petersens Undervisning.
1. Septbr. 1885 aabnedes det kongelige Kapel for Kvinder, idet Agnes Dahl ansattes som Harpenistinde (fast ansat 1886).
13. Marts 1886 fik Nathalie Zahles Skole Ret til selv at holde Studentereksamen.
Novbr. 1886 stiftedes Kvindelig Fremskridtsforening, som 1888 begyndte Udgivelsen af Kvindebladet »Hvad vi vil«.
19. Jan. 1887. Den første kvindelige cand. philol: Anna Hude.
15. Juni 1887: Den første kvindelige eksam. jur.: Nanna Berg; men en Højesteretsdom af 9. Oktbr. 1888 nægtede hende Ret til at møde som Sagførerfuldmægtig, og gjorde saaledes hendes Eksamen værdiløs.
1. Oktbr. 1888 aabnedes Statens nye Kunstskole for Kvinder.
1. April 1889 gav et Regulativ Kvinder Adgang til Tandlægeskolen.
12. April 1889 tilstod tvende Lønningslove for Post- og Telegrafvæsen Kvinder lige Adgang med Mænd til Oplærelse og Ansættelse i disse Tjenester.
21. Decbr. 1889 tog Sofie Hansen, nu Fru Rostrup, den første Magisterkonferens i Naturhistorie.
22. Oktbr. 1890 tog Ida Falbe-Hansen den første Magisterkonferens i nordisk Filologi med tre Forelæsninger; de første, som en Kvinde har holdt paa Universitetet.
5.Maj 1891. Den første kvindelige Landbrugskandidat, Kirstine Lauritzen; hidtil har kun een, Helga Sehested, fulgt efter paa denne Bane.
1. Septbr.. 1891 fik Anna Hude Ansættelse i Rigsarkivet.
1. Decbr. 1891 udkom Fanny Tuxens Fortælling »Under Loven«, der alvorlig og indtrængende paaviser, hvor retløs den gifte Kvinde i Virkeligheden staar overfor en hensynsløs Ægtefælles Vilkaarlighed og Herskesyge.
30. Marts 1892. Lov om Oprettelse i Vejle af et Statsseminarium for Forskole-Lærerinder; desuden er oprettet et privat af Theodora Lang i Silkeborg.
31. Maj 1892 tog baade Hanne Adler og Kirsten Bjerrum, senere Fru Meyer, Magisterkonferens i Fysik; faa Maaneder senere aabnede den første en Fællesskole for Drenge og Piger.
2. Febr. 1893. Den første cand. polit: Meta Hansen.
24. Marts 1893. Den første Dr. phil,: Anna Hude med en historisk Afhandling om »Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning«. (1905 blev Anna Kirsten Thaning den anden Dr. phil.).
1. Aug. 1894 blev Henriette Petersen den første Skoleinspektrice under Kjøbenhavns kommunale Skolevæsen (1903 og 1906 har endnu to Kvinder faaet saadant Embede).
1. Marts 1895 aabnede Lov om Tilsyn med Plejebørn Kvinder Adgang til det første kommunale Ombud.
2. Maj 1895. Den første Havebrugskandidat: Vilhelmine Marie Christensen. I Aarene 1904-07 har 6 andre Kvinder fulgt efter.
3. Maj 1895 aabnedes den første Husholdningsskole i Sorø af Eline Eriksen. Her begynd-te 1901 Uddannelse af Vandrelærerinder til Vejledning for Husmødre paa Landet; senere (1906) udviklet til et særligt Husholdnings-Seminarium under Ledelse af Magdalene Lauridsen.
16. Maj 1895 aabnedes i København Fagskolen for Syersker.
16. Decbr. 1895 tilsagde Lov om Ordning af Statens statistiske Bureau Kvinder lige Adgang med Mænd til de i Loven nævnte Bestillinger (d. v. s. som Assistenter). Forslag om at tilføje Ordet »Embeder« har i tre Rigsdagssamlinger 1903-06 været forelagt Folketinget og er der blevet vedtaget, men har ikke kunnet gennemføres i Landstinget.
1896. Den første farmaceutiske Kandidat: N. P. Schousen; indtil 1907 har endnu 21 Kvinder taget denne Eksamen.
1896 godkendtes af Staten 4 private Lærerinde-Seminarier.
Marts 1897 vandt Herdis Krarup Universitetets Guldmedaille for Besvarelse af den matematiske Opgave; i Marts 1900 vandt hun en ny for Besvarelse af den filosofiske. Desuden har Marie Birgit Trolle 1902 vundet Guldmedaille for en fysisk Afhandling og Ellen Jørgensen 1905 for en historisk. Den sidstnævnte fik ogsaa i Juni 1908 en historisk Afhandling optagen i Videnskabernes Selskab.
5. Septbr. 1898 valgtes Anna Hjort først til Medlem af en Skolekommission i København.
5. Marts 1899 stiftedes Dansk Kvinderaad som et Led af det internationale Kvinderaad, stiftet 1888 i Washington.
24. Marts 1899 tilstod Lov om Folkeskolen Enker med skolepligtige Børn Adgang til at blive Medlemmer af Skolekommissionen.
7. April 1899 udkom Lov om Hustruens Myndighed og om Formuesforhold mellem Ægtefæller (Ægtepagt - Udvidelse af Hustruens Særeje - Begrænsning af Mandens Eneraadighed over Fællesboet - Adgang til Bodeling).
2. Febr. 1900 tog Anna Marie Nøkkentved den nye økonomisk-statistiske Eksamen og fik næste Aar Ansættelse som Assistent i Finansministeriet.
20. Novbr. 1901 blev Annette Vedel kvindelig Arbejdsinspektør.
Jan. 1902 tog Dagny Hostrup og Charlotte Louise Warberg polyteknisk Eksamen; enkelte Kvinder har siden fulgt deres Forbillede.
13. Marts 1903. Lov om Fuldmyndigheds Bevillinger for Kvinder under 25 Aar ligesom for Mænd.
24. April 1903. Lov om højere Almenskoler, hvorved Kvinder fik Adgang til baade at blive Lærerinder og til at nyde Undervisning. Enkelte private lærde Skoler havde i Aarene 1895-1900 optaget Piger saa vel som Drenge, og senere havde nogle Statsskoler undtagelsesvis gjort det samme. Efter Lovens Udstedelse har Piger i stort Omfang gjort Brug af den aabnede Adgang.
15. Maj 1903 Lov om Menighedsraad med Valgret og Valgbarhed for Kvinder, baade gifte og ugifte, over 25 Aar lige med Mænd. Som Følge af denne Lov fik en Kvinde, Thyra Jensen, 1904 Sæde i det kirkelige Udvalg.
Oktbr. 1903 aabnede Købmandsskolen i København sig for Kvinder.
Oktbr. 1904 stiftedes »Politisk Kvindeforening« med Dr. Anna Hude til Formand fra Jan. 1905 til Oktbr. 1907; hun efterfulgtes af cand. polit. Meta Hansen. Oktbr. 1906 optoges det nye Navn: »Københavns Kvindevalgrets-Forening«, og samtidig satte den sig til Opgave at grundlægge lignende Foreninger rundt om i Landet. Som Frugt af deres Virksomhed opstod 24. Novbr. 1907 »Landsforbundet for Kvinders Valgret«.
15. Juni 1905. Den første cand. jur.: Henny Petersen, netop 18 Aarsdagen efter, at Nanna Berg blev eksam. jur.; efter hende fulgte 1907 Astrid Rickmann.
6. April 1906. Lov om Adgang for Kvinder til at blive Sagfører, hvad allerede Proceskommissionen 1899 havde optaget i sit Udkast.
9. Marts 1906. Den første Dr. med.: Eli Møller.
4. Maj 1907 Lov om Valg til Hjælpekasser, hvorefter Kvinder faa Valgret og Valgbarhed lige med Mænd, idet man følger det norske Forbillede (Lov 29. Maj 1901) og giver Hustruen Valgret, saafremt hendes Ægtefælle er Skatyder. De første Valg holdtes i Marts 1908, og Udfaldet var dette, at ved de omtvistede Valg (fortrinsvis i Købstæderne) synes omtr. to Femtedele af de valgberettigede Kvinder at have afgivet deres Stemmer, medens af de mandlige Vælgere Halvdelen tog Del i Stemmegivningen. Af et første Valg at regne maa en saa stor Deltagelse siges at være meget tilfredsstillende. Da det i Juni 1866 ved Folketingsvalgene gjaldt om Vedtagelse eller Forkastelse af den gennemsete Grundlov, stemte efter 18 Aars politisk Liv kun to Femtedele af samtlige Vælgere (Mænd paa 30 Aar). (Jvf. Victor Elberling, Hjælpekassevalget i »Vor Fremtid« ).
23. Maj 1907 ansattes Birgitte Berg Nielsen som Statens Konsulent og Tilsynsførende med Husholdningsskolerne. Hun havde 1905 oprettet en »Fagskole for Husholdning«.
Juni 1907 aabnede Teknisk Skole i København sig for Kvinder, ligesom de tekniske Skoler rundt om i Landet tidligere havde gjort.
1. Oktbr. 1907 ansattes Mathilde Zahle som Rigsdags-Stenograf. Allerede 1890 var Elisabeth Grundtvig bleven Stenografskriver, medens hun ikke - som Kvinde - kunde opnaa den sædvanlige Stilling som Stenografassistent, fordi Landstingets daværende Formand C. Liebe ikke vilde give sit Samtykke dertil. Senere blev Modstanden opgiven, og flere Kvinder har derefter indtaget denne Stilling, der aabner Udsigt til Forfremmelse som virkelig Stenograf.
20. April 1908. Lov om kommunale Valg giver Kvinder, gifte saavel som ugifte, Valgret og Valgbarhed til alle kommunale Raad lige med Mænd, i Henhold til den samme Regel, som 1907 fastsattes for Valgene til Hjælpekasser.
27. Maj 1908. Lov om Kvinders Adgang til at blive Fuldmægtige hos Retsembedsmænd, ligesom det ogsaa er bestemt i den almindelige Lov om Rettens Pleje.
27. Maj 1908. Lov om nogle Ændringer i Kvinders Retsstilling fastsætter, at Kvinder kan være Værger (Enker og ugifte Mødre er fødte Værger for deres Børn, undre Kvinder kan beskikkes eller indsættes dertil ved Testamente), samt Forlovere og Vidner ved Retshandlers Indgaaelse; endvidere skal Moderens Samtykke til et umyndigt Barns Ægteskab kræves ligesaavel som Faderens.
27. Maj 1908. Lov om Hustruers og Ægtebørns Retsstilling giver nærmere Regler for Faderens Underholdspligt overfor Børnene og for Midlerne til at fremtvinge dens Opfyldelse, samt foreskriver, at den Ægtemand, som ikke sørger forsvarlig for Hustru og Børn, af Øvrigheden kan tilpligtes at udrede et bestemt Tilskud til Husholdningen og til deres øvrige Fornødenheder, hvilket stilles til Hustruens Raadighed.
27. Maj 1908. Lov om Børn udenfor Ægteskab og deres Forældre skærper i flere Retninger Faderens Underholdspligt og letter Moderen Inddrivelsen af hans skyldige Bidrag, hvorhos Afsoningen af det manglende Bidrag fastsættes til en længere Fængselstid end hidtil.
(Disse tre Love, der saa væsenlig forbedrer Kvindernes retslige Stilling og udjævner tidligere Misforhold, danner et lignende Trekløver som Lovene af 29. Decbr. 1857).
