« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
Anti-Suffragist Bevægelsen i Amerika og England.
Som Indledning til Dannelsen af en Anti-Kvindestemmerets Forening i England har den bekendte Forfatterinde, Mrs. Humphry Ward offentliggjort en Artikel i »Times«*), i hvilken hun søger at bevise, at Kvindestemmeretsbevægelsen i Amerika efter 60 Aars Agitation, nu er i Tilbagegang, og at denne Tilbagegang ikke skyldes Mændene, men Kvinderne.
*) Gengivet i Udtog i »Natt.« for Fredag Aften d. 24. Juli d. A., hvorefter »Natt.« er bleven anmodet om ogsaa at optage Dr. Shaws Svar.
Mrs. Wards Artikel har fremkaldt et Svar i »Times« fra Rev. Dr. Anna Shaw, Præsidenten for Amerikas Nationale Kvinde-Stemmerets Forbund. Dr. Shaw meddeler som Svar paa Paastanden om Bevægelsens Tilbagegang i Amerika, at »ikke alene er Medlemstallet i Amerikas Nationale Kvinde-Stemmerets Forbund større nu end nogensinde før, men i de sidste fire Aar er Stemmeretsbevæ-gelsen tiltraadt af mange af de mest indflydelsesrige Organisationer i vort Land. I Aaret 1904 indsendte 339 Organisationer (ikke Kvinde-Stemmeretsforeninger) officiel Meddelelse om, at dette havde fundet Sted til vort nationale Hovedkontor. Siden da er dette Antal forøget saa stærkt, at vi nu har over 500 Organisationer, af hvilke flere har et Medlemsantal af Hundreder af Tusind, der har tiltraadt Stemmeretskravet. «
Mrs. Wards Paastand om, at Afskaffelsen af Kvinders Valgret skulde have været paa Tale i to Stater - Connecticut og Ohio - besvares af Dr. Shaw med, at en uofficiel Diskussion i Ohio om en saadan Afskaffelse, mødte en saa kraftig Protest fra baade Mænd og Kvinder, at Lovgiverne forsikrede dem, at det ikke var Hensigten at forandre Valgloven til Skoleraadene, og der er i Øjeblikket over hundrede Kvinder i Skoleraadene i Ohio. Med Hensyn til Byerne New Yorks og Bostons Skoleraad, i hvilke der ikke findes Kvinder, oplyser Dr. Shaw, at disse Raad ikke vælges, men udnævnes af Mayoren i New York. I Landdistrikterne til New York, hvor Kvinderne har Valgret til Skole-raadene, sidder der derimod Snese af Kvinder i disse, og Præsidenten for New Yorks Kvinde-Stemmeretsforening har ogsaa præsideret i Skoleraadet i sin Kommune i mange Aar.
Mrs. Wards Udtalelse om, at Stemmeretsbevægelsen er hæmmet af Kvinderne selv, - Beviset herfor skulde være, at Staten Oregon nylig med 10,000 Stemmers Majoritet har forkastet et Forslag om at give Kvinder politisk Valgret, efter at Kvinderne selv havde organiseret Modstanden mod dette Forslag - møder en kraftig Protest fra Dr. Shaw. Hun skriver: »Det er sandt, at en Grundlovs-ændring blev forkastet med 10,000 Stemmers Majoritet i Oregon, men det er ikke sandt, at dette Nederlag skyldtes den lille Flok Kvinder, der er kendt under Navnet »Oregon Forening mod Kvinders Valgret«. Ændringen blev slaaet ned af de samme Magter, der har modsat sig ethvert Skridt til Kvinders Frigørelse lige fra Bevægelsens Begyndelse i de Forenede Stater, og disse er Gerrighed og Last i Forening. - Efter Valgene i Oregon fortalte disse »Magters« Agent i et Interview, hvorledes Sagen var gaaet for sig. Han opgav Antallet af Mænd, der havde været brugt til at bringe Ændringen til Fald, hvor meget der var betalt dem derfor etc., men han nævnede ikke engang Anti-Stemmeretsforeningen. Den organiserede Spiritus-Handel og et mægtigt Jærnbane-selskab slog Kvinde-Stemmeretten i Oregon og brugte mere end 300,000 Dollars til at gøre det. Den Indflydelse, der gjorde sig gældende ved Valget, var ikke den lille Flok saakaldte »hjemelskende Kvinder i Oregon«, men det Opraab, som Statens Spiritushandler-Forening sendte til de 2000 Detailforhandlere med Opfordring til, at enhver af dem skulde søge at sikre 25 Stemmer for saaledes at opnaa de 50,000 Stemmer, der var nødvendige for at forkaste Kvinde-Valgrets Forslaget og derigennem sikre Fortsættelsen af Spiritushandelen i Staten.«
Mrs. Ward har repliceret til Dr. Shaw i »Times«, men uden synderligt Held.
»Women’s Franchise«.
Tyskland.
Den tyske Afdeling af den Internationale Abolitionistiske Føderation har afholdt sin anden Generalforsamling, der særlig beskæftigede sig med Fordringer om forskellige Ændringer i den tyske Straffelov vedrørende Prostitutionen. Efter en længere Forhandling, enedes man om følgende Fordringer:
1. Begrebet Bordel skal nøje defineres, og enhver Art Bordeldrift skal straffes med Tugthus.
2. Blot Udlejning til Prostituerede uden Egennytte og Udbytning, skal være straffri.
3. Børn og unge Mennesker under 18 Aar, der vokser op i en Familie eller Bolig, hvor der drives Prostitution, skal fjernes fra disse Omgivelser ved det Offentliges Indgriben.
Punkt 2 havde særlig vakt Diskussion og Protest, men denne Fordring er nødvendig, fordi den nuværende Lovbestemmelse om, at blot Udlejning til Prostituerede er strafbar, gør enhver Husvært til Spion og Sædelighedsdommer overfor sine kvindelige Lejere, og mange anstændige Værter foretrækker overhovedet slet ikke at udleje til enlige Kvinder. Derved vanskeliggøres det ofte i høj Grad enlige, selverhvervende Kvinder at faa Bolig.
Den nye danske Lov til Bekæmpelse af Protutionen og Kønssygdommene, gav ogsaa Anledning til Debat. Den danske Lov, der ophæver Indskrivningen og Bordeluvæsenet, hilstes som et Fremskridt, dog befrygtede man, at dens drakoniske Straffe enten vilde bringe dens Anvendelse til at blive blot paa Papiret, eller bringe dens Udøvelse til kun at rettes mod de Prostituerede og derved skabe en ny Undtagelseslov mod Kvinderne. Imidlertid anses den danske Lov som et interessant Eksperiment, af hvis Erfaringer ogsaa de store Stater senere vil kunne drage Lære.
»Neues Frauenleben«.
