« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindestemmeretten i Ny Zeland
Formand for Kvinderaadet i Ny Zeland.
Grundlaget for alt det samfundsnyttige Arbejde, der er udrettet i N. Z. er Kønnenes Ligestilling. Den ene Halvdel af Samfundet maa nødvendigvis lide, hvis den anden Halvdel er politisk undertrykt og lammet, men bliver Tvangen hævet, og giver man de Kræfter, der gør Livet sundt, frit Løb gennem hele Samfundet, sna vil den ene Parts Virksomhed ogsaa komme alle de andre Dele tilgode. Ikke alene hos en enkelt Del af Folket men gennem hele Samfundet spores Virkningerne af Kvindernes Frigørelse i N. Z. Det har ogsaa sin Betydning, at f. Eks. en nyzelandsk Dreng ikke længer betragter sin Moder som hørende til et Køn, der skal holdes indenfor bestemte Grænser, men som et menneskeligt Væsen, der har samme Magt og samme Rettigheder, som han selv haaber at nyde om nogle Aar. Kvindestemmeretten har større Virkning, hvad Børnene end hvad Mødrene angaar, og det er en uberegnelig Fordel, at Demokratiets Drenge og unge Mænd derved faar deres hele Opfattelse af Menneskehedens Rettigheder grundfæstes og udvidet.
Kvinde-Frigørelsen i N. Z. var ikke nogen Revolution, hvor der blev vendt op og ned paa alt. Landet er hverken blevet bragt til Ødelæggelsens Rand eller blevet helbredet for alle sine Mangler. Det var ganske naturligt en Evolution.
Her i mit Land gjorde Demokratiet først sine Forsøg med Manden. Stemmeretten tilkom i Begyndelsen kun de mandlige Ejendomsbesiddere, senere udvidedes den, saa alle voksne Mænd havde Ret til at stemme. Senere gik Demokratiet videre og videre, og Kvinden optraadte paa den politiske Scene. Nogle var skuffede og nogle var tilfredse over, at saa stor en Forandring kun førte saa faa Overraskelser med sig, men Sandheden er naturligvis, at den mægtige Kraft, der frembringer de største og bedste Resultater, ufejlbarligt arbejder i Stilhed. Den mest iøjnefaldende Virkning af Kvindestemmeretten er, at alle Argumenter imod den derved er blevet gendrevet, i Aarevis har vi maattet kæmpe med disse Argumenter, der, lige saa snart de var besejret paa en Kant, dukkede frem paa den anden. Nu da de er blevet prøvet paa Erfaringens Prøvesten, har de opløst sig til intet. For Eks. var Kvindestemmerettens Modstandere ganske enige om, at Kvinder var baade sjæleligt og legemligt fuldstændigt uskikkede til en saadan offentlig Handling som at afgive sin Stemme. I 1893, tre Maaneder efter at Loven om Kvindestemmeret var vedtaget, saa man, da de almindelige Valg blev afholdt, disse fordums Modstandere af den nye Tingenes Tilstand med Hatten i Haanden bede om de Stemmer, som de nogle Uger i Forvejen havde erklæret helt uskikkede til fornuftig Anven-delse.
Det blev ogsaa sagt, at Kvinder slet ikke ønskede at stemme og ikke vilde gøre det, selvom de havde Ret dertil; og dette Argument gentoges i det uendelige, skønt der blev indgivet Andragende efter Andragende til Parlamentet med Bøn om Stemmeret, underskrevet af Tusinder af Kvinder.
Som ovenfor sagt, blev det almindelige Valg afholdt faa Uger efter, at vi havde faaet Stemmeret. I et saa tyndt befolket og bjergrigt Land som N. Z., hvor Samfærdselsmidlerne langt fra er saa lette som i den gamle Verden, var man berettiget til at tro, at der kun var et ganske ringe Antal Kvinder, som vilde lade sig skrive paa Listerne og afgive deres Stemmer med saa kort Varsel. Men det viste sig ved Valget, at over 78 Procent af Landets voksne Kvinder havde ladet deres Navne optage paa Listerne, og at over 85 Procent af disse havde afgivet deres Stemmer.
I den nyzelandske Aarbog for 1906 er der en Oversigt over Stemmeafgivningen, ifølge hvilken 175,046 Kvinder afgav deres Stemmer i 1905 mod 90,290 i 1893, medens Resultatet for Mændenes Vedkommende er 129,792 i 1893 mod 221,611 i 1905.
Naar man ser disse Tal og tillige betænker, hvor mange Kvinder der er paa Arbejde, der passer Børn eller Syge, og hvor vanskeligt det mange Stader er at naa Valgstederne i Kolonien, over rivende Strømme, gennem tætte Skove, langs smalle Bjergstier, ser man, at N. Z.’s Kvinder i rigt Maal har vist, at de satte Pris paa deres Frigørelse.
Kvinderne gjorde endnu mere end bruge deres Stemmeret: de vakte hos deres Mænd, Brødre og Sønner en Følelse af Ansvar overfor Valgene og rejste en intellektuel Bevægelse og en Interesse for sociale Spørgsmaal, som aldrig før var set i Kolonien, og som havde det Resultat, at fra det Øjeblik Kvinder fik Stemmeret, steg Antallet ogsaa paa de mandlige Vælgere, der gav Møde ved Urnen.
Den 17de Juli 1903 skriver »Lyttleton Times«, et af N. Z.’s ældste, mest udbredte og mest indflydelsesrige Blade: »Stemmerettens Udstrækning til Kvinderne har haft den gode Virkning, at Mændenes Deltagelse i Valgene er blevet større. Da Mændene var ene om Valpladsen, stemte sjeldent mere end 60 Procent af dem, som stod paa Valglisterne, men i 93 steg Antallet til 69, 6 Proc., og i 99 til 79 Procent. Vor tiaarige Erfaring om almindelig Stemmeret viser os, at Kvindens Interesse for Politik er meget levende.«
Til Regeringens Ros maa der siges, at saasnart Kvinderne havde faaet Valgret, blev Valgstedernes Antal betydeligt forøgede for saa meget som muligt at formindske de Hindringer, Naturen lagde for Kvindernes Deltagelse i Valgene.
Der var en anden Indvending som altid kom igen, nemlig at Kvinderne ved Deltagelse i Valghand-lingen let vilde udsætte sig for raa Tiltale. De fleste Mænd har jo dog Mødre, Hustruer, Søstre eller Døtre, saa det var vanskeligt at tænke sig, at de skulde staa roligt og se deres kvindelige Slægtninge blive krænkede under Udøvelsen af deres politiske Pligt. Men naar man husker paa, hvordan det gik til ved Valgene, naar Partihadet kom i Kog, og Øllet flød gratis, saa Kvinder og Børn maatte holde sig hjemme paa Grund af den da herskende Tumult, er det tilgiveligt, at man nærede nogen Frygt i den Henseende. Resultatet har vist, at denne Frygt var ugrundet. I N. Z. afholdes de almindelige Valg i December, vor første Sommermaaned, der er varmere og mere solbeskinnet end paa de nordlige Breddegrader, og Valgdagen betragtes som Helligdag, Beværtningerne er lukket, og Byen ser helt festlig ud. Den gamle Indvending om Vanskeligheden ved at faa Børnene passede bortfalder helt i N. Z., idet Mødrene tager Børnene med helt til Valglokalets Dør, og der passer saa Bedstemor eller Tante paa dem, mens Mødrene afgiver deres Stemmer. De fleste Stemmer er allerede afgivet inden Middagstid, saa der er mindre Travlhed paa Valgstederne om Eftermiddagen. Men henpaa Aftenen, naar Valgtelegrammerne begynder at bekendtgøres, er der Trængsel i Byen af alle de mange Mennesker der længes efter at høre Udfaldet af Valgene. Efterretningerne om Sejr eller Nederlag modtages med vild Begejstring, men Mængden forholder sig rolig og opfører sig godt. Beværtningerne er lukket hele Dagen, og der er ingen Tumulter mere; selv de, som sælger stærke Drikke, er meget ængstelige for, at Folk skal blive berusede, da Følgerne kunde blive meget alvorlige for dem og deres Handel. Der er ingen Helligdag hele Aaret rundt, hvor en enlig Dame kan færdes med større Sikkerhed paa Gaden i den sene Aften, end paa den almindelige Valgdag.
Det blev ogsaa almindeligt sagt, at Kvinderne stod saa meget under Præsternes Indflydelse, saa de vilde afgive deres Stemmer efter Præsternes Ordre og hele Landet saaledes komme under gejstlig Vælde. Der er ingen Statskirke i N. Z., alle Sekter er lige for Loven. Det eneste religiøse Spørgsmaal, der har været fremme i de sidste 30-40 Aar, angaar Opdragelse. I mange Aar har den romerskkatolske og den anglikanske Kirke ansøgt om Statstilskud til deres Skoler, og der er mange af de andre Sekters Tilhængere som ogsaa har ønsket Bibellæsning indført i Statsskolerne. Kvinderne fik Stemmeret i 1893, næsten 15 Aar er forløbne siden, og de har stemt 5 Gange, (der er almindeligt Valg hvert tredie Aar) og dog er der i N. Z. tvungen gratis Skolegang i Statens konfessionsløse Skoler. Har det saa vist sig, at Kvinderne stemmer efter Præsteskabets Ordre?
Tidligere blev der ogsaa sagt, at »Kvinderne nødvendigvis maatte forsømme deres Hjem«, og det blev bestandigt gentaget, saa dumt det end var. Som om en Kvinde ikke nok kunde sørge for sit Hjem og sine Børn, fordi hun en Gang hvert tredie Aar satte et Mærke paa en Stemmeseddel og lagde den i Urnen! I. N. Z. er der ingen, som kommer med dette Argument mere, men det bruges maaske endnu i andre Lande, og jeg vil derfor sige Dem, at jeg har rejst i N. Z. fra Nord til Syd, kender Østkysten os Vestkysten, har været i Australien, kender lidt baade til Kanada og de forenede Stater. Jeg har ogsaa rejst i Europa og sat mig ind i de arbejdende Klassers Forhold, og derigennem tror jeg, man faar det klareste Billede af et Lands sociale Stilling, og det Resultat jeg er kommet til ved mine Undersøgelser er, at den arbejdende Klasse har intetsteds saa pæne, nette Hjem, saa sunde og lykkelige Børn, saa bekvemme og praktiske Klæder og saa tilfredsstillende Kaar som paa disse fjerne Øer, hvor jeg er stolt over at høre hjemme.
Kvindestemmerettens Modstandere paastod, at Landets Finanser vilde ødelægges ved et saadant Skridt og dette højst mærkværdige Argument blev virkelig brugt og sandsynligvis ogsaa troet; for da Loven var gaaet gennem begge Parlamentets Huse, havde næsten Halvdelen af Overhusets Medlemmer indsendt Andragende til Guvernøren om at nægte sit Samtykke af flere Grunde »fordi denne Lov er overordentlig vigtig, og de Rettigheder, som tilkommer, og de Ejendomme, som tilhører de af hendes Majestæts Undersaatter, som ikke bebo denne Koloni, bliver alvorligt truede. Resultatet vil maaske bringe Koloniens Finanser i stor Fare, saa den offentlige Kredit, der var uvidende om, at en saadan Lov virkelig var under Overvejelse, kunde lide derunder.«
Guvernøren, Lord Glasgow, nægtede ikke sit Samtykke og den Kendsgerning, at N. Z.’s Velfærd er steget hvert Aar siden Kvindernes Frigørelse,har grundigt bevist det taabelige i det Forlangende. Kolonien har i de forløbne 15 Aar fordoblet sin Produktion; Indtægterne har været mere end rigelige og et stort Overskud er anvendt i offentlige Øjemed. Kolonien har nu en offentlig Kredit som baade er større og sundere end nogensinde før.
Kvindernes Energi fik et langt større Opsving ved det friere Udsyn, som Stemmeretten gav dem, og de indsaa snart det Fordelagtige ved organiseret og systematisk Arbejde. En hel Del Kvindeforeninger opstod, som satte deres Medlemmer i Arbejde i forskellige Retninger, store Møder blev afholdt om Opdragelse, om Love til kommunale og sociale Forbedringer, (f. Eks. Loven om forsømte Børn,) om Børnebeskattelse, om Fængselsreform, om Brændevinshandel, om Alderdomsunder-støttelse, om uægte Børns Stilling, om Velgørenhed, om Loven mod smitsomme Sygdomme, om kvindeligt Arbejde, om Ægtefællers økonomiske Ligestillethed osv. osv. -
Disse Emner diskuteredes som sagt ivrigt paa Møder og i Pressen, ligesom man ogsaa optog Spørgsmaal af mere almen Interesse, f. Eks. det uheldige ved Partiregering, Indførelse af Valgkomitéer, Kommunens Overtagelse af offentlige Arbejder osv. Det viste sig snart som en stor Ulæmpe, at Foreningerne arbejdede hver for sig; de Delegerede mødtes saa i Christchurch og dannede »N. Z.’s nationale Kvinderaad«, der nu holder Møde saa vidt muligt hvert Aar. Naturligvis giorde den konservative Presse, hvad den kunde for at gøre os latterlig ved en uretfærdig Kritik, og da de fleste Aviser hellere »følger efter« end »fører an« og egentlig er Modstandere af enhver Forandring, saa maa enhver, der forsøger noget nyt, være forberedt paa Spot og skarp Kritik. Det fik vi ogsaa nok af; men selv om det olie var ubehageligt, hjalp det den Sag vi kæmpede for, idet de foreliggende Spørgsmaal blev offentligt diskuterede. Mange af de Reformer, som vi høstede Latter og Spot for, da vi fremkom med dem, er nu Lov,, og andre anses som passende Emner for praktisk Politik. Nogle af os begynder at tro, at Kvindeforeningerne snart vil være overflødige, og at de humane Anskuelser om kort Tid vil have gennemsyret Samfundet saa grundigt, at Foreninger af begge Køn er enige om at føre dem frem.
Afholdssagen er et af de vigtigste Spørgsmaal, hvorpaa Kvindestemmeretten har havt stor Indflydelse. Kvinder har ikke enstemmigt holdt paa denne Reform; havde de gjort det, vilde de sammen med de mange Mænd, som stemmer for Afholdssagen, have fejet al Brændevinshandel ud af Verden. Dog er Forstaaelsen af Afholdssagen Betydning vokset uhyre meget, siden Kvinderne fik Stemmeret. En lokal Afstemning foretages hvert 3. Aar, hvor følgende 3 Spørgsmaal stilles til Vælgerne:
1) Skal Spiritus-Handelen fortsættes?
2) Skal Distriktets Udskænkningssteder indskrænkes?
3) Skal der gives nogen ny Udskænkningstilladelse?
Paa Lovgivningens Omraade gentager jeg, hvad jeg tidligere har sagt, at vi har ingen Revolution haft. Vort Parlament kan ikke siges at være blevet en Forsamling af Mænd, som kun bevæges af de ædleste og reneste Motiver; der er stadig Mænd blandt vore Lovgivere, hvis Ord og Handlinger man kan beklage, og det kan ikke undgaas: de er jo Repræsentanter fra Folket. Lige til det Øjeblik kommer, hvor alle N. Z.’s Mænd og Kvinder er oprigtigt, besjælet af den højeste Idealitet, vil der altid findes dem i vort Parlament, som indtager et lavt Standpunkt; men der er dog sket Fremskridt. Efter at Kvinder er blevet Vælgere, bliver deres Meninger behandlet med Respekt; Mænd lytter til og lader sig paavirke af deres Anskuelser i langt højere Grad end før. Det foragtelige Spørgsmaal »hvad forstaar Kvinderne sig paa sligt?« høres ikke mere, og Kvinderne har gennem deres større borgerlige Frihed i høj Grad hævet Samfundets moralske og humane Standpunkt. Vor Lovgivning bringer tydeligt Bevis herpaa: Kønnenes Ligestilling er vedtaget, og Betingelser for Skilsmisse er ens for begge Køn. Selvom nogen materiel Skade ikke kan bevises, kan en Kvinde nu faa Oprejsning for Bagtalelse. Kvinder kan blive Sagførere. Lovlig Skilsmisse fra uværdige Mænd kan opnaas uden Udgift. Loven forhindrer Manden i at borttestamentere sin Ejendom uden paa passende Maade at sørge for Hustru og Børn. Loven sikrer gamle Fattige af begge Køn Alderdomsunderstøttelse; gamle Ægtefolk med eget Hjem kan faa en samlet Pension af 14 sh. om Ugen. En Lov er vedtaget om at bygge Asyler for Fordrukne; et er allerede i Brug, et andet under Opførelse. Sundhedstilstanden baade blandt Arbejdersker og Umyndige af begge Køn er blevet omhyggeligt beskyttet; deres Arbejdstid og deres reglementerede lønnede Fridage er blevet ordnet. Man har sikret Lærlinge en bestemt Løn, og Arbejdsgivernes Forpligtelse til at betale Ulykkesforsikring er blevet ordnet meget fordelagtig for Arbejderne.
Ved to af vore Love anerkendes Princippet om Ægtefællers Formuefællesskab, og Moralen er blevet hævet ved Forandringer i Kriminalloven. Der er nu Love, som ordner Børns Adoption og forebygger Misbrug af Plejeforhold. Love har forbedret vore Ekspeditricers Vilkaar, bedre Metoder er indført i Arbejdsskolerne, Arbejdsanvisningskontorerne er under Kontrol osv. osv.
I 1902 vedtoges Lov om Oprettelse af tekniske Skoler hele Landet over, Lov mod Opiumshandel og i Fjor Lov mod unge Menneskers Tobaksrygning.
Jeg vil ikke indestaa for, at ovenstaaende Liste indeholder alle de Love, der er vedtaget siden Kvindernes Frigørelse, eller alle de Forbedringer i Kvinders og Børns Stilling, som er ved at blive Love, men den angiver den Retning, som Lovgivningen i N. Z. har taget. Der er mange andre Forhold, der angaar Samfundslivet, som jeg ved er blevet optaget i vore Lovbøger, som f. Eks. Loven om Voldgift og Mægling ved industrielle Konflikter, Loven om Afskaffelse af Gældsarrest og mange andre , som ikke behøver at nævnes.
Vi paastaar ikke, at der ikke blandt Mændene var mange, som ønskede disse Love, det var der sikkert, selv om der næppe findes noget Bevis derfor, men vi paastaar med Bestemthed, at Kvindernes Frigørelse gav et mægtigt Stød til Ønsket om en humanere Lovgivning. Det var deres energiske Standhaftighed, som altid tvang disse Spørgsmaal frem; det var deres Stemmer, der tvang Parlamentets Medlemmer til at fortsætte med denne Lovgivning, som for mange af dem personligt havde meget liden Sympati. Pressen fastslaar Gang efter Gang, hvor sand denne Paastand er, og vi fastholder, at den, der hævder det modsatte, viser et saadant Overmaal af Uvidenhed, at hans Autoritet er lig Nul.
Lad det nu være nok med at sige. at der har aldrig i vor Kolonis Historie været lagt saa megen Vægt paa human Lovgivning som efter Kvindernes Frigørelse, og det er ikke mig alene, som har denne Opfattelse af vor Lovgivnings Ejendommelighed. Vore sociale Forsøg her i Kolonien har interesseret mange Besøgende, og selv om Indtrykket er forskelligt, efter som der bruges konservative eller radikale Briller, kommer de til samme Resultat, at det Folk, som bebor N. Z. er et lykkeligt Folk i et lykkeligt Land.
Oversat af E. G.
