« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Struer.
Da Formanden, Fru Busk, havde bragt i Erfaring, at Fru Jutta Bojsen Møller var paa Gennemrejse til Thisted benyttede Struer Kredsen Lejligheden og formaaede Fru B. M. til at holde et Foredrag her.
Dette afholdtes Lørdag d. 19. September. Med sin sædvanlige Livfuldhed fortalte Fru Bojsen-Møller om de trange Kaar, Kvindesagen havde haft at kæmpe imod og paaviste at nu maatte vi Kvinder være vaagne og paa rette Maade forstaa at bruge de Rettigheder, vi havde opnaaet, men derfor ikke glemme det, der endnu var tilbage - den politiske Valgret.
Foredraget efterfulgtes af en livlig Diskussion.
Nakskovkredsen.
Da den tidligere Formand, Frk. Moldenhawer, er rejst bort fra Byen, og Fru Konsulinde Bøttern er udtraadt af Bestyrelsen, har denne konstitueret sig med Frk. A. Eiberg som Formand, medens de to Suppleanter, Frk. Joh. Jørgensen og Hr. Pastor Holck er indkaldt.
Odensekredsen
har paabegyndt en Række interessante Foredrag om kommunale Emner. Tanken er at vække Kvindernes Interesse for kommunale Anliggender og kommunal Politik, og vi har derfor henvendt os til Mænd indenfor de forskellige politiske Lejre, Mænd, der sidder i Byraadet, og bedt dem fortælle os om de Grene af Arbejdet, de hver især er særlig inde i.
Disse Foredrag begyndte Torsdag d. 1ste Okt., hvor Etatsraad, Driftsdirektør Kiær talte navnlig om det tekniske Udvalg, for hvilket han er Formand. Foredraget var godt og klart og blev fulgt med megen Interesse.
Senere vil Overretssagfører Rasmussen tale om Regnskabsvæsenet, og Redaktør Marott om Alderdomsforsørgelse og Fattigvæsen.
Næste Møde afholdes Torsdag d. 5te November.
Herningkredsen.
Olav Benedictsen (Læge i København) holdt d. 25. Septbr. et Foredrag i Dansk Kvindesamfunds Kreds i Herning. Hans Emne var: »Mænd og Kvinder« og det handlede om Forholdet mellem de to Køn. Dr. B. slaar i sit Foredrag stærkt til Lyd for et kammeratligt Forhold mellem Mand og Kvinde, og han haaber paa mere Alvor og Renhed i Forholdet, naar Kvinden bliver sig bevidst og kræver men baade af sig selv og af Manden. Det er et tankevækkende og paa sine Steder et dristigt Foredrag, det er friskt og varmt og grebet lige ud af Livet.
Jeg vil tillade mig at anbefale det til ærede Kvindeforeninger Landet over.
Naar to Foreninger slaar sig sammen, kan hver Forening nøjes med at give 25 Kr. Dr. B. kan kun være ude to Dage ad Gangen, hans Adresse er: Lysbadeanstalten, Store Kongensgade 36, København.
Eva Understrup.