« Tilbage til søgeresultaterne
Et Foredrag i Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds
Den 15. Oktober holdtes i Dansk Kvindesamfund et Foredrag, som i vide Kredse har virket overraskende. Man var naaet frem til den Tro, at Udviklingen i den senere Tid havde fjernet os betydeligt fra de moralske Anskuelser, som gjorde sig gældende i 70’erne. Det virkede derfor underligt gammeldags, at Fodredragsholderen, Hr. Madelung, paany vilde sætte Erotiken i Højsædet, som den hovedsagelige Livsværdi der, som saadan burde gøres til Genstand for Kvindesagens fremtidige Bestræbelser.
Hr. Madelungs Udtalelser var af saa uskøn og overdreven Natur, at flere af Tilhørerne fandt det uværdigt vedblivende at paahøre dem, hvorfor de forlod Salen. Dette er af D. Kv.s Formand, Frøken Petersen, blevet betegnet som »Mangel paa Frisind«, ret som om Frisind forpligter til at finde sig i al Uhøviskhed i Udtalelser. Det kunde vel næppe have ladet sig gøre at afbryde Foredragsholderen i hans Udgydelser; den eneste mulige Protest var at fjerne sig.
Der kunde ikke tænkes paa en Diskussion af et Foredrag, der i sin Helhed var saa uklart og sammenflikket, og bevægede sig fra Koreas og Japans Kvindeforhold til de bestaaende Forhold for europæiske Hustruer, hvilke sidste betegnedes som »monopoliserede Genstande«. - Det er heller ikke Meningen med disse Linjer paa kritisk Vis at gennemgaa Foredraget. Overfor Hr. Madelungs Erklæring, at Erotikens Frigørelse særligt maatte være Kvindesagens Fremtidsmaal, skal kun fremsættes en ganske modsat Anskuelse.
Det henstilles til D. Kv.s Medlemmer, om det ikke har vist sig, at Erotik har faaet en Betydning, og spiller en Rolle, saavel blandt Mænd som blandt Kvinder, som er ganske utilbørlig, naar man betænker alle de store, omfattende Samfundsspørgsmaal, som mere og mere trænger sig frem til Afgørelse.
Det er ikke Meningen at benægte, at Erotik spiller, og altid maa spille en stor Rolle i Menneskelivet, men Spørgsmaalet er, om den ikke ved at gives frit Løb, ved at »frigøres«, som Hr. Madelung udtrykte det, vil gøre uendelig megen Skade, baade aandeligt og legemligt. Kvinderne vil sikkert være de af Erotikens Ofre, der vil sætte mest til, derfor bør det, modsat Hr. Madelungs Fordring, være et af Kvindesagens Fremtidsmaal at anvise Erotiken dens rette Plads i Menneskenes Liv, at hjælpe Menneskeheden til at gøre sig til Herre over Erotiken. Ild og Vand er blandt de kraftigste Hjælpekilder til Menneskenes Opretholdelse, NB. naar man behersker dem, og holder dem indenfor afstukne Grænser. Gør man ikke det, saa bliver de til strenge og ødelæggende Herrer. Som det gaar med disse Elementer, saaledes ogsaa med Erotiken, kun naar man forstaar at begrænse den indenfor Love og Vedtægter, kan den virke forskønnende og løftende. I Tøjlesløshed forsumper den al højere og ædlere Aandelighed.
Frøken Petersen angiver Foredragets Berettigelse derved, at det muligt kunde have givet Anledning til en Drøftelse af Moderskabsforsikring, hvilket Spørgsmaal for Tiden debatteres i Udlandet. Det er tvivlsomt, hvorvidt der blandt D. Kv.s Medlemmer kan ventes at finde den hertil nødvendige nationaløkonomiske Kundskab.
Hr. Madelungs Udtalelser om denne Sag var i alt Fald saa umodne og saa lidt gennemtænkte, at de umuligt kunde lægges til Grund for en alvorlig Debat af Spørgsmaalet.
