« Tilbage til søgeresultaterne
Amts- og Kommunestyret i Danmark*) og Kvindernes Deltagelse deri efter Lov af 20. April 1908
Amts- og Kommunestyret i Danmark*) og Kvindernes Deltagelse deri efter Lov af 20. April 1908.
*) København undtagen.
Nedenstaaende Grundtræk fremkommer efter Anmodning fra Redaktionen som Uddrag af et Foredrag, holdt i Fyens Forsamlingshus i Odense den 20. September 1908 for Repræsentanter for de fynske Kredse.
Den, der ønsker at se den Baggrund, paa hvilken Udviklingen er skreden frem Trin for Trin, og en fyldigere Oplysning end en Bladartikel yder Plads til, henviser jeg til Historien, Arkiver og Love. -
Et godt samlet Arbejde har vi i Dr. P. Munchs .Samfundslære. -
Sidste Del af Foredraget, hvorom Diskussionen drejede sig, er her udeladt. –
Svendborg i November 1908.
Anna Jagd.
Under Enevælden var Kongens Vilje Lov.
Efter Grundlovens § 2 er nu den lovgivende Magt hos Kongen og Rigsdagen i Forening.
Naar et Lovforslag er indbragt i Rigsdagen, forhandlet og vedtaget enslydende i begge Ting, og derefter forsynet med Kongens Underskrift, da er det Lov, og nu er det Ministrenes Pligt at sørge for Lovens Gennemførelse og Overholdelse.
Ministerierne svarer til Enevældens Kolligier med den Forandring, at medens alle Medlemmer i et Kollegium var lige ansvarlige og havde lige Stemme, er Ministeren som Formand i et Ministerium den eneste ansvarlige og den, der afgør en Sag. Selvfølgelig samarbejder han med Departements-chefer, Kontorchefer og Fuldmægtige.
Lovenes Gennemførelse.
Naar Ordrerne derom er udgaaet fra Ministeriet, sættes de i Værk omkring i Landet af en Ræke stedlige Myndigheder.
Disse falder som næsten overalt i konstitutionelle Stater i 2 Grupper: Statsembedsmænd, der udnævnes af Regeringen og de kommunale Raad, der vælges af Befolkningen i Amter, Byer og Sogne.
Statsembedsmændene leder de Sager, som skal ordnes ens for hele Riget, f. Eks. Hær, Telegraf og Postvæsen o. s. v.
De kommunale Raad ordner de Sager, der væsentlig kun vedkommer den enkelte By (eller-Sogn) for sig.
Embedsstanden.
Allerede i Middelalderen fandtes kongelige Embedsmænd. Lensmændene var saadanne, der udnævntes af Kongen. Disse var mægtige Adelsmænd, der i Reglen ikke lod sig besvære af deres kgl. Herrer, men regerede efter eget Tykke.
Herreds- og Byfogeder udnævntes i Reglen af Lensmændene.
De første var Bønder, de sidste jævne Borgere. Ingen af dem havde særlig Uddannelse i Lovkundskab, og hver havde deres særegne Gerning at passe ved Siden af . Retfærdighed sad ikke til Højbords og Bestikkelser dreves i stor Maalestok.
I Embedssager fandtes stor Uorden. Efter Enevældens Indførelse 1660 ansattes fastlønnede Amtmænd ved Forordning af 19. Febr. 1662, der først valgtes blandt de adelige Lensherrer, som ikke havde været særlig paapasselige i deres Embedsførelse, men efterhaanden bedres Forholdene, og fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede udviser Embedsbøgerne større Orden.
Herredsfogeder, Byfogeder, Borgmestre og Raadmænd udnævntes efter 1660 af Kongen; de havde den daglige Styrelse og Retsplejen under sig.
Paa en Del adelige Godser fandtes Birkedommere, der udnævntes af Godsejerne.
Alle disse Embedsmænd var vedblivende Bønder og Borgere med ringe Oplysning, mange kunde vanskeligt læse og skrive.
Skønt Embedsindtægterne var smaa, betragtedes Embederne som Forsørgelsesudveje - saavel af Regering som af de søgende - og disse sidste omtaler aldrig i Ansøgningerne deres Kvalifikationer til at bestride Embedet, men derimod deres Trang til at faa det for at blive forsørgede. Enten har de Familieforhold, der kræver, at de faar det ansøgte, eller ogsaa agter de at stifte Familie og beder om Hjælp dertil ved at blive anbragt i Embede. (Se nærmere herom i Arkiverne.)
Med en saa ringe uddannet Embedsstand kunde Embedsførelsen kun være højst mangelfuld, men efterhaanden bliver det bedre.
Juridisk Embedseksamen
indføres 1736, og ved Aar 1800 er de fleste Embedsmænd Jurister, dog kun med den lettere dansk-juridisk Eksamen. Senere vedtoges det, at kun latinske Jurister maatte blive Dommere, hvilket er gennemført ved Aar 1848.
Indtægterne steg med de større Kundskaber og Dannelse, men Bedragerier og Bestikkelser var dog almindelige; der saas gennem Fingre dermed i Erkendelse af, at Lønnen var for ringe. Saadant er dog ophørt sidst i 40erne, da Embedsmændene kommer paa fast Løn (tidligere bestod Lønnen for en Del af Sportler).
Øverst blandt Embedsmændene staar de 18 Amtmænd.
Amterne er 30-40 kvadrat Mil med godt 100,000 Indb. De syv Stiftamtmænd har lidt fælles Arbejde med Bisperne, men er ellers ligestillet de andre.
Amtmændene vaager over Lovenes Gennemførelse og fører Tilsyn med de underordnede Embedsmænd, er saaledes Mellemled mellem dem og Ministeriet.
Herreder: Inddelingen i Herreder er en jurisdiktionel Inddeling af Landet, d. v. s., at alle, der bor indenfor et bestemt Herred skal normalt i Retssager indstævnes for dette Herreds Ret (dette
kaldes at have sit Værneting paa dette Sted). Herredet er altsaa Herredsfogedens Jurisdiktions-omraade.
Selve Inddelingen er meget gammel, var oprindelig en militær Inddeling af Personer; 100 (120) Husstande udgjorde en »Hær« og tillige et »Tingforbund«, hvis fælles Forsamling udøvede dømmende Myndighed i Sager med »Herredets« enkelte Medlemmer.
Landet har 21 Amtskredse (18 Amter, hvoraf 3 er delt i 2 Kredse) ca. 160 Herreder og ca. 1100 Sognekommuner (ca. 1700 Sogne). Der er ingen Regel om, hvormange Herreder eller Sognekommuner, der skal være i et Amt; Sogneinddelingen er af gejstlig Art, og Sognegrænserne falder ikke altid sammen med Herredsgrænserne. Af de ovennævnte Tal vil Forholdet dog nogenlunde fremgaa.
Ca. 130 Herredsfogeder, Birkedommere og Byfogeder styrer ca. 160 Herreder og Birker og 70 Byer, saa flere har mere end et Embede. De er først og fremmest Underretsdommere, men har flere administrative Hverv: Skifteforvaltere, Auktionsholdere, tinglæser Dokumenter om Arv, Køb og Salg m. m.
Under hver Herredsfoged staar i hvert Sogn en Sognefoged, udnævnt af Amtmanden blandt Beboerne.
Amtmændene er tillige Formænd for Amtsraadene, Byfogederne i deres Egenskab af Borgmestre for Byraadene, Herredsfogederne er derimod kun Statsembedsmænd. .
Den kommunale Styrelse.
I Middelalderen, indtil Enevældens Indførelse 1660, var Styrelsen af de kommunale Anliggender og en Del af Dommermyndigheden i Hænderne paa borgerlige Forsamlinger, der var en eller flere Borgmestre og omtrent en halv Snes Raadmænd, som hørte til de velstaaendes Klasse. Da Enevælden indførtes blev Medlemmerne af Raadene kgl. Embedsmænd - kaldtes gerne Magistraten.
Efter Stændernes Indførelse 1834, fik vi 1837 og 1840 frie Kommunalforfatninger saavel for Provinsen som for København, som nærmere bestemtes i 50erne og 60erne, saaledes som de nu forefindes med de Ændringer, som de nyeste Love medfører.
Kommunestyret i Byerne.
Byerne styres af et Byraad, som har fra 7-19*) valgte ulønnede Medlemmer med Borgmesteren som Formand.
*) Enkelte Byer Landet over behandler imidlertid for Øjeblikket Forslag om at forhøje dette Tal til 25.
Hidtil har der været to Vælgerklasser, som bekendt kun Mænd, - hvert 3. Aar valgtes henholdsvis Raadets større Halvdel af den almindelige Vælgerklasse og den mindre Halvdel af den højstbeskattede Femtedel af samtlige Vælgere. Dog maatte disse svare 2/3 af Byens Skat, ellers skulde flere tages med. Valgperioden var 6 Aar.
Efter Loven af 20. April 1908 § l er de to Vælgerklasser bortfaldne. Valgret og Valgbarhed har nu enhver Mand og Kvinde, der har Indfødsret, er fyldt 25 Aar, svarer Skat til Kommunen, som har haft Ophold i den det Skatteaar, Valget foregaar, og hele det umiddelbart foregaaende, som ikke har modtaget Fattighjælp, der ikke er eftergivet eller tilbagebetalt, er uberygtet og ikke ude af Raadighed over sit Bo. Naar en Ægtemand har svaret direkte Skat til Kommunen af Ægteparrets fælles eller af Hustruens særlige Midler, betragtes de begge som Skatteydere.
Valgperioden er 4 Aar, alle afgaar paa een Gang, og Valgene foretages efter Forholdstalsvalg-maaden. Valget finder Sted i første Halvdel af Marts.
Byraadene har den besluttende Magt i Byerne. Borgmesteren sørger for Bestemmelsernes Gennemførelse og kan standse skadelige og lovstridige Beslutninger og henstille Sagen under Indenrigsministerens Afgørelse.
Raadet vedtager aarlig Byens Finanslov, varetager Fattig-, Skole-, Skatte-, Havne-, Vandvæsen m. m. Dog kan Skatten ikke forhøjes udover det allerede vedtagne plus ¼ uden Indenrigsministeriets Samtykke (§ 22).
Amtsstyre.
Amtmændene var eneraadende i Amterne fra 1662 til Stændernes Indførelse 1834, hvorefter vi fik frie Kommunalforfatninger i 1841, der nærmere ordnedes i 60erne.
Amtsraadet bestaar af Amtmanden som selvskreven Formand og 18-14 valgte Medlemmer. Tallet skal altid være lige. Bornholm har 10, hvoraf 4 vælges af Byerne; der er saaledes Forbindelse mellem Land og By. I det øvrige Land har Amtsraadet ikke noget at gøre med Byerne.
Amtsraadsvalgene
foregaar paa følgende Maade efter § 23:
Hvert Sogneraad vælger af sin Midte 2 Valgmænd. Disse sammentræder ved Valgene med et lige saa stort Antal umiddelbare Vælgere, som der er Sognekommuner i Amtsraadskredsen; disse sidste tages blandt de højest beskattede Ejendomsbesiddere. (Hvis flere i Kommunen svarer lige Skat, afgøres ved Lodtrækning, hvem det skal være). Saaledes vil der altsaa kunne være flere fra et Sogn, medens andre Sogne ikke vil faa nogen umiddelbar Vælger. - Dette er ogsaa ret naturligt, naar man overhovedet bibeholder de højstbeskattedes Fortrinsret. Var det den højstbeskattede i hver Sognekommune, vilde jo den, der i Kommune A betalte f. Eks. 50 Kr. i Skat gaa forud for den, der i Kommune B betalte f. Eks. 300 Kr., naar han ikke i Kommune B var den højstbeskattede.
Kvinder, der er Ejendomsbesiddere og bosiddende i Kommunen, har Ret til at deltage i Valgene.
Har Ægtefæller Fælleseje, kan kun Manden komme i Betragtning som umiddelbar Vælger. Her er altsaa en Indskrænkning for Kvinden. Hun kan altsaa blive Vælger, hvis hun har Sæde i et Sogneraad og vælges som dets Tillidsmand eller er Ejendomsbesidder blandt de højstbeskattede, eller hvis hun har Særeje og er højere beskattet end sin Ægtefælle.
Valgbar er enhver Mand og Kvinde, der fyldestgør Lovens § 1.
Til Amtsraadene er altsaa de 2 Vælgerklasser bibeholdt. Valgperioden er 6 Aar.
Sogneraadene
Sognekommunerne paa Landet er som nævnt omtrent 1100; de omfatter lidt mere end et Kirkesogn, hvoraf der er ca. 1700.
Tidligere havde Sognene ingen særlig Styrelse. En Sognefoged ledede paa Herredsfogedens Vegne det fornødne. Fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede styredes dog Fattig- og Skolevæsen sognevis af Fattig- og Skolekommissioner.
Samtidig med Amtsraadene, da Frihedsbevægelsen var naaet her til Landet og havde givet sig Udslag i Oprettelse af Stænderforsamlingerne - oprettedes Sogneraad ved Forordningen af 1841. I 1867 fik de deres nuværende Form.
Før valgtes de af to Vælgerklasser, nu gælder de samme Regler som til Byraadsvalg.
Under Sogneraadet staar Fattig-, Skole-og Skattevæsen, Biveje m. m. - De staar under Tilsyn af Amtsraadene. Ved Køb og Salg af faste Ejendomme, Forhøjelse af Skatten kræves Amtsraadets Samtykke. - Amtmanden kan standse skadelige eller lovstridige Beslutninger.
Saaledes ser i korte Træk Amts- og Kommunestyret ud i Danmark. - Udviklingen er skredet frem Trin for Trin. Efter som Tiden har været moden, har Kravene været stillet stedse stærkere, indtil de opfyldtes, saa vi nu i Aaret 1908 er naaet til, at Kvinden har faaet Adkomst til Deltagelse i Amts- og Kommunestyret. Maatte hun nu faa Held til paa bedste Maade at bruge de Rettigheder og øve de Pligter, der er givet og paalagt hende ved Lov af 20. April, saa det bliver til Gavn og Udvikling for hende selv og de Samfundsanliggender, hvis Ledelse hun faar Del i.
