« Tilbage til søgeresultaterne

Brev fra Norge

Af: Sofie Voss

« Se emneord

Kristiania, 7. Nobr. 08.

Der har indenfor Kristiania kvindever­den i de sidste uger været adskillige ting, som har paakaldt aarvaagenhed og arbeide.

Inden vort bystyre skulde der nemlig behandles et forslag til forbedrede lønsvilkaar for alle de kommunale funktionæ­rer, deriblandt for byens folkeskolelærer­inder. Nu foreslog vor finantsborgmester, at lærerinderne slet ikke skulde faa noget paalæg og saavel magistrat som det kon­servative partis repræsentanter fandt, at lærerinderne havde været for flotte i sit krav, der lød paa: begyndelsesløn 1200 kr. pr. aar stigende til kr. 1800. Der har i den anledning været holdt møder af Læ­rerindeforeningen og Kvindesagsforeningen, og kvinderne har arbeidet tappert for at vinde gehør for sine krav: Samme arbeide, samme løn for kvinde og mand, re­spekt for kvinders arbeide og kvinders in­dividualitet, indrømmelse af en løn, som staar i forhold til det ydede arbeide.

Igaar behandledes sagen i bystyret og resultatet blev, at vor bys folkeskolelærer­inder fik nogen forbedring i sine lønskaar, idet der fastsattes en begynderløn af 1100 kr. stigende til 1700 kroner.

Videre har kvinderne maattet føre kamp i flere aar for at opnaa en forandring i de kommunale lønningsvedtægter, som er nødvendig, for at der skal aabnes adgang for kvinder til at blive overlærere ved byens folkeskoler. Ogsaa om denne sag har der været afholdt massemøder, og der er nu al grund til at tro, at der snart vir­kelig blir fastslaaet: Man har adgang til at ansætte kvindelige overlærere i folke­skolen paa samme vilkaar som for mand­lige overlærere.

Saa blev der i sommer efter en indtræn­gende og energisk forestilling fra landets kvindeforeninger bestemt, at Staten fra Januar 1909 opretter en »Statens lærer­indeskole i husstel«, den første i sit slags her i landet. Men saa gjorde departementet den mærkelige fejl at opnævne til styre for denne skole to mænd og én kvinde. Der gik et ramaskrig gjennem kvindernes leir. Man krævede den kvindelige sag­kyndighed stærkere repræsenteret og men­te, at netop kvinderne burde have det me­ste at sige nu, naar skolen skal anlægges og plan udarbeides. Dette har ført til, at der nu er valgt en kvinde til, og at des­uden den ene af de to mænd har bedt sig entlediget fra stillingen om en tid.

Der har ogsaa i den senere tid været gjort adskilligt for at aabne øinene for, hvilke elendige kaar vore unge forretningsdamer lever under. Den uderordnede han­delstands forbund har drøftet sagen, og man har ogsaa her fremholdt, at lige godt arbeide er værd samme løn for kvinder som for mænd. Men det vanskelige er, at der til underordnede butiks- og forretningsposter melder sig saa mange for hvem lønnen kan holdes nede i et lavmaal, da de har sit ophold frit hjemme. Disse bidrager derfor til at holde lønnen nede ved sin konkurrence.

Ja, dette er, hvad vor by’s kvindefor­eninger i den sidste tid har været optaget med.

Om nogle dage aabner den aarsgamle forening »Hjemløse mødre og spædbørn« sit hjem her i byen efter samme mønster, som hjemmet i Valby. Bestyrerinden er rietop kommen hjem fra en studiereise i Danmark og har fundet mangt og meget, som kan overføres paa vor grund.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner