« Tilbage til søgeresultaterne
Kjøbenhavns kommunale Styrelse
Af Borgerrepræsentant, Overretssagfører A. Hvass.
Samtidig med at Københavns Borgere i Aug. 1658 tilsagde Kong Frederik den Tredie deres kraftige Bistand til at afværge det svenske Overfald, betingede de sig af Kongen en Række Tilsagn om en friere kommunal Forfatning, og efter at Borgerne under Stormen den 10.-11. Februar 1659 havde holdt deres Løfte til Kongen og derigennem bidraget væsentligt til at frelse Staden og hele Riget fra Svenskerne, fik Byen 1661 af Kongen sine berømte Privilegier. Efter disse skulde der bl. a. vælges 32 Mænd af de bedste og fornemste Borgere i Staden, som sammen med Præsident, Borgmester og Raad (Magistraten) skulde overveje og træffe Bestemmelse om, hvad der tjente til Stadens Bedste, navnlig om Byens Indtægt og Udgift. Ganske vist valgtes der 32 Mænd af Magistraten, der atter valgtes af Kongen, saa at Borgernes Deltagelse i Byens Styrelse særlig under Enevoldsmagten ikke var meget fremtrædende, men Grunden var lagt og Rammerne spændte til en senere mere demokratisk Ordning.
Efter at Julirevolutionen i 1830 havde blæst en friskere Vind ind over Europas Lande og Byer, fik Kbhvn. 1840 en friere Forfatning. Et Vælgerkorps, der dog væsentligst bestod af Grundejerne, og som kun talte ca. 1900 Vælgere, fik Ret til at vælge sine Repræsentanter til Ledelsen af Byens Styrelse, medens Magistraten, som hidtil valgtes af Kongen. Her mødes første Gang Navnet Borgerrepræsentant, og disses Antal sættes til 36.
I Martsdagene 1848 var det Københavns Kommunalbestyrelse med Overpræsident Lange og Borgerrepræsentationens Formand Hvidt i Spidsen, der henvendte sig direkte til den enevældige Konge og opfordrede ham til at tage et nyt Ministerium i Overensstemmelse med Folkets Ønsker og Stemninger. Kongen kunde svare, at han allerede havde afskediget det gamle Ministerium, og i det nye fik Hvidt Sæde uden særlig Portefeuille, egentlig som en Repræsentant for Kbhvn.
Den nuværende Forfatning daterer sig fra Loven af 4. Marts 1857 med Vedtægt af 30. Decbr. s. A. og Valglov af 23. Decbr. 1865. Loven af 1857 er givet i en Periode, hvor man saa forholdsvis frisindet paa Befolkningens Deltagelse i det offentlige Liv, og indenfor den naturlige Begrænsning, som Statens Overhøjhed over Kommunen medfører, er Københavns Styrelse bygget paa et demokratisk Princip, friere i sit Anlæg og sin Udførelse, end de andre Kommunalbestyrelser i Landet, hvis Forhold først ordnedes ved Kommunalloven af 1867 og 1868 paa et Tidspunkt, da Lovgivningen beherskedes af en mere konservativ Tendens. Nu har den nye kommunale Valglov af 20. April 1908 ført Udviklingen videre frem navnlig ved, at der gives Kvinderne og alle Skatteydere Valgret, hvorom senere.
Kommunalbestyrelsen bestaar af to Afdelinger: Magistrat og Borgerrepræsentation. Magistraten tæller ni Medlemmer nemlig: Overpræsidenten som født Formand, fire Borgmestre og fire Raadmænd.
Overpræsidenten repræsenterer i Kommunalbestyrelsen Staten. Han udnævnes af Regeringen og lønnes af Staten. Ifølge Lovens Ord har han en vidtgaaende Myndighed; han kan sætte en Beslutning af den samlede Kommunalbestyrelse eller af en enkelt af dens Afdelinger ud af Kraft, naar den er stridende mod Lovgivningen, eller han anser den for at være til Skade for Kommunen, og han kan da indbringe den for Indenrigsministeriet, som endelig afgør Sagen. Endnu er denne Myndighed dog ikke bragt i Anvendelse. Medens man i andre store Hovedstæder ofte oplever Konflikter mellem den folkevalgte Styrelse og Statens Repræsentant, har man ved klog og sinding Opfattelse af Forholdet fra begge Sider undgaaet at mærke Trykket fra Statens Side overfor kommunale Beslutninger. Overpræsidenten deltager imidlertid ogsaa i den direkte Administration af Kommunens Anliggender og har i den Anledning til sin Disposition et Sekretariat, som lønnes af Kommunen, uagtet saa at sige alle under Overpræsidenten hørende Sager i det øvrige Land bestyres af Embedsmænd ansatte og lønnede af Staten.
Saadanne Sager angaa bl. a. Skilsmisse og Separation og Underholdsbidrag til forladte Hustruer og Børn, særlig til Børn født udenfor Ægteskab. Ved nye, skærpede Love om Bidragspligten til disse er Overpræsidentens Arbejde betydelig udvidet. I 1907 behandledes ca. 1300 Separationer og Skilsmissesager samt 1800 Alimentationssager til Fastsættelse af Bidraget, ca. 1400 Sager til Inddrivelse af dette. Men Antallet er steget endnu mere i indeværende Aar, navnlig efter de nye Love 1. Juli i Aar ere traadte i Kraft. Overpræsidenten afgør endvidere Adoptionssager, han giver Bosondringsdekreter, hvor Hustruens og Mandens Formue udsondres fra hinanden, han godkender Retshandler, hvorved Hustruen overtager Mandens Gæld, bevilger Navneforandring, der i de senere Tider tager til i stort Omfang, giver Myndighedsbevillinger, fri Proces, Eksekutorbevillinger, Vielsebreve og Tilladelse til at tage højere Renter end 4 pCt. af Laan i faste Ejendomme. Endvidere fører han Tilsyn med Umyndiges Kapitaler og er Medlem af Skoledirektionen for København.
De fire Borgmestre vælges af Borgerrepræsentationen i eller udenfor dennes Midte. Valget sker ved simpel Stemmeflerhed og gælder for Livstid. Valget af Borgmesteren stadfæstes af Kongen, men Borgerrepræsentationen har Ret til at afskedige en Borgmester med ¾ Stemmers Majoritet selv uden Kongens Samtykke. Der lægges herved en stor Magt i Borgerrepræsentationens Haand, men den er lige saa lidt brugt i Praksis som Overpræsidentens ovenfor nævnte Beføjelse.
Der er herhjemme skabt en Forskel mellem København og de øvrige Byer i Danmark, idet Borgmestrene i disse vælges af Kongen, medens Københavns Administration faktisk er i de folkevalgte Borgmestres Haand. Medens man tidligere i Almindelighed søgte Borgmester-Kandidaterne udenfor Borgerrepræsentationen, er de sidste to Borgmestervalg (Borgmestrene Jensen og Marstrand) foretagne i Overensstemmelse med det saakaldte parlamentariske System. Flertallet i Borgerrepræsentationen har under Hensyn hertil ladet Valget falde paa ledende Mænd indenfor Flertalsprupperne, altsaa paa Medlemmer af Forsamlingen.
Foruden Overpræsidenten og de fire Borgmestre bestaar Magistraten af fire Raadmænd, der ligeledes ere valgte af Borgerrepræsentationen, men kun for et Tidsrum af 6 Aar. De ere i den senere Aarrække valgte af Flertalsgrupperne blandt Medlemmerne af Forsamlingen, to af den socialdemokratiske Gruppe (K. M. Klausen og P. Knudsen) og to af den liberale Gruppe (H. Hage og Gustav Philipsen). Der var ved de seksaarige Valgperioder skabt Betingelserne for en nøjere Samvirken mellem Magistratens Flertal og Flertallet i Borgerrepræsentationen end den, der alene kan opnaas ved de sjældnere Borgmestervalg. Paa den anden Side sætter Borgerrepræsentationen let noget af sin Indflydelse til, naar den lader Flertallets bedste Mænd efterhaanden træde over i Magistraten, hvor de som Raadmænd i Almindelighed ikke kan siges at vinde i Indflydelse. Medens Borgmestrene ogsaa efter den nye Valglov vælges for Livstid ved en Flertalsafstemning i Borgerrepræsentationen, er Forholdstalvalget indført for Raadmændenes Vedkommende, idet disse afgaa paa én Gang.
Alle de nuværende Raadmænds Funktionstid udløber derfor i April 1910, idet man har villet give den til Marts 1909 nyvalgte Borgerrepræsentation Lejlighed til at arbejde et Aarstid, forinden det vigtige Raadmandsvalg skal finde Sted. Raadmændene tilforordnes de enkelte Afdelinger af den samlede Magistrat.
Raadmændene ere ulønnede. Hver Borgmester har sin Raadmand, der i Almindelighed af Overpræsidenten konstitueres som Borgmester, naar denne er fraværende. Han overværer Embedsmændenes Konferencer med Borgmesteren, og han overtager forskellige Hverv under Afdelingen efter Aftale med Borgmesteren, men hans vigtigste Ret er den, at han i Magistraten har lige Stemme med Borgmesteren. Den hele Institution har sin Oprindelse og sit Navn fra det gamle Byens Raad, men er i sin nuværende Skikkelse afvigende fra den normale Ordning af Bestyrelsen af kommunale Forhold, idet den er ulønnet og dog kræver fuldt Arbejde.
Der er intet i Vejen for, at ogsaa Kvinder kunne vælges til Raadmænd og Borgmestre.
Magistraten virker dels som en kollegial Forsamling, hvis Beslutning om Byens Anliggender udkræves ved Siden af Borgerrepræsentationen for at give de trufne Afgørelser Gyldighed, og dels administrerer hver Borgmester paa sit Ansvar de hans Afdeling underlagte Sager. Vil man bruge en om end ikke helt træffende Sammenligning, kan man sige, at Magistraten i sig forener Funktionerne som Landsting og Regering, medens Borgerrepræsentationen nærmere ligner Folketinget.
Det vil altsaa ses, at Magistraten som fremgaaet af indirekte Valg for Borgmestrenes Vedkom-mende paa Livstid sammen med den statsvalgte Overpræsident har Anlæg til at være det mere konservative Element i Kommunalbestyrelsen, medens Borgerrepræsentationen staar i nærmere Kontakt med Vælgerne og mere umiddelbart paavirkes af disse. Sidder der imidlertid fra den nuværende Valgmaades Periode mere demokratiske Elementer blandt Borgmestrene, ville de i Forbindelse med det ved Forholdstallet valgte Flertal af demokratiske Raadmænd være i Stand til at bevare Flertallet i Magistraten for Demokratiet, selv om Borgerrepræsentationens Flertal imod Forventning skulde blive konservativt.
Magistratens 1. Afdeling, Borgmester Dybdal, har under sig en Række forskelligartede Forretninger, for en stor Del saadanne, der ellers forvaltes af Øvrigheden udenfor det kommunale Virkefelt. Til denne Afdeling henhører ogsaa alle saadanne Sager, som ikke specielt falder under en af de andre Magistratsafdelingers Omraader.
I første Række er det Næringsvæsenet, som hører under 1. Afdeling, derunder Meddelelse af Borgerskaber og Næringsbeviser, der særlig for Beværterfagets Vedkommende volder betydelige Vanskeligheder. Der meddeles aarlig c. 2000 Borgerskaber. Endvidere Firmaanmeldelser, Tilsyn med Lærlingekontrakter og Svendeprøver, Tilsyn med de 10 autoriserede Fæstekontorer, gennem hvilke der aarlig bortfæstes c. 7000 Mænd og omtrent ligesaa mange Kvinder (Tallet er dog aftagende), mest som Tyende, for Mændenes Vedkommende væsentligst til Landet. - Det kommunale Arbejdsanvisningskontor bestyres af fire Arbejdsgivere og fire Arbejdere med to Borgerrepræsentanter og Borgmesteren for Magistratens 1. Afdeling i Spidsen. I 1907 er herigennem gratis skaffet Arbejde til c. 40,000 Arbejdssøgende; deraf var over Halvdelen Kvinder. Medens der som oftest skaffes de søgende Kvinder Plads, har der ikke kunnet skaffes Arbejde til over en Trediedel af de arbejdssøgende Mænd.
Under 1. Afdeling sorterer Kommunens statistiske Bureau, gennem hvilket der hvert Aar udarbejdes en interessant »Beretning om Kommunens Anliggender«, som gennemgaar alle under denne sorterende Institutioner og giver statistiske Oplysninger om den. Valglisterne til Rigsdagen og Borgerrepræsentantvalg udarbejdes i Statistisk Bureau.
Endvidere hører under 1.Afdeling Raadstuearkivet, der har bevaret det gamle Navn fra Byens Raadstue, Folkebibliothekerne, der i 1907 har ydet c. 385,000 Udlaan til c. 5000 mandlige og c. 1600 kvindelige Laanere, Raadhusbibliotheket, der er tilgængeligt for alle Interesserede og som indeholder udmærkede Samlinger til Byens Historie og Topografi og til Oplysning om andre Byers kommunale Forhold, samt Raadhusmusæet, der endnu er i sin Vorden.
Under 1. Afdeling bestyres Magistratens Legater, der nu udgør 12 a 13 Millioner Kroner og som for den aller største Del er bestemt til ubemidlede Kvinder. Endvidere Vartov, Opfostringshuset, Abel Cathrine og Soldenfeldts Stiftelser, de sidste ogsaa udelukkende for Kvinder.
Borgmesteren for 1. Afdeling forretter de borgerlige Vielser, hvis Antal stadig er stigende, nu 800 a 900 om Aaret. Han beskikker Værger og Kuratorer for umyndige og mindreaarige og udsteder Umyndighedsdekreter.
Endelig er 1. Afd. Mellemled mellem Kommunalbestyrelsen og de selvstændige Institutioner, Politiet, Skolen og Kirken.
Politidirektøren udnævnes og lønnes af Staten, medens det øvrige under ham sorterende Politi- og Fængselspersonale lønnes af Kommunen. Politiet er saaledes en Statsinstitution, paa hvis Ledelse Kommunen kun kan have nogen Indflydelse gennem Lønspørgsmaalene, men her virker igen andre Hensyn som fører til, at Kommunen faktisk kun har en meget ringe Indflydelse paa Politiet. Staten yder et Tilskud af 82,000 Kr. til Politiets Budget, det samme Beløb der blev fastsat i 1863, da Politiets Budget var c. 200,000 Kr., medens det nu er c. 2 Mill. Kroner, altsaa nu et forholdsvis meget ringe Beløb.
Skolen*) staar Kommunen nærmere, men dens Ledelse beror hos Skoledirektionen, der bestaar af Overpræsidenten, Borgmesteren for 1. Afdeling og en af Stadens Provster, altsaa et statligt-kommu- nalt, et rent kommunalt og et gejstligt Element.
*)Det kommunale Skolevæsen vil senere blive mere indgaaende behandlet i en særlig Artikel
Red.
Borgerrepræsentationen har forgæves forsøgt at faa mere Indflydelse paa Skolens Ledelse; her ligger en Opgave for en fremtidig Kommunalbestyrelse.
Magistraten har Patronatsret til de gamle københavnske Kirker, og denne udøves af 1. Afdeling.
Kirkegaardene sorterer under Begravelsesvæsenets Bestyrelseskommission, bestaaende af Borgmesteren for 1. Afdeling som Formand, Stadens 2 Provster og 2 af Kommunalbestyrelsen valgte Medlemmer. De kommunale Begravelsespladser er Assistens-, Vestre- og Bispebjerg Kirkegaarde med de gamle Kirkegaarde i Brønshøj og Sundby. (Fortsættes.))
