« Tilbage til søgeresultaterne

Titler og Stillinger

« Se emneord

Ærede X.!

Jeg  er  meget   glad   over,   at  De   har  rejst Spørgsmaalet om, hvorledes man i Til- og Omtale skal benævne Kvinder eller med andre Ord, hvad Titel, man skal give dem. Spørgs­maalet er i Følge Sagens Natur af nyere Dato, idet Kvinderne tidligere aldrig havde anden Titel end den, de laante fra deres Mand, me­dens det jo nu er mere og mere almindeligt, al de har erhvervet sig en selv. Det er derfor naturligt at der paa dette Punkt hersker en Del Forvirring, inden man rigtig har vænnet sig til denne nye Tingenes Tilstand; men det er ogsaa paa Tide, at der bringes Orden i denne Forvirring.

Det har forundret mig meget at lægge Mær­ke til, at det i de senere Aar mere er bleven Skik at Hustruer tiltales ganske som deres Mand, kun at der i Stedet for Hr. sættes Fru, altsaa som De skriver, »Fru Tandlæge Olsen«, »Fru Dr. Hansen« o. s. v. Det forekommer nemlig mig at maatte være i høj Grad krænkende for vedkommende Fruers Selvstændighedsfølelse, saaledes at gaa under en Benæv­nelse, som aldeles ikke passer paa dem selv, men kun paa den af hvis Husstand, de er et Led. Det kan selvfølgelig ikke nægtes, at det, at Fru Olsens Mand er Tandlæge, er en Oplys­ning, som kan have praktisk Betydning. Og jeg indrømmer ogsaa, at man kan tænke sig, at Fru Tandlæge Olsen blot var Tandlæge Ol­sens Frue, medens Tandlæge Fru Olsen selv var Tandlæge. Men jeg synes, at den er altfor indviklet. Jeg ønsker derfor at henstille til alle at kalde den Fru Olsen, som er Tandlæge, for Fru Tandlæge Olsen, ganske som Hr. Tand­læge Olsen, medens den Fru Olsen, hvis Mand er Tandlæge, kaldes Fru Olsen, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt betegnende, Tandlæge Ol­sens Frue. Derved opnaar man to Ting; for det første, at begge Fruer kaldes for det, som de i Virkeligheden er, og for det andet, at der kun er et System, hvorefter man tiltaler Folk, altsaa ens for Kvinder og Mænd. Det bliver dog i Længden det enkleste. Med Hensyn til de ugifte Kvinder, bør der naturligvis gælde ganske samme Regel, og efter Deres Udtalel­ser lader dette til i særlig høj Grad at trænge til at slaas fast; for skal der, som De, ærede X, lader til at mene, gælde et for Kvinder med akademiske Grader og noget andet for alle andre, saa forekommer det mig, at Forvirringen først vil blive fuldstændig. Det staar mig heller ikke klart, hvorfor det skulde være grimt at skrive Frk. Journalist o. s. v. Det vil vi sik­kert ikke finde, naar vi er vant dertil. Derimod kan jeg godt forstaa, hvad der er i Vejen med »Frk. Boghoderske«, det er nemlig det, at der ikke staar Frk. Bogholder, thi det er ganske overflødigt at føje -ske til, naar der staar Frk. foran. Naar den Tid kommer, - og den er vist ikke fjærn - at en Bogholder er en, der fører Bøger - maaske en Mand, maaske en Kvinde, men dette er af underordnet Betydning - saa vil det sikkert ogsaa falde os mest naturligt at tiltale vedkommende med Hr., Fru eller Frk. Bogholder. Hvorfor saa ikke be­gynde straks, selvom det er lidt uvant. Der er endnu et Tilfælde, som jeg med det samme gærne vil fremdrage. En mandlig Læge kal­der man jo i Almindelighed for Doktor N. N., selvom han ikke er Dr. med., men de kvinde­lige Læger har man endnu ikke vænnet sig til at kalde andet end Fru eller Frk. N. N. Jeg foreslaar, at vi kalder vor Læge som sædvanlig i Omtale Doktoren og i Tiltale Dr. N. N., hvad enten det er en Mand eller en Kvinde.
Altsaa min lange Tales korte Mening er denne, at vi paa dette Punkt - som paa alle andre - gennemfører Principet om Lighed for Mænd og Kvinder. Her vil det forholdsvis nemt kunne gøres - vi skal jo hverken spørge Regering eller Rigsdag - og det vil i Virkeligheden ogsaa være det mest praktiske.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner