« Tilbage til søgeresultaterne
Foreningsmeddelelser
Fælleslove.
Faaes gennem Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor. Nørregade 33 St. København K. 50 Øre pr. 100 Stkr.
Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor Nørregade 33 St., Kbhvn. er indtil videre aabent hver Dag fra 9-1. Telefon 2330 x.
Bladet.
Vi husker Formændene paa, at de i Aar ikke (som tidligere) behøver at indsende Medlemsliste til 1. Jan. Kun Adresseforandringer bedes opgivet.
Sangbogen.
De Kredse, der har modtaget Sangbogen til Salg, bedes - om muligt - snarest indsende Betaling for de Eksemplarer, der er solgt. Kassereren.
Geheimekonferensraadinde Andræ’s Mindelegat.
Ansøgningsblanketter udleveres paa Forlangende til Formændene. - Nye Blanketter er trykt, saa man anmodes om ikke at udlevere de gamle.
Ansøgningerne maa være indleverede inden 1. Februar 1909.
Til Formændenes Vejledning aftrykker vi nedenstaaende Meddelelse fra Fællesstyrelsen:
»Da det har vist sig, at der i de senere Aar er kommen en Mængde Ansøgninger om Fru Andræ’s Mindelegat fra Kvinder, som i Følge Legatets Fundats ikke kan komme i Betragtning ved Uddelingen, gør Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse herved opmærksom paa, at Legatet i Følge Stifterens Udtalelser ikke er noget egentligt Trangslegat, men bestemt til Hjælp for Kvinder, som bryder ny Veje, eller som maa antages at kunne bringe det særlig vidt paa det Omraade, hvor der søges Uddannelse. Derfor ville vi fremhæve, at saadanne Ansøgere vil blive foretrukket, der i Forvejen har en Uddannelse, f. Eks. Præliminæreksamen, Studentereksamen, farmaceutisk Eksamen, Lærerindeeksamen og lign., og har paabegyndt et bestemt Studium, som kan føre til selvstændigt Erhverv.
Hvad Handel og Haandværk angaar, holder Legatstifterne for, at Maalet for Uddannelsen maa være at blive Principal og Mester. Blandt Kunstnerinder vil ligeledes de blive foretrukket, som er optaget paa Akademiet eller Musikkonservatoriet, eller har faaet en tilsvarende Uddannelse, og som fra sagkyndige kan fremlægge Udtalelser for, at de er i Besiddelse af saa store Evner, at deres Uddannelse vil kunne føre til en selvstændig Stilling.
Dette mener vi, at det er vor Pligt at meddele, for at vi ved Uddelingen kan komme saa nøje som muligt i Overensstemmelse med Legatets Bestemmelser.«
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Indmeldelser
til Københavns-Kredsen modtages af Frøken Louise Neergaard, Strandboulevard 33, 4. S.. (Kr. 3,00 aarlig inklusive Bladet).
»Umiddelbare Medlemmer«
indmeldes til Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor, Nørregade 33, St. København K. (Kr. 2,00 aarlig inklusive Bladet).