« Tilbage til søgeresultaterne

Kjøbenhavns kommunale Styrelse

Af: A. Hvass

« Se emneord

Af Borgerrepræsentant, Overretssagfører  A.  Hvass.

(Fortsat.)

Magistratens 4. Afdeling,

Borgmester Marstrand. Afdelingen blev først oprettet ved Loven af 1857. De Sa­ger, som straks blev henlagte under Afde­lingen, havde tidligere sorteret under for­skellige Kommissioner, saasom Brolæg­ning, Vand- og Brandvæsen, men efterhaanden som Byen udviklede sig, kom flere og flere Sager, der ikke tidligere hav­de paakrævet kommunal Opmærksomhed, ind under denne Afdeling, og nu er den langt den største. Den forvalter den over­vejende Del af Budgettet og under den er ansat c. 1500 Embedsmænd og Funktio­nærer. Det er i Almindelighed saaledes ordnet, at der for de Virksomheder af al­men Interesse, som Kommunen paa denne Maade har taget i sin Haand, ydes Vederlag af Borgerne paa den ene el­ler anden Maade, undertiden endog saale­des, at Virksomheden kommer til at give et betydeligt Overskud f. Eks. Belysnings­væsenet, medens Vandforsyningen betales gennem en Del af Arealskatten, Brandvæ­senet delvis ved Bidragene fra de faste Ejendomme, Kloakvæsenet ved Afgiften for Vandklosetter, og Vejvæsenet delvis ved Brolægningsskatten.

1. Vandvæsenet.

Fra gammel Tid ejer Byen alle Søerne i Omegnen, og Vandforsyningen skete tid­ligere ved Ledninger fra disse til Byen, altsaa ved Overfladevand. Vandet sam­ledes i Damhussøen og førtes i aabent Løb til St. Jørgens Sø som Bundfældningsbassin. Efterhaanden er man imidlertid gaaet over til at tage Vandet udelukkende fra de dybere liggende, vandførende Lag ved Hjælp af Boringer, der føres helt ned til Kalkunderlaget, paa hvilket Byen og dens Omegn hviler, ofte til en Dybde af indtil 150 Fod. Fra 1893 forsynes Byen ude­lukkende med Kildevand, der i lukkede Betonledninger føres ind til Oppumpningsstederne her i Byen. Vandforsyningen er baseret paa Boringerne ved Søndersø, - dels i selve Søen og dels i Kanten af denne, - paa Kilderne i Harrestrupaa-Dalen og nu i det sidste Aar ogsaa paa den vand­rige lille Vejleaadal, hvor Værket ved Thorsbro er anlagt.

Byens Vandforbrug er stærkt stigende, særlig efter det tiltagende Anlæg af Vand­klosetter. Medens der i 1895 gennemsnit­ligt forbrugtes c. 184.000 Tdr. Vand pr. Dag, er Forbruget nu c. 348,000 Tdr. I Aarets Løb er der oppumpet til Byens Brug c. 127 Mill. Tønder Vand.

Vandet filtreres paa Filterpladserne ved GI. Kongevej og ved Borups Allé, hvorefter det gennem Pumperne paa disse Steder og paa det store Værk ved Vesterfarimagsgade med Tryk føres ud i Ledningerne til Forbrugernes Forsyning. I Søndermarken findes et Vandreservoir, hvorhen Vandet kan pumpes, naar der ikke er Brug for det i Ledningerne, f. Eks. om Natten, og hvor­fra det senere ved eget Tryk kan løbe ud i disse.

Der foregaar stadig Udvidelser paa Vandvæsenets Omraade, for at det kan være i Stand til at fyldestgøre Forbruget til enhver Tid, ogsaa paa de varmeste Dage, hvor der stilles de største Krav til Forsy­ningen. Forholdet til Nabokommunerne, der ogsaa forsyner sig med Kildevand udenfor deres eget Omraade, volder til Ti­der Vanskeligheder. Man maa haabe paa et fremtidigt Samarbejde mellem Kommu­nerne paa dette vigtige Felt.

2. Brandvæsenet.

Forholdene var til sene Tider primitivt ordnede. Selv efter at det gamle Brand­korps med Mødepligt for et stort Antal Mennesker, Klemten med Kirkeklokker, Kørsel med Vandtønder osv. var afløst i 1870, og der var ansat fast Brandmand­skab med Nikolaj Taarn som Hovedsta­tion, - hvorhen Hestene skulde hentes fra Købmagergade, - viste det sig bl. a. ved Christiansborg Slots Brand, at Brand­væsenet stod magtesløst overfor en større Ildsvaade. Det blev derefter reorganise­ret, og den nye, smukke Hovedstation bag Raadhuset opførtes.

Under Brandvæsenet er ansat 326 Mand. Sprøjter og Redningsstiger føres endnu frem af Heste, men det er vel et Tidsspørgsmaal, naar de afløses af Automobi­ler. Foruden Hovedstationen er der ind­rettet Brandstationer paa Fælledvej, Adel­gade, Kløvermarksvej og Tomsgaard samt Brandvagter i Svendsgade og i Valby. - Der forefindes 5 Dampsprøjter og 7 mekaniske Redningsstiger. Mellem de forskellige Stationer er der selvstændig ind­byrdes Telegrafforbindelse, ligesom hvert Brandallarmeringsapparat, offentligt eller privat, har direkte Forbindelse med en Brandstation, væsentligt ved underjordisk Ledning. Ved Hjælp af automatisk vir­kende Brandallarmeringsapparater allarmeres Stationen straks, og Forspændingen er i fuld Gang, maaske inden Telegrafisten er naaet hen til Apparatet og har tydet det indgaaede Signal.

I Løbet af sidste Aar har Brandvæsenet været allarmeret 600 Gange, deraf var 32 falsk og 62 blind Allarm. 143 Gange sluk­kedes Ilden af Beboerne selv, og kun 33 Brande benævnes som større, hvorved forstaas, at to eller flere Straalerør har været i Brug. Antallet er steget noget paa Grund af de mange Tagbrande i Fjor (Pyroma­nen).

I stigende Grad lægges der Beslag paa Brandvæsenet ved Kørsel med Lægevagt­stationernes Ambulancevogne. I 1903 brugtes de 446 Gange, i 1907-08 ikke mindre end 1423 Gange. Men Brand­væsenet havde ogsaa 90 rolige Dage uden nogen Brandallarm.

3. Belysningsvæsenet.

Kommunen har her overtaget industrielle Virksomheder af stor Betydning. Paa Grund af Kommunens stærkt begrænsede Procent af Indkomstskatten har den paa dette Omraade maattet søge en Indtægts­kilde, saaledes at Gas og Elektricitet leve­res Forbrugerne til en Pris, der ikke er saa lidt højere, end hvad det koster Kom­munen at producere Varen.

a. Gasværkerne.

Medens Englænderne i mange Byer var Banebryderne for Anlæg og Drift af Gas­værker, tog Københavns Kommune straks Driften i sin Haand, idet Vestre Værk blev anlagt 1855-57. Gasforbruget tog stærkt til, og i 1878 anlagdes Østre Gasværk. En­delig i 1907 blev Valby Gasværk taget i Brug, idet foreløbig dog kun ¼  er bygget færdigt, medens det udvides til sin fulde Produktion, efterhaanden som der bliver Trang dertil.

Der produceres aarlig c. 500 Mill. Kubikfod Belysningsgas og c. 1500 Mill. Motor- og Kogegas. Oprindelig havde Gassen sin Betydning udelukkende som Belysningsmiddel, men efterhaanden benyttedes den ogsaa som Kogegas og Motorgas. I 1888 brugtes kun c. 4 pCt. af hele Produktionen i de sistnævnte Øjemed, men efter at Pri­sen herfor i 1890 var sat ned til 3 Kr. pr. 1000 Kubikfod, medens Belysningsgas vedblivende koster 4 ½  Kr. for samme Kvantum, er Forbruget i den forløbne Aarrække steget til dets nuværende Om­fang, saa at der til Koge- og Motorbrug endog produceres 3 Gange saa meget som til Belysning.

Der brænder omtrent 8000 offentlige Gaslygter, som aarlig koster i Forbrug, Vedligeholdelse, Pasning og Forrentning ca. 750,000 Kr., altsaa omtrent 100 Kr. for hver Lygte.

Gasværkerne forbruge for ca. 3 ½  Mill. Kr. Kul, og Gevinsten er altsaa for en væ­sentlig Del afhængig af Kulpriserne. Dog reguleres Virkningen heraf noget, ved, at Prisen paa Koks, som Kommunen sæl­ger, nogenlunde følger med Kulpriserne. Prisen paa Aarets Kulleverancer fastsæt­tes gerne i Januar Maaned. I aar er den forholdsvis billig; 13 Kr. 60 Øre pr. Tons, hvilken Pris desuden kommer til at influere paa en Række andre kommunale Virk­somheder, hvor der brændes Kul. Indtæg­ten ved Salg af Koks er ca. 2 ½  Mill. Man har just nu vedtaget at sælge et større Kvantum Koks til Kommunens Produk­tionspris til Fordel for de Arbejdsløse. Af de andre Biprodukter ved Gasproduk­tionen indbringer Salg af Tjære ca. 200,000 Kr., og Salg af Gasvand til svovl­sur Ammoniak giver ca. 370,000 Kr.

Medens Bruttoindtægten af Gasvær­kerne kalkuleres til ca. 11 Mill. Kr. og Driftsudgiften til ca. 7,300,000 Kr., bereg­nes først Renten af de i Gasværkerne indestaaende Kapitaler med ca. 1,300,000 Kr., og Driftsoverskuddet bliver derefter ca. 2,400,000 Kr., altsaa er Gasværkerne et for Kommunen meget værdifuldt Ak­tiv. Dog maa det bemærkes, at Betalingen for den offentlige Belysning i den se­nere Aarrække er ført til Indtægt paa Gas­værkernes Konto, men til Udgift for Vej-og Kloakvæsenet.

b. Elektricitetsværkerne.

Fremstillingen af Elektricitet blev straks overtaget af Kommunen og det før­ste Elektricitetsværk i Gothersgade toges i Brug 1892. Kommunen har ikke Eneret paa Elektricitets-Produktionen, men den kan forhindre, at Ledningerne føres over eller under de Kommunen til­hørende Gader, saa at det kun kan betale sig at producere Elektricitet til eget Brug eller for en enkelt Karré. Vestre Værk blev taget i Brug 1898 og Østre Værk i 1902. Indtægten af Elektricitetsværkerne er meget betydelig, og i den senere Aar­række. særlig efterat Sporvognene er gaaede over til bruge Elektricitet, stærkt sti­gende. Prisen paa Belysningselektricitet er 35 Ø. pr. Kilowatttime, medens Motor-og Sporvejselektricitet koster 15 Ø. Brut­toindtægten er c. 5 Mill. Kroner, Udgiften ca. 1 ½  Mill. Kr., et endnu bedre Resultat end for Gasværkernes Vedkommende.

Lægges Nettooverskud og Forrentning af begge Virksomheder sammen, bliver Udbyttet med et rundt Tal ca. 7 Mill. Kro­ner. Hvis Kommunen ikke var nødt til at skaffe sig ekstraordinære Indtægter, vilde der være Anledning til at nedsætte enkelte af disse Konti f. Eks. Prisen paa Kogegas, men under de nuværende finansielle For­hold lader dette sig ikke gøre.

4. Vej- og Kloakanlægene.

a. Anlæg og Vedligeholdelse af Gader og Veje. Medens der her i Byen findes ca. 128,000 Kv. Favne Brolæg­ning, er der endnu kun asfalteret ca. 16,000 Kv. Favne. Den sædvanlige Gadebredde er 30 AL, og denne findes i alle nyere Gadeanlæg efter 1889. De store Adgangsveje til Byen søger man at udvide til 40 a 50 Alen, Byens faa Boule­varder er endnu bredere. Hvert Fortov udgør gerne 1/5 af Gadens Bredde.

b. Dagrenovationen: Gade- og Husaffald  paahviler det Kommunen  at skaffe bort, hvilket sker, ved at Arbejdet gives i Entreprise til en Forening af Vogn­mænd, som besørger Dagrenovationen til Lossepladserne. Det er Fremtiden forbe­holdt at afgøre, om der skal oprettes  en Forbrændingsanstalt, eller om man vil føre Affaldet længere ud paa Landet for at fri Byen for Lossepladsernes Nærhed og for bedre at kunne afhænde det til Gødning. Derimod maa Husejerne   selv sørge for Fjernelse af Natrenovationen, som nu paa disses Vegne er overtaget af Grundejernes Henholdningsselskab, der har sin Salgs- og Rensestation paa Amager ved Siden af Kloakpumpestationen. Virksomheden ind­skrænkes dog, efterhaanden som Vandklosetsystemet vinder Udbredelse.

For Bortførelsen af Sne, der er ganske uberegnelig, betaler Kommunen, hvad hvert Læs koster.

c. Medens Spildevandet tidligere førtes bort ad Rendestenene, blev Byen om­trent fra 1860 at regne sukcessivt forsynet med underjordiske Kloaker til dets Afled­ning. Spildevandet løb dog ud i Havnen og forurenede denne, af hvilken Grund man ogsaa længe maatte udsætte Indretningen af Vandklosetter. En ny Kloakplan blev udkastet og gennmført i  Aarene 1899-1901 af nuværende   Generaldirektør for Statsbanerne  Ambt,  Byens  daværende Stadsingeniør.  Ved  dette System afskæ­res alle Ledningerne fra Havnen; de sam­les i en stor Hovedledning, som er dyk­ket under denne, og som under Tryk fører Spildevandet ud til Kloakpumpestationen  paa  Amager,  hvorfra  det,  opspædet med  Saltvand, under  fornyet  Tryk  ledes ud i Øresund, Ledningerne udmunder paa

dybt Vand, omtrent 2300 Alen fra Land, hvor Strømmen er stærk, og hvor der ikke har vist sig nævneværdige Ophobninger eller andre skadelige Følger af denne Til­førsel. De nye Kloaker er beregnede at kunne besørge den sædvanlige Spildevandsmængde, men i Tilfælde af stærkt Regnskyl kan dog de gamle Udløb til Hav­nen endnu benyttes automatisk, saaledes at den første Del af Regnskyllet med Ga­desnavset føres ud til Pumpestationen, medens den senere faldende Regnmængde, der er renere, ad de gamle Rør løber ud i Havnen. - Planens Gennemførelse ko­stede ca. 5 Mill. Kr., men den udnytter vor naturlige gunstige Beliggenhed ved Sø­en, og danner Betingelsen for at gøre Kø­benhavn til en sund By med mønsterværdigt ordnede Vandafledningsforhold.

d. Vej- og Kloakanlægene fører Tilsyn med Sporvejene. Københavns Kom­mune har Statens Koncession paa Driften af disse og har atter bortforpagtet den til et privat Selskab, De københavnske Spor­veje, som svarer en aarlig Afgift til Kom­munen paa ca. 400,000 Kr. Desuden skal Selskabet tage sin Elektricitet fra Kom­munen til en bestemt Pris og har omfat­tende Forpligtelser med Hensyn til Benyt­telsen af Gaderne. Hvert 3. Aar har Kom­munen Ret til selv at overtage Driften af Sporvejene for en Pris, der efterhaanden daler, indtil de i 1938 uden Vederlag tilfalder Kommunen. Meningerne om det hensigtsmæssige i snarest at overtage Spor­vejene er delte. Da Spørgsmaalet i 1907 var aktuelt, stod Flertallet i Borgerrepræ­sentationen overfor Flertallet i Magistra­ten, som ønskede at arbejde videre paa den for Kommunen gunstige Kontrakt, og som ialfald ansaa Tiden for uheldig valgt til at rejse det store Laan, der vilde være nødvendigt for at udløse det private Sel­skab.

Under Vej- og Kloakanlæg sorterer og­saa Byens Parkanlæg og Gadebeplantnin­gerne. Ligeledes de offentlige Skøjteløber­baner.

e.  Stadslægen har Opsigten med By­ens Sundhedstilstand og udgiver statistiske Beretninger om Sygdomme og Dødsfald. I Tilfælde af Epidemier kan han udrustes med  Myndighed til at træffe  ekstraordi­nære Foranstaltninger til Sygdommens Be­kæmpelse.

f.   I  Sundhedskommissionen, som  er  øverste Sundhedsautoritet, fører Politidirektøren Forsædet. De øvrige Med­lemmer er Borgmesteren for 4. Afdeling, Stadslægen og to af Borgerrepræsentatio­nen valgte Medlemmer. Under denne sor­terer 9 Kredslæger og 2 Dyrlæger. Her­under hører Tilsynet med Plejebørn, som udføres af  Kvinder. Paa Laboratoriet foretages Undersøgelse af Levnetsmidler og Drikkevandet. En Desinfektionsanstalt besørger Desinfektion efter smitsomme Sygdomme,  hvortil  Staten  yder  Tilskud. Sundhedsvedtægterne bestemmer de   For­hold,  som  hører ind under  Kommunens Omraade.

g.  Stadsarkitekten forestaar Kommunens  Byggearbejder, fører Tilsyn med dens Bygninger og leder Reparationsarbejderne. Dog kan andre Arkitekter en­gageres til at forestaa enkelte Bygningers Opførelse, saaledes har f. Eks. Arkitekt Nyrop givet Tegning til det nye Bispebjerg Hospital.

h. Stadsingeniøren leder Inge­niørarbejdet baade hvad Installationer i Huse, og hvad Anlæg af Kloaker angaar. Planerne for Byens Udvidelse sorterer ogsaa under ham.

i. I Bygningskommissionen fører Borgmesteren for 4. Afd. Forsædet. Her vaages over Byggelovens Overholdelse særlig ved nye Bygningers Opførelse. Kommunalbestyrelsen har nylig vedta­get en ny Byggelov med skærpede hygiej­niske Bestemmelser og indsendt den til Regeringen, for at den kan blive lovfæstet. Stadsbygmesteren med ni Byg­ningsinspektører leder Virksomheden.

j. Under 4. Afdeling sorterer ogsaa Justerkammeret, som dog nu fra l. April overgaar til Staten.

Overretssagfører Hvass’ Artikelrække fortsættes endnu i næste Nr. med en Artikel om Borgerrepræsen­tationen.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder