« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorfor bør Kvinderne stemme ved de kommunale Valg?
Redaktionen har rettet dette Spørgsmaal til en Del Mænd og Kvinder med kendte og ansete Navne og har modtaget følgende Svar:
Hr. Fredrik Bajer:
»Hvorfor bør Kvinderne stemme . . .?« I Ordet »bør« ligger en Pligt. Pligten følger af den Ret, Loven har givet dem. Men Ret medfører Magt, og Magten Ansvar. Ansvaret er ikke alene positivt, for saa vidt man ved at stemme medvirker til, at ens egne Meninger repræsenteres, men tillige negativt, for saa vidt man ved at undlade at stemme medvirker til, at Modstandernes Meninger faar Overvægt. Derfor bør Kvinderne ikke undlade at stemme.
Hr. Landstingsmand Jørgen Berthelsen:
Kvinderne bør stemme, fordi de nu har faaet kommunal Stemmeret.
Man kan ikke have Rettigheder uden Pligter.
Om Kvinderne siges det, at de lader Hjertet raade mere end Forstanden. Men i den kommunale Styrelse er der god Anvendelse, baade for Hjertet og Forstanden.
De senere Aars sociale Lovgivning har lagt flere store og samfundsnyttige Opgaver i Kommunalbestyrelsens Haand, og der vil sikkert komme flere endnu.
Skal vort Samfund drage Nytten af disse Reformer, som det vil blive for vidtløftig her at nævne, saa har vi ikke Raad til at undvære Kvinderne.
Derfor bør alle kvinder, der har Stemmeret, benytte den. f
Fru Pastorinde Johanne Blauenfeldt, Kørup.
1) Hvis vi ønsker vort Syn paa den bedst mulige Ordning af Kommunens Anliggender repræsenteret, bør vi gøre vor Indflydelse gældende, naar Listerne laves, og selvfølgelig ved Valget stemme paa vor Liste.
2) Hvis vi har Grund til at antage, at andre af Vælgerne har Anskuelser, som de
vil søge at skaffe Plads for ved at lade sig repræsentere i Kommunalraadet, og vi ønsker at modarbejde disse, bør vi selvfølgelig heller ikke blive siddende hjemme og lade Verden gaa sin skæve Gang.
3) Hvis Kommunalraadets Sammensætning er os temmelig ligegyldig, bør vi dog benytte vor Stemmeret som et Udtryk for vor Paaskønnelse af denne Gave. Vi maa da stemme paa den Liste, som vi ret beset finder bedst sammensat.
4) Er det os en Umulighed at give nogen af Listerne vor Stemme, da viser dette blot, at vi har forsømt noget i Retning af Opstillingen af en Særliste. Vi havde dog vel i Kommunen saa mange Meningsfæller, at vi i Fællesskab med dem kunde faa en ind.
Landstingsmand, Dr.phil. Edvard Brandes:
Fordi Borgere i et Land overhovedet bør benytte deres Stemmeret, der i sig indeslutter alle øvrige Rettigheder, og fordi i dette særlige Tilfælde, hvor Kvinderne første Gang er Vælgere, de derved hævder deres Krav paa ubetinget Ligestilling med Mændene.
Fru Andrea Brochmann:
Fordi vi vil indrette vore Skoler mønsterværdig, fordi vi vil sørge for, at Børnene ikke sulter eller gaar barfodede, fordi vi vil give de Gamle, som ikke kan arbejde mere, saa stor en Hjælp, at de ikke lider Nød. Vi vil have saa mange Hospitaler, at de Syge ikke skal afvises. Vi vil understøtte de 100,000 Enker i vort Land, gennem Hjælpekasserne, (som vi ogsaa maa have oprettet i København), saaledes at Enkerne kan holdes fri af Fattigvæsenet og beholde deres Borgerret.
Vi vil være med til at bøde paa Arbejdsløsheden; vi lider lige saa meget under den Ulykke som Mænd.
Vi stemmer derfor Frisindet og Socialdemokratiet ind i Kommunalbestyrelserne Landet over. Og vi stemmer med saa stort Procenttal, at vi skaber Vejen for den politiske Valgret.
Hr. Højskoleforst. Christensen-Randers, Ollerup.
Bruger Kvinderne med Flid deres Valgret, vil det ikke vare længe, inden mange af dem sidder i de kommunale Raad. Arbejdet her er saa omfattende, at der er god Brug for Kvindernes Hjælp, og meget af det er af den Art, at det udføres bedst, naar kvindelig Omtanke og Instinkt kommer til at tale med. Ligeledes skal det fremhæves, at Hjemmenes Luft vil vinde ved, at deres Kvinder af og til aabner et Vindue ud mod det kommunale Liv.
Hr. Folketingsmand J. C. Christensen:
For at vise, at de er her; for at godtgøre, at de værdsætter Valgretten; for at faa Indflydelse paa Kommunens Styrelse og endelig for en Gang at opnaa Valgretten i dens fulde Omfang.
Frøken Marie Christensen. Form. for Tjenestepigeforeningen.
Fordi de simpelthen slet ikke kan lade være.
Interessen for dem selv, deres Hjem, deres By, kalder dem nu frem til at benytte den Medbestemmelsesret, der længe nok blev dem nægtet.
Hr. Højskoleforstander A. Th. Dorf, Krabbesholm.
Vi er nu naaede saa vidt, at Kvinden har faaet Ret til at deltage i Fælleshjemmets Økonomi, hvor hendes Evner utvivlsomt vil kunne gøre sig gældende.
Det er et Skridt i den rigtige Retning. Hvor snart det næste tages vil for Størstedelen afhænge af, om Kvinden gør Brug af den erhvervede Ret.
Derfor bør Kvinden bruge sin Stemmeret.
Frøken Ida Falbe Hansen, mag. art.
De, der har ønsket at faa Stemmeretten, bør stemme for at vise, at det har været Alvor med deres Krav. De der ikke har ønsket den, bør stemme, for at ikke blot deres Modstandere skal faa Indflydelse paa Valgets Udfald.
Alle Kvinder bør stemme, fordi det er Samfundssager, der skal bestemmes over, og Kvinden er ikke blot Familiemedlem, men ogsaa Samfundsmedlem; et Samfund, hvor Mændene ene raader, er som et Hjem, hvor Konen mangler eller er et rent Nul.
Hr. Oberstløjtnant Emil von Fischer:
Selviskhed og Magtsyge, parret med Snæversyn og Selvgodhed, har i den senere Tid ført vor kommunale Styrelse og Ledelse ind paa Veje, der ender i et socialt og økonomisk Uføre, hvoraf der skal en Menneskealders Arbejde til for at trække os op. Skal vi standses, inden vi naar Uføret, maa nye Kræfter bringe en ny Aand ind i baade Vælgermassen og Styrelsen.
Det er rimeligt, at vi vender Blikket til Kvinderne, der har de naturlige og sociale Betingelser for at løse Opgaven. Forsorgen for Børn, Syge og fattige ligger bedre for deres Følelsesliv, deres Taalmodighed og deres Udholdenhed end for Mændenes i Almindelighed, og de har paa disse Om-raader en Sans og en Erfaring fra Hjemmet, der letter deres offentlige Arbejde. Da de hidtil har været stængt ude fra det offentlige Liv, er de heller ikke blevet Ofre for dets Fristelser og Smitsot. De møder med en overvejende ren Moral. Samfundet trænger til den i det offentlige Liv. Lad os kalde Kvinderne frem og sætte Lid til dem.
Forfatterinden, Fru Emma Gad:
Kvinderne bør stemme, for det første, fordi de derved bidrager til at fremme de Anskuelser om det almindelige Vel, som Vedkommende, ifølge sit Livssyn, finder de rette, og for det andet, fordi det kun kan være et Plus, at Kvinderne, der udgør over Halvdelen af Folket, tager Del i dets Udvikling, særlig paa de kvindelige Omraader, som Mændene ikke forstaar sig paa. De muhamedanske Staters gradvise Nedadgaaen viser bedst, hvad det fører til, naar Kvinderne intet kender til Livet udenfor Hjemmets Vægge.
Hr. Højskoleforstander Grønvald-Nielsen Østbirk: .
Kvinder bør stemme ved de kommunale Valg for Hjemmenes Skyld, for Kommunens Skyld, for deres egen Skyld og for Mændenes Skyld; thi disse lider i etisk Henseende saa meget ved at være alene om Valgretten.
Endvidere bør Kvinderne møde talrigt ved de kommunale Valg for snarest mulig at kunne opnaa den politiske Valgret.
Frøken, Kommunelærerinde Eline Hansen:
1) Kvinder bør stemme, fordi det er deres Pligt,
2) og fordi jeg er overbevist om, at mange Kvinder gennem deres Stemmeafgivning vil føres til at sætte sig ind i Spørgsmaal, der angaar vort kommunale Liv og derigennem faa Interessen vakt for Samfundet og dets Opgaver.
Hr. Johan Hansen, Minister for Handel og Søfart.
Det hævdes fra forskellige Sider, at Kravet om Kvindens Deltagelse i det kommunale Liv kun er stillet af en Minoritet, medens den langt overvejende Del af Kvinderne ønsker foreløbig at være udenfor.
Der er maaske noget sandt heri, men det kan ikke ændre det Faktum, at nu har Kvinden faaet Adgang til at deltage i det kommunale Liv, og dermed følger en Forpligtelse til at benytte sig deraf.
Jeg mener, at Stemmeret overhovedet bør afløses af Stemmepligt. Har man, ved at afgive sin Stemme, faaet Adgang til at udøve om end kun en ringe Brøkdel af Indflydelse paa Byens Styrelse, saa bør det være en Æressag, ja en Pligt, for enhver Vælger at benytte sin Ret. Det er lidet tiltalende at se den Agitation, som drives blot for at faa Vælgerne til at møde, og som tyder paa megen Ligegyldighed i store Kredse af Befolkningen.
Kvinderne skylder nu ved denne Lejlighed klart og tydeligt at tilkendegive deres Mening, om de ønsker Hovedstadens Ledelse lagt i Hænderne paa et frisindet Borgerparti, eller om de foretrækker en socialdemokratisk Styrelse.
Dette kan ikke ske, hvis der kun møder 1/3, og de 2/3 bliver hjemme.
Det forestaaende Valg er af stor Betydning, og al Tale om Bekvemmelighed, Mangel paa Interesse, Ukendskab bør forstumme. Ingen kan eller vil forlange, at Kvinderne paa dette Tidspunkt skal have Klarhed over alle Kommunens Anliggender, men her maa stemmes efter de store Hovedlinier; om Samfundet er bedst tjent med en rolig fremadskridende Udvikling, eller om vi hellere maa vende op og ned paa det hele og begynde paa bar Bund.
Vi, som i en Række af Aar har bragt det Offer at gaa i Spidsen for en Bevægelse, som ikke ønsker, at en enkelt politisk Retning skal være den ene herskende i Københavns Kommune, men kun at gøre Ret og Skel til alle Sider, vi kan med Rette forlange, at Kvinderne gør deres Pligt og i saa stort Tal som muligt tilkendegiver, hvilken Vej, de mener, bør følges.
Fru Øjenlæge Estrid Hein:
Paa Deres Forespørgsel om, hvorfor bør Kvinderne stemme ved de kommunale Valg, skal jeg svare følgende:
Vi skal stemme for at sætte de Kandidater ind, som vil kæmpe for de Sager, der særlig ligger os Kvinder paa Hjærte, og vi skal stemme, for at vise, at vi sætter Pris paa den Rettighed, vi omsider har faaet, og vi skal alle stemme for gennem den talrige Deltagelse i de kommunale Valg ogsaa at opnaa Stemmeret til de politiske Valg.
Fru Læge Alvilda Harbou Hoff:
Kvinderne bør stemme ved de kommunale Valg, fordi de Sager, der afgøres af Kommuneraadene, har Betydning for alle Kommunens Medlemmer, for Kvinder ikke mindre end for Mænd. De bør sætte sig saa vidt ind i de kommunale Forhold, at de kan danne sig et Skøn over, i hvilken Retning de ønsker Kommunen ledet og ved Stemmeafgivningen yde deres Bidrag til, at Kommunens Udvikling ledes den rette Vej.
Denne Borgerret og Borgerpligt er fra nu af fælles for Mænd og Kvinder. Men Kvinderne maa ikke glemme, at Maalet er den politiske Valgret, der har langt større Betydning for Kvinderne, og denne erhverves lettest, naar Kvinderne i stort Antal viser, at de paaskønner og ved at bruge deres Medbestemmelsesret i det offentlige Liv.
Hr. Overretssagfører Oskar Johansen:
Der maatte anføres Grunde for det modsatte.
Hr. Højskoleforstander Thormod Jørgensen, Høng:
Kvinderne bør ved de nu tilstundende kommunale Valg i størst muligt Antal stemme (og vælges),
l) fordi der under Kommunalvæsenet hører Sager (Skole- og Forsørgelsesvæsenet), hvori Kvinderne i Virkeligheden bør være mindst lige saa interesserede som Mændene, og 2) for at Kvinderne des snarere kan opnaa politisk Valgret og Valgbarhed og derved efterhaanden fuld Ligestilling med Mændene; thi først naar de har naaet saa vidt, mister Ægteskabet helt Karakteren af Forsørgelsesinstitution, og deraf haaber og venter jeg de største og glædeligste Følger for Kvinderne og Samfundet i det hele.
Hr. Folketingsmand, Dr„ phil. H. L. Møller:
Fordi Kvinderne har nøjagtig samme Interesse som Mændene i, at Kommunerne bliver godt styret, og fordi Kommunerne vil blive bedre styret, naar ogsaa Kvinderne faar Indflydelse derpaa, end naar Mændene er ene om det.
Hr. Dr. phil. J. Nørregaard:
1) Fordi Loven kalder dem dertil.
2) Fordi de selv vil faa Gavn og Glæde af at bruge denne Ret.
3) Fordi Samfundet trænger til dem.
(Fortsættes).
