« Tilbage til søgeresultaterne
Til danske Kvinder
Idet du gør det første Skridt
ind i det Liv, hvor snart du frit
skal vandre, virke trygt,
da hør en Bøn, ja hør et Raab
fra én, der har saa stort et Haab
men og saa stor en Frygt.
Hvad der, i hundreder af Aar
i de tilsidesattes Kaar,
har brændt sig i din Hu,
om al Urettens bitre Braad,
om de forraadtes tunge Graad,
forglem det ikke nu.
Hvad du i disse Seklers Rad
har lært at elske varm og glad,
at kalde Ret og Godt,
forlad det ej og svigt det ej
for Køb og Salg paa Magtens Vej,
for Smiger eller Spot.
Det Land paa Jord hvis Lov er Fred
og Sandhed og Retfærdighed,
det Kanaan imod hvis Kyst
du tit med Længsel saa’,
hold det for Øje, styr din Fod,
igennem alt, derhen imod,
da vil det fremad gaa.
Og siger man med Skuldertræk:
kast slige høje Tanker væk,
det er kun Digterdrømme.
Hør ej derpaa, tro ej et Ord,
den Drot, som raader end paa Jord,
han har i Himlen hjemme.
Og synes Vejen dig for trang
og Ventetiden alt for lang,
hold Haabet fast i Bønnen,
vær tro imod den gode Sag,
vær tro indtil din sidste Dag,
da vil du høste Lønnen;
thi vandt du ikke Verden hel,
du frelste dog -din egen Sjæl.
