« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes de kommunale Valg foregaar paa Land og i By
Af Red. Eilersgaard.
Ja egentlig burde det være overflødigt at oplyse nogen Kvinde udenfor København om Fremgangsmaaden ved de kommunale Valg i første Halvdel af Marts. De foretages nemlig i alt væsentligt efter de Regler, der anvendtes i Fjor ved Valget til de kommunale Hjælpekasser, hvorved ogsaa Kvinderne havde Stemmeret. Men da næppe alle Kvinder skænkede disse Valg samme Opmærksomhed her, og »Kvinden og Samfundet«s Redaktør har bedet mig skrive en lille Artikel om Fremgangsmaaden ved de nu forestaaende Valg, skal jeg gerne gøre dette.
Den første Forberedelse til Valget, Undersøgelsen af, om man findes paa Valglisten, er nu et tilbagelagt Stadium. Jeg haaber, at alle kommunalinteresserede Kvinder har benyttet den givne Adgang til at forvisse sig om, at deres Navn er opført paa Valglisten. Har man glemt at tage dem med, og de ikke i Tide har klaget derover, nytter det nemlig ikke, at de senere besværer sig. De maa da finde sig i, at de et Aar endnu kommer til at rangere med dem, der af en eller anden Grund er uden Stemmeret.
Til Valgforberedelserne hører ogsaa Opstillingen af Kandidaterne. Kvinderne kan selv opstille Lister eller arbejde sammen med andre, som gør det. En Liste skal være underskreven af mindst 5, højst 15 Vælgere som Stillere. Paa Listen ordner man Kandidaterne saaledes, at de, man fortrinsvis ønsker valgt, anbringes øverst. Kandidaterne maa betegnes med For- og Efternavn, Stilling og Bopæl, saa Forveksling ikke kan ske. Man kan lave Lister med ligesaa mange Kandidater, som der skal vælges Kommunerepræsentanter - opføres der flere, er Listen ugyldig - og med færre Kandidater. Men man handler rigtigst i ikke at være for kneben i den Retning, da der fremtidig ikke holdes Suppleringsvalg i Valgperioden, men man erstatter et fratrædende Medlem ved simpelthen at tage den Kandidat, der stod øverst blandt de ikkevalgte paa den Liste, hvorpaa den afgaaede stod.
Listen, hvorpaa Stillerne - altsaa ikke Kandidaterne - anbringes i alfabetisk Orden, skal være indgivet til Formanden for Valgbestyrelsen senest inden Kl. 7 den fjerde Aften før Valget, det vil sige, hvis Valget foregaar en Fredag, senest Mandag Aften.
Naar man enten selv har været med til at indlevere en Liste, eller man har ladet andre om at besørge dette, gaar det overordentlig let med Resten, den egentlige Afstemning. Man er gennem de udstedte Bekendtgørelser om Valget foreløbig fortrolig med, hvor Valgstedet findes. Dette aabnes Kl. 10 Form., og man kan her stemme lige til Kl. l Eftm. Ved Valg til Byraad, Sogneraad og Ligningskommission aabnes Valgstedet atter Kl. 4 (i København og paa Frederiksberg først Kl. 5), og der er saa Adgang til at stemme henholdsvis til Kl. 8 eller 9 Aften. Er der til den Tid endnu Vælgere, der ønsker at stemme, fortsætter man yderligere, til alle de tilstedeværende har stemt.
Selve Stemmeafgivningen foregaar paa den Maade, at man henvender sig til det Valgbestyrelsesmedlem, der har Valglisten og opgiver sit Navn, hvorefter man, hvis man findes paa Valglisten, faar udleveret en Stemmeseddel og en Konvolut. Paa Stemmesedlen staar Valgliste A, B og C osv. lige saa mange Bogstaver, som der er opstillet Lister, og hvert Bogstav er skarpt adskilt fra det næste ved Hjælp af en tyk, sort Streg. Hvad der forstaas ved Liste A, B osv. kan man forvisse sig om i Valglokalet, hvor der er ophængt store Plakater, der oplyser om Navnene paa de forskellige Listers Kandidater.
Har man paa den Maade skaffet sig Sikkerhed for, hvilken Liste man vil give sin Stemme, gaar man med Stemmesedlen og Konvolutten ind i det hemmelige Rum, et lille Lukaf, hvis Døre er saaledes indrettede, at den ene Dør aabnes, naar Vælgeren gaar ud af den anden. I det hemmelige Rum, hvor man er ganske ene, og ingen kan kontrollere Afstemningen, ligger der en Blyant, med hvilken man sætter et Kryds lige ud for det Bogstav, der betegner den Liste, paa hvilken man vil stemme. Der maa ikke skrives andet eller mere paa Stemmesedlen, og man maa ikke skrive Krydset med rødt eller blaat, da den ellers kommer til at afvige fra de andre Stemmesedler, hvilket er tilstrækkeligt til, at den kasseres.
Efter at Stemmesedlen er afkrydset, lægges den i Konvolutten, og man leverer saa det hele til det Valgbestyrelsesmedlem, der passer paa Stemmekassen. Dermed har man opfyldt sin Vælgerpligt, og man kan saa næste Dag i Avisen læse Valgets Udfald. Men man kan ogsaa være saa levende interesseret i dette, at man foretrækker at blive paa Valgstedet for at overvære Stemmetællingen.
De, der gør dette, maa imidlertid kende de Principper, hvorefter de valgte udfindes, hvis de skal have nogen Fornøjelse af at følge med Stemmeoptællingen, der forøvrigt er meget trættende og omtrent maa være sluttet, inden man kan danne sig et paalideligt Skøn over Udfaldet.
Naar alle Stemmerne er sammentalte for hver Liste for sig, udfinder man, hvormange Kandidater den enkelte Liste faar, ved at dividere Tallet paa det paa hver Liste afgivne Antal Stemmer, først med l, derpaa med 2, 3 osv. til alle Kandidaterne er udfundne.
Hvis der f. Eks. skal vælges 8 Repræsentanter, og der er opstillet 3 Lister, og Stemmerne fordeler sig med 350 paa Liste A, 440 paa Liste B og 178 paa Liste G, gaar man til Værks paa følgende Maade:
A B C
1 i 350 440 178
2 i 175 220 89
3 i 116 2/3 146 2/3 59 1/3
4 i 87 1/2 110 44 1/2
5 i 70 88 35 3/5
Det er, som man vil se, stadig det første Tal, der divideres ind i. De 8 Kandidater, som derved faar de fleste Stemmer, og som ovenfor er sat med fede Tal, er de valgte. Liste A har saaledes faaet sine
3 første Kandidater sat igennem, Liste B 4 og Liste C l Kandidat. Skulde der have været valgt 9 Kandidater, vilde Liste C have faaet endnu en Kandidat valgt, og med 10 og 11 Kandidater vil henholdsvis Liste B og A ligeledes have faaet endnu en valgt.
Som man ser, er Beregningen af Stemmerne, hvilket sker efter en af Belgieren D’Hondes opfunden Metode, særdeles ligetil, naar man først er bleven gjort bekendt med Princippet deri. Man skal derfor ikke lade sig skræmme af, at det lige straks ser noget indviklet ud.
Baade Stemmegivningen og Stemmeoptællingen samt hvad der iøvrigt staar i Forbindelse med Valget i det hele taget, er saa ligeud ad Landevejen, at enhver med Lethed kan være med deri, selv den første Gang, man prøver derpaa.
Maatte dette blot staa klart for alle de mange Kvinder, som ved Valget i Marts for første Gang kan sætte deres Præg paa vort kommunale Liv, saa de ikke af overdreven Samvittighedsfuldhed eller af Ængstelse for ikke at kunne klare sig paa Valgstedet undlader at opfylde deres Vælgerpligt.
